Mikkel Bolt

DESTITUSJON: Den nationale frigørelses, antiimperialismens og socialismens triumferende narrativer er blevet udmattede. I dag ser vi nye masseprotester som destitutive handlinger. De finder ikke længere sted med henvisning til arbejderbevægelsens modeller for social transformation, hverken socialdemokratiske, leninistiske eller eurokommunistiske. Modstanden samles ikke i et genkendeligt og indløseligt politisk krav, det vokser i stedet til et had mod hele det politiske system.

PROTESTER: Det er som om, der har fundet en generalisering af elendighed, depression, klimaangst og statsterror sted, så unge i såvel syd som nord stirrer fortvivlet ind i en verden i opløsning. Mikkel Bolt viser i dette omarbejdede boguddraget til i de nye masseprotesters fællesskab. Det er lige så meget et antropologisk som et politisk opgør, vi ser tage form.

ESSAY: De fleste surrealister havde deltaget i Første Verdenskrig, André Breton og Louis Aragon blev eksempelvis sendt til fronten som lægestuderende på fransk side, og Max Ernst var artillerist i den tyske hær. Den meningsløse skyttegravskrig udstyrede surrealisterne med et intenst had til de idealer, krigens partere henviste til. Planen var å iværksætte den nødvendige afvikling af den kapitalistiske produktionsmådes grundlæggende kategorier som profit og lønarbejde, men også kunst og litteratur som aktiviteter, der var forbeholdt nogle få udvalgte individer.

PALESTINA: Den israelske hær har smidt mere end 70.000 tons bomber over området. Det er flere bomber end i Dresden, Hamburg og London tilsammen under Anden Verdenskrig – og tre gange atombomben, der blev smidt over Hiroshima. Hvad sker med begreber som demokrati, rettigheder og retfærdighed i lyset af folkemordet i Gaza?

ESSAY: Den nuværende krisekapitalismes kulturelle udtryk er ’umiddelbarhed’. Kodeordene er fart og tilgængelighed. Men samtidens umiddelbarhedskunst er den paradoksale omvending af avantgardernes privilegering av kunstneren som kreativt individ og frisættelsen af beskueren. Og er dagens nye ’opstandsanarkisme’ et udtryk for en afvisning af denne logistiske senkapitalismen?

AKTIVISME: Den voksende del af samtidskunsten intervenerer i igangværende politiske debatter og bruger kunstens relative autonomi som afsæt for kunstaktivistiske indgreb uden for kunstrummet.

MAGT: Stormen på Kongressen i 2021 var et forsøg på at bekræfte den hvide verden, der opstod med koloniseringen og renæssancen i løbet af det 14. århundrede. En forudsætning for koloniseringen var nedvurderingen af socialt konstruerede andre, der blev racialiserede som sorte eller mørke – som tilbagestående eller som ikke-mennesker.

BRUGSRETTEN: Brug forudsætter ejendomsret. Hjemløse kan ikke bare flytte ind i tomme lejligheder. Men det er et misforhold mellem brug og ejendom i den raciale senkapitalisme. Også når det gælder patenter. Ejendom kan være økonomisk vold.

OPSTAND: Asef Bayat forsøger at udfordre analysen af det arabiske forår (2011) som et entydigt nederlag. Han har helt ret i at fokusere på pladsbesættelsesmodellen. Bayat har introduceret termen ‘refolution’ som en beskrivelse af opstandene – uden henvisninger til de tre dominerende revolutionsmodeller.