Digitale medier: demokratiske eller undertrykkende politiske kampinstrumenter?


Den engelske medieteoretikeren Natalie Fenton advarer mot å sette likhetstegn mellom sosiale medier og demokrati.

Bolt er professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet.
Email: mras@hum.ku.dk
Publisert: 2018-05-02
Digital, Political, Radical
Forfatter: Natalie Fenton
Polity Press, Storbritannia

Diskussionen om forholdet mellem symbolske produktionsapparater og politiske transformationer er velkendt. Vi finder det eksemplarisk hos Walter Benjamin, der i midten af 1930’erne forsøger at opretholde en analyse af nye teknologiske reproduktionsteknologiers emancipatoriske potentiale på et tidspunkt, hvor det ellers først og fremmest er det tyske naziparti, der formår at bringe dem i anvendelse i skabelsen af en iscenesat fascistisk offentlighed. Benjamin skriver som bekendt, at nazismen æstetiserer politikken og lader massen se sig selv heile foran føreren. På trods af nazismens evne til at bruge nye teknologier som film og radio, argumenterer Benjamin for det revolutionære potentiale i de nye medier. De muliggør en overskridelse af en kontemplativ og passiverende kunst og producerer massen som politisk subjekt, som klasse.

Hvis vi skal spidsformulere Benjamins analyse, kan vi sige, at filmen kan skabe solidaritet og klassebevidsthed. Det er Benjamins håb. Men han er selvfølgelig nødt til at anerkende, at den også kan fastholde massen som masse, som småborgerlig hob, der er til fals for Hitlers forskruede pseudo-antikapitalistiske antisemitisme. Det var, hvad der fandt sted i den tyske fascisme.

[ihc-hide-content ihc_mb_type=”show” ihc_mb_who=”1,2,4,7,9,10,11,12,13″ ihc_mb_template=”1″ ]

Digitale medier. Benjamin lokaliserer et potentiale i de nye reproduktionsteknologier, men ser også en risiko for, at højreorienterede politiske statsdannelser bruger de nye teknologier undertrykkende. I sin nye bog, Digital, Political, Radical, diskuterer den engelske medieteoretiker Natalie Fenton denne dobbelthed og understreger nødvendigheden af at kontekstualisere brugen af nye digitale medier. Nye digitale medier kan bruges progressivt, som et redskab i politiske protester, men er oftere statens instrument til at undertrykke, afspore eller underholde. Sagen om Cambridge Analytica er blot det seneste eksempel på, hvorledes digitale medier muliggør politisk masseovervågning i en helt ny skala, hvor personlige oplysninger om 50 millioner brugere af Facebook blev benyttet til at målrette politiske budskaber med henblik på at få Trump valgt som USA’s præsident.

Dialektisk analyse. Fentons analyse er dialektisk; digitale medier har både en subversiv og en kontrollerende side. Digitale medier har således ikke nødvendigvis en iboende progressiv kvalitet.

Det er behov for en langt mer radikal …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)