Digitale medier: demokratiske eller undertrykkende politiske kampinstrumenter?

Den engelske medieteoretikeren Natalie Fenton advarer mot å sette likhetstegn mellom sosiale medier og demokrati.

Mikkel Bolt
Bolt er lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet og forfatter.

Digital, Political, Radical

Natalie Fenton

Polity Press

Storbritannia

Diskussionen om forholdet mellem symbolske produktionsapparater og politiske transformationer er velkendt. Vi finder det eksemplarisk hos Walter Benjamin, der i midten af 1930’erne forsøger at opretholde en analyse af nye teknologiske reproduktionsteknologiers emancipatoriske potentiale på et tidspunkt, hvor det ellers først og fremmest er det tyske naziparti, der formår at bringe dem i anvendelse i skabelsen af en iscenesat fascistisk offentlighed. Benjamin skriver som bekendt, at nazismen æstetiserer politikken og lader massen se sig selv heile foran føreren. På trods af nazismens evne til at bruge nye teknologier som film og radio, argumenterer Benjamin for det revolutionære potentiale i de nye medier. De muliggør en overskridelse af en kontemplativ og passiverende kunst og producerer massen som politisk subjekt, som klasse.

Hvis vi skal spidsformulere Benjamins analyse, kan vi sige, at filmen kan skabe solidaritet og klassebevidsthed. Det er Benjamins håb. Men han er selvfølgelig nødt til at anerkende, at den også kan fastholde massen som masse, som småborgerlig hob, der er til fals for Hitlers forskruede pseudo-antikapitalistiske antisemitisme. Det var, hvad der fandt sted i den tyske fascisme.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.