Tid, rom og revolusjon

På den andre siden av barrikadene bygger aktivister opp et samfunn der de eier sin egen tid. 

Mikkel Bolt
Bolt er lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet og forfatter.

Le monde des Grands Projets et ses ennemis. Voyage au cæur des nouvelles pratiques révolutionnaires

Serge Quadruppani

La Découverte

Frankrike

Den franske forfatter og journalist Serge Quadruppani, der tilhører det venstrekommunistiske miljø i Frankrig og Italien og blant andet var redaktør af tidsskriftet La Banquise i begyndelsen af 1980’erne, har i en årrække rejst rundt og skrevet reportager om selvorganiserede modstandsformer. Nu har han skrevet en længere bog, Le monde des Grands Projets et ses ennemis – «De store projekters værden og dens fjender» – hvor han præsenterer disse enhedene som nye revolutionære kollektive subjekter der kæmper mod den logistiske kapitalisme og dens stadig voksende udbredelse. 

Bogen er et vigtigt bidrag til analysen af den kapitalistiske udbytningens seneste fase såvel som af den pågående protestcyklus. Quadruppanis journalistiske præsentation supplerer de mere filosofiske tilnærminger som Comité invisibles Maintenant, Rancières En quel temps vivons-nous? og Hardt og Negris Assembly (alle anmeldt i Ny Tid af undertegnede). De detaljerede beskrivelser af modstandsformerne viser at der findes en revolutionær subjektivitetsform endda i det gamle Vesten, og ikke blot blandt masserne i Nordafrika og i Sydøstasien. Det er i antiudviklingsaktivismen Quadruppani ser dette nye opstå.  

Imperiet

ZAD (Zone à Défendre) i Notre-Dame-de-Landes, hvor aktivister gennem et tiår har kæmpet mod opførelsen af en ny lufthavn, og No Tav, hvor der siden 1995 er blevet protesteret mod konstruktionen af en højhastighedstogbane mellem Torino og Lyon, er de to vigtigste eksempler forfatteren giver på den nye modstanden. Fjenderne af udviklingen kæmper mod såvel kapitalismen som staten, og for naturen og retten til selv at bestemme hvordan lokalmiljøet skal se ud og organiseres. 

Imperiet plasserer seg i deterritorialiserte ikke-steder som Dubai, Silicon Valley, City of London og Zhongnanhai.

Udgangspunktet for Quadruppanis præsentation af de nye modstandsformer er den moderne kapitalisme som de bekæmper. Det er gruppenes afvisning af staten og kapitalen der ifølge Quadruppani udstikker et eksplicit revolutionært perspektiv. Quadruppani beskriver hvad han i forlængelse af bevægelserne (og Negri og Hardt) kalder «imperiet»: en kapitalistisk civilisation der har opslugt hele verden, hvor multinationale firmaer, investeringsfonde, NGO’ere, olieterrorister, efterretningstjenester og de store nationalstater til sammen udgør en ny, deterritorialiseret geoøkonomisk orden – eller snarere uorden. Imperiets kjendetegn er sammenføjningen af mafia og finans, hvor det mere handler om at styre kaos end om at løse konflikter. Administration og forretning, styring og økonomi fusionerer på stadigt nye måder i denne fragmenterede verden, hvor penge og de rige bevæger sig med lynets hastighed, mens de fattige stuves sammen i slum eller sættes i fængsel. Imperiet er en kompromisløs kapital der for længst er holdt op med at indgå aftaler – alt skal enten kapitaliseres eller kastes udenfor i en ujævn topografi af befæstet luksus på den ene side og koloniseret misere på den annen. 

Ikke-steder

Imperiet tenderer i stadig højere grad til at løsrive sig fra konkrete geopolitiske sammenhænge og placere sig i deterritorialiserede ikke-steder som Dubai, Silicon Valley, City of London og Zhongnanhai. Ikke desto mindre har imperiet stadigvæk brug for mennesker (som arbejdskraft) og naturen (som ressource) for at skabe merværdi og profit. Derfor konkretiserer imperiet sig – træder så at sige ned på jorden fra sit finansielle og symbolske kredsløb og organiserer verden i sit billede. 

Serge Quadruppani

De vigtigste måder imperiet forvandler verden på, er gennem krig og store infrastrukturprojekter – eksempelvis førnævnte lufthavn og toglinje – samt dæmninger, vindmølleparker, motorveje og urbanisering. Hvis krig er imperiets negative side så er infrastrukturudviklingen imperiets ubetinget positive, som langt de fleste nok umiddelbart vil bifalde. Hvem kan have noget imod en ny lufthavn eller en hurtigere togforbindelse? Det indebærer jo nye arbejdspladser, mere turisme – kort og godt fremskridt. Kapitalismen på sit bedste. 

Som Quadruppani viser, er det denne selvindlysende kapitalismen, hvor verden indrettes med henblik på profit, aktivisterne fra ZAD og No Tav afviser. 

Kommunisme

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.