Grusomhetens teater

Mikkel Bolt

Professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet.

Nyere kunstaktivistiske projekter

AKTIVISME: Den voksende del af samtidskunsten intervenerer i igangværende politiske debatter og bruger kunstens relative autonomi som afsæt for kunstaktivistiske indgreb uden for kunstrummet.

Hvidhed som politisk kategori

MAGT: Stormen på Kongressen i 2021 var et forsøg på at bekræfte den hvide verden, der opstod med koloniseringen og renæssancen i løbet af det 14. århundrede. En forudsætning for koloniseringen var nedvurderingen af socialt konstruerede andre, der blev racialiserede som sorte eller mørke – som tilbagestående eller som ikke-mennesker.

Hvad er ejendom egentlig for noget?

BRUGSRETTEN: Brug forudsætter ejendomsret. Hjemløse kan ikke bare flytte ind i tomme lejligheder. Men det er et misforhold mellem brug og ejendom i den raciale senkapitalisme. Også når det gælder patenter. Ejendom kan være økonomisk vold.

‘Refolution!’

OPSTAND: Asef Bayat forsøger at udfordre analysen af det arabiske forår (2011) som et entydigt nederlag. Han har helt ret i at fokusere på pladsbesættelsesmodellen. Bayat har introduceret termen ‘refolution’ som en beskrivelse af opstandene – uden henvisninger til de tre dominerende revolutionsmodeller.

Kapitalismens virkelighed og hinsides

NEOLIBERALISME: Kapitalistisk realisme er en betegnelse for den senkapitalistiske verden, hvor det ikke er muligt at forestille sig en anden og bedre verden – der er, hvad der er. Tog den neoliberale kapital form af en væg-til-væg ideologi, og udgjorde et affektivt regime? Og var ‘historiens afslutning’ ikke andet end et klasseprojekt?

Krisens permanens og mulighed

FILOSOFI: Agambens skitser til en teori om borgerkrig er således måske også et bidrag til en ny teori om revolution. Revolution hinsides politik. Hvor revolutionen endelig tænkes hinsides enhver forestilling om en stat og det at stå oprejst som en soldat, der gør honnør. NY TID har valgt å trykke etterordet til Agambens bog om borgerkrigen.

En samtidsdiagnose – uden evne til kritik?

KUNST: Er der ikke længere noget af afsløre eller forvrænge?

Æstetiske undersøgelser af statsvold

MAKT: Den undersøgende fremfor kritiske praksis, kendetegner en ny generation journalister, kunstnere og NGOere. De bearbejder store datasæt med henblik på at påpege overgreb. Som giftgasangrebet i Syrien, eller amerikanske hemmelige fængsler.

Efter corona – en teknokratisk, planetær orden

COVID-19: Det er svært at læse Brattons positive biopolitik som andet end en form for teknokratisk autoritarisme – der subjektet er et punkt i et biopolitisk netværk.