I det traditionelle politiske rum føres politiske kampe af forskellige interessegrupper om tilblivelsen af forskellige politikker. Men som et community er det muligt – i hvert fald delvis – at etablere sig udenfor det traditionelle politiske rum. Historisk har grupper af mennesker slået sig sammen for at etablere en ny orden eller for blot at kunne praktisere en anden levevis.
Vejen gennem samfundets institutioner er oftest lang for mennesker med de politiske visioner. Og man undgår næppe en forurening på krop og sjæl.
For mennesker derimod, for hvem «en anden verden er mulig», tænkes og handles der derimod ud fra en anden præmis. Her drejer det sig ikke blot om at gennemføre en korrektion af det bestående, men om at arbejde på et sandt paradigmeskift. Som en nødvendighed og som et eksempel til efterfølgelse.
I dag bevæger verden sig i et stadigt stigende tempo mod en civilisationskrise eller det der er værre. En sådan udvikling ledsages af et erkendelsesarbejde, et sorgarbejde og udviklingen af en praktik, som gradvist skal muliggøre at kunne etablere «en ny normal» – hvis en dyb depression skal undgås. Hvis valget da ikke blot er at «danse videre på Titanic». Til et liv som pioner, hvor de nye begreber med en ny governance-struktur må udvikles med en offgrid platform og hvor en livsførelse uden for hamsterhjulet for hver dag vil blive som at vinde nyt land.
Naturlig regulering af klimaet
I det fælles budskabet Save the Planet: Protect the Future / No Excuses for Inaction, som blev uddelt på COP27-konferencen i Sharm el Sheik, Egypten, hedder det:
Forhold baseret på jordforvalterskab/forvaltning, naturrettigheder og menneskerettigheder.
«Planeten Jorden står over for eksistentielle trusler fra menneskelig indvirkning på jorden, havet og luften – på dens økologiske systemer og dens mange former for liv, men der er effektive politiske initiativer, der kan redde planeten og beskytte fremtiden». Dette siger medlemmer af World Future Council og prismodtager af Right Livelihood Award (også kendt som «Den Alternative Noble Peace Prize»).
Budskabet opfordrer til «hurtig handling for at skifte fra en blindgyde, med uholdbare, udsugende relationer til miljøet og med hinanden indbyrdes, til forhold baseret på jordforvalterskab/forvaltning, naturrettigheder, menneskerettigheder, herunder fremtidige generationers rettigheder og fælles sikkerhed.»
Et lovende forslag til opskalering af bæredygtige landbrugspraksisser, fremsat af Right Livelihood-pristageren Helmy Abouleish, er at etablere «Economy of Love-kulstofkreditter» fra verificerede økologiske landbrugsprojekter. «Gennem denne rimelige kompensation kan økologiske landmænd sælge deres varer til konventionelle markedspriser, hvilket giver alle mulighed for at købe sunde og økologiske fødevarer, med det formål at forbedre landmændenes levebrød og afbøde klimaforandringerne,» udtalte Helmy Abouleish, administrerende direktør for SEKEM sustainable landbrugs- og produktionsvirksomhed i Egypten – og også medlem af World Future Council.
Lad oss se på tre eksempler af bæredygtige miljøer i dette essayet:
Tamera
Tamera, et økosamfund i det sydlige Portugal har som stedets identitet valgt at kalde sig et planetarisk community, en kommende helende biotop samt et fredsforsknings- og uddannelsescenter. Her arbejdes henimod at udvikle mennesker med personlig integritet.
En indsigt i hvad socialisering i et kapitalistisk forbrugssamfund fra den sidste del af det 21. århundrede har påført menneskene.
Omdannelsen af stedets udtørrede landskab har fra etableringen af Tamera i 1978 på det ydre plan været en samlende aktivitet. Området blev tilført et vandudviklingsprojekt. Det muliggjorde, at der kunne igangsættes et selvforsyningsprojekt med grøntsager, således at Tamera i dag indgår i et regionalt fødevareprojekt der skal gøre området selvforsynende. Hermed kan beboerne blive en del af en bevægelse for en global systemændring via etableringen af biotoper.
Efter nogen tids deltagelse i aktiviteterne i Tamera opstår en forståelse for og indsigt i, hvad socialisering i et kapitalistisk forbrugssamfund fra den sidste del af det 21. århundrede har påført menneskene. I Tamera tales om et kollektivt traume, som vi alle i større eller mindre grad er blevet påført og stadig er præget af. Ved en forståelse for og en indsigt i sammenhængene arbejdes der i Tamera på en healing som ledsages af udviklingen af en ny tillid og dermed også et fundament for at kunne bygge og udvikle communities. Konflikthåndtering bliver i den sammenhæng et vigtigt redskab til at understøtte udviklingen af fællesskabet.
Konflikter kan anskues som en ressource for udviklingen af kreativitet. Det gælder i alle livets forhold, og i Tamera arbejdes der, som en del af det personlige udviklingsarbejde også med eros-kræfterne. Ved at leve sammen med andre, får du også mulighed for at lære dig selv bedre at kende.
Til det at være “selvforsynende hører en række opgaver og workshops omkring jorden og landskabets beskaffenhed. Der er etableret uddannelse for de voksne og tillige for børnene. Skolen skal være et fristed hvor børn kan være nysgerrige i forhold til omverdenen – og hvor de voksne kan bidrage som fødselshjælpere. Tamera har i sin virksomhed en omfattende tjeneste med uddannelse. Desuden er økosamfundet et mangeårigt medlem af Global Ecovillage Network, www.ecovillage.org. At lære at leve sammen med andre ud fra en planetarisk ansvarlighed er i dag en nødvendighed – ellers vil de økologiske løsninger være ligegyldige.
Et liv fri for angst
Som helende biotop udgør «landsskabsdesign» og «vandhåndtering med naturen» attraktive kurser i Tamera. Ligeledes «organisk kompostering» – kundskaber der vil spejle sig i det indre.
I et solkøkken testes, hvorledes føden kan tilberedes udendørs uden brug af elektricitet – med solpaneler, der kan øge solens påvirkning til større effektivitet.
Men med den tørre jord vil der i lang tid pågå helt banale og simple arbejder i at løsne jorden – men det giver blot i arbejdet mulighed for samtidig at meditere!
Hestens ro åbner mulighed for helbredende terapi.
Hjemløse forsømte hunde sikres på Tamera et bedre liv og hestens ro åbner mulighed for helbredende terapi.
En talsperson bag Tamera, Dieter Duhm, beskriver i bogen Terra Nova en vision for en ny kultur, som en jord fri for krig, et samfund fri for vold, en kærlighed fri for løgne og et liv fri for angst.
Fred har at gøre med en ny form for liv, som giver mulighed for bedre at håndtere angsten – og det har igen at gøre med at kunne leve sammen med alle slags skabninger.
Med livet på Tamera søger økosamfundets beboere at skabe ikoner for en fremtid uden krig. At – sammen med naturen – udvikle en indre fred, der kan omsættes.
SEKEM – et bæredygtigt multikulturelt fællesskab
Ibrahim Abouleish (1937-2017) var forskningschef i Østrig, da han i 1976 – med en vision – besluttede sig til sammen med sin familie at flytte til en gold sandslette i ørkenen nær Belbes, tres kilometer nordøst for Cairo. Først skulle der graves vandbrønde og plantes træer. Visionen var at vandet, træerne, planter og blomster ville tiltrække insekter, dyr og mennesker. At stedet ville give sund mad til beboerne i området – og desuden arbejde, lægehjælp og uddannelse. Stedet fik navnet SEKEM (født af solen).
SEKEM-initiativet bygger på en vision om et bæredygtigt multikulturelt fællesskab og i videre betydning at skabe en retfærdig, inkluderende og regenerativ jord-civilisation. Som en levende, lærende organisation, der udfører alle økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med økologiske og etniske principper.
I SEKEM er det hensigten at udvikle en balance mellem økologisk, økonomisk, social og kulturel udvikling (fire dimensioner).
Biodynamiske landbrugsmetoder
I dag har SEKEM 1200 medarbejdere. Fire forarbejdningsvirksomheder er placeret på gårdens grunde nær Belbes: Lotus (køb og salg af urter), ISIS Organic (te, juice og mad), ATOS Pharma (urtemedicin) og NatureTex (børnetøj og dukker af økologisk bomuld). Ti procent af det overskud, som virksomhederne i fællesskab realiserer, går til SEKEM Development Foundation. Denne fond finansierer nye udviklinger inden for uddannelse, sundhedspleje, kunst, bæredygtighed og sociale projekter, også uden for SEKEMs geografiske område. Der er for eksempel oprettet sundhedsundervisning og en affaldsindsamlingstjeneste i de 13 landsbyer i regionen, hvor der bor omkring 30.000 mennesker. For små iværksættere er der mulighed for at ansøge om lån gennem det såkaldte mikrokreditprogram, herunder at modtage vejledning i at lave en forretningsplan. Fra hele Egypten leverer 140 gårde biodynamiske produkter til SEKEM, såsom grøntsager, korn, urter, bomuld og dyrefoder. De overvåges af landbrugsingeniører, der er blevet uddannet af SEKEM i at anvende biodynamiske landbrugsmetoder.
650 børn går i skole på SEKEM-området: med vuggestue, primær, sekundær eller erhvervsuddannelse. Der er også en gruppe for handicappede og en daginstitution. En særlig gruppe er «kamillebørnene», såkaldt underprivilegerede børn, der endog skal arbejde, noget der er almindeligt i Egypten. Hos SEKEM tjener de en dagløn med en halv dags let arbejde (de får deres navn fra at plukke kamilleblomster!). Den anden halvdel af dagen går de så gratis i skole.
Undervisning i musik, drama, billedkunst og bevægelseskunst.
I et interview har Ibrahim Abouleish udtalt: «At drømme er at tænke med sit hjerte». Og han drømte om at overføre den kunst – virkeliggørelsen af drømme – til andre. Derfor – og for personlig udvikling generelt – er der stor opmærksomhed på kreativitet. Ikke kun på skolerne er der mange kreative timer for både elever og lærere, men alle 1200 SEKEM-medarbejdere får undervisning i musik, drama, billedkunst, bevægelseskunst og færdigheder, der er vigtige for arbejdet i arbejdstiden.
En drøm var at realisere sammenlignelige ‘udviklingsoaser’ tre andre steder i den egyptiske ørken. Tilbage i marts 2008 fejrede SEKEM-medarbejdere og venner starten ved i fællesskab at plante træer i en vandet kløft på en forblæst slette i Sinai. Med en årlig nedbør på 25 mm (for os er det 800 mm) er Egypten helt afhængig af kunstvanding.
En medarbejder udtalte ved den lejlighed: «Det starter med vand. Vi installerer drypvanding rundt omkring og planter hurtigtvoksende eukalyptus- og casuarinatræer. De bryder de mange sandstorme. Og det er en lettelse, når man efter nogle år endelig kan stå i skyggen».
Rojava – kooperativerne
Rojava blev udråbt til selvstyreområde i november 2013. I dag udgør Rojava en del af det statsløse Kurdistan og er fysisk beliggende i det nordøstlige Syrien med måske 4-5 millioner indbyggere. Den Autonome administration udgør paraplyen over alle kommunerne, mens det er kooperativerne, der som selvstændige enheder udgør selvstyreområdets basale enheder. Selv om kooperationerne er økonomiske enheder med salg af produkter for øje, så er de mere end det. De udgør en slags social identitet omkring et fællesskab. Økonomien kommer i anden række.
Kooperativerne har et virke i tæt samarbejde med kommunerne, men er dog ikke afhængige af dem. Nogle kooperativer indgår i kommunernes forskellige udvalg. Kooperativerne koordinerer den samlede aktivitet for alle kooperativerne, men den Autonome administration Rojava, der dog lider under begrænsede ressourcer, kan yde støtte direkte til kooperativerne. Internationale hjælpeorganisationer i området ønsker derimod ikke samarbejde med dem – men de henvender sig heller direkte til familierne.
Et politisk og folkeligt uddannelsesprogram med fokus på økologi, direkte demokrati og feminisme.
Der er etableret kooperationer, hvori alene kvinder indgår. Men iøvrigt fungerer kvinderne i parallelle organiseringer på alle niveauer for at understøtte deres egen frigørelse til fællesskabets bedste.
Men som inspiration fra først og fremmest aktivisten Abdullah Öcalan og dennes læsning af blant annet anarkisten Murray Bookchin er der i Rojava udviklet et politisk og folkeligt uddannelsesprogram med fokus på økologi, direkte demokrati og feminisme. Det er globalt orienterede platforme, ikke mindst set i lyset af områdets mangeårige dominans af konflikter med tidligere kolonimagter og disses forsøg på at bibeholde magt og indflydelse i området.
Bortset måske fra familien, så udgør kooperativerne som nævnt basisenheden i selvstyreområdet. Deres fokus varierer fra almindeligt landbrug, over supermarkeder, beklædning og vandtapning til puder. Mellem kooperationerne finder en omfattende koordinering sted. Renhold og fodring af kyllinger/høns og kvæg går på skift mellem familierne.
Et andet karakteristikon for området er selvstyreområdets satsning på kvindefrigørelsen. I alle strukturer deltager rene kvindeorganiseringer for at overvåge og sikre, at der ikke finder nogen form for kvindeundertrykkelse sted og at patriarkatet således hører fortiden til. Også kvinderne koordinerer deres parallelle aktiviteter i Rojava.
Efter at have deltaget i krigen mod ISIS er det alarmerende og en skændsel, at det internationale samfund ikke reagerer, når den tyrkiske regering går til angreb i det selvstyrende Rojava på civile og på infrastrukturen.
Midt i en heksekedel yderligere med angreb fra ISIS og med fjendtligt indstillede lande omkring sig er det nærliggende at spørge, hvorfor interessen for at forsvare en international retsorden i Ukraine ikke også skal kunne omfatte Rojava.
Hertil kommer, at grænsen mod Tyrkiet og Iran er lukket og tyrkerne kontrollerer vandtilførslen, som man har brug for, når der skal laves elektricitet. Nu må diesel-generatorer i stedet sikre strøm.
Omverdenens fjendtlighed imødegås af Rojavas insisteren på at fortsætte med at forsøge at leve et værdigt liv. Som et særligt sårbart community og bærer af et offensivt politisk program fortjener det selvstyrende Rojava ikke blot opmærksomhed, men også international støtte og solidaritet.
