I den forgangene sommer brugte jeg en stor del af min tid på at kigge udover og ned på den spirende grund omkring mig og min partners sommerhus. Fra at have været en bar jordbund med meget lidt vegetation er den nu fyldt med blomster og forskellige græssorter, der blevet et hjem for et væld af insekter. Kort sagt: Jorden er levende. Alligevel er det som om, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal stille op med de tegn, som naturen viser i forsøg på at skabe en bæredygtig have. Hvordan ved jeg, hvad jorden har brug for?
I Regeneration: Gensidigt helende praksisser i en ny jordbrugsbevægelse, beskriver antropologen Sofie Isager Ahl denne tillæring af at læse og afkode naturens tegn, som en følsomhed overfor de nære omgivelser og de arter som vi sameksisterer med. Meget lig den tillæring som min partner og jeg har gjort os de forgangene måneder i forsøget på at tyde de tegn, der viser sig på vores lille sommerhusgrund for, at vi kan sameksistere med naturen, mens den også får plads til at udfolde sig på bæredygtig vis.
Den økologiske landbrugsskole
Omdrejningspunktet for Ahls bog er en ny bevægelse indenfor jordbrug, der trækker på såkaldte regenerative . . .
Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement
