En kvinde, der vandrer afsted uden ejendele, men i stedet med sin kat i armene. En mand, der spørger, hvorfor alle er ligeglade med, at hans børn ligger på havets bund, hvorfor ingen har gidet så meget som at bjerge deres lig, seks måneder efter at smuglerens båd sank. Hvorfor smugleren kun blev idømt to måneders fængsel for mord på tretten kvinder og børn. En italiensk præst, der forsøger at læge sine medmenneskers «sårede værdighed» efter at de dukkede op i hans landsby, mens de fleste af hans naboer forsøger at få flygtningene til at flygte igen. Politifolk, der brænder en flygtningelejr ned på grænsen mellem Frankrig og Storbritannien, mens beboerne står og ser deres få ejendele forsvinde, og spørger sig selv, hvor de skal sove i nat – spørger sig selv, fordi ingen andre har tænkt sig at svare.
Ressourcer
Den kinesiske filmskaber Ai Weiweis nyeste dokumentar The Rest er en reportage fra fronten i den krig, der bliver ført mod flygtninge i Europa og dets grænselande.
Den handler om lokale indbyggere, der er fortørnede over at deres kystresort, hvor de flyttede hen for at leve det gode liv, bliver spoleret af andres ulykke, fortørnede over, at de ikke længere kan spise frisk fisk, fordi havet er forurenet af menneskelig.
Den handler om et asylsystem tømt for menneskelighed, et system bygget på den logik, at når nogen er blevet tvunget til at forlade deres hjem, så skal de i hvert fald ikke have nogen som helst indflydelse på, hvor deres nye, midlertidige hjem, kunne være. Den handler om de ressourcer, der bliver brugt på at håndhæve grænser, at bygge mure og hegn, at bombe fremmede lande, og de ressourcer, der ikke bliver brugt på at give ly til de mennesker, der har truffet et umuligt valg mellem at forblive under livstruende forhold, eller at risikere livet og deres kæres liv for at flygte til det uvisse.
«Er dette Europa? Det ligner et tredjeverdensland,» siger en flygtning om de betingelser, de bliver budt dem der, hvor de troede, de kunne finde et sikkert tilflugtssted.
For flertallet af verdens indbyggere er menneskerettigheder i bedste fald en abstraktion, og Ai Weiwei viser dette deprimerende faktum på en stilfærdigt observerende, omhyggeligt lyttende måde. Mens hans konceptuelle kunst ofte er kommerciel og hans brand personfikseret – ikke mindst på grund af receptionen af ham og hans arbejde – er hans dokumentar The Rest forbilledligt ydmygt komponeret og giver stemme til de mennesker, ingen ønsker at høre.
Vores menneskelighed
Gennem begavet redigering af optagelser og inverviewøjeblikke har instruktøren skabt et stærkt plot og en stærk anklage. Mindretallets komfort beskyttes ved at flertallet frarøves de mest basale fornødenheder. Mad, hygiejne, ly, sikre ruter. I en liberal verdensorden, der hylder individualitet og frit valg, bliver flygtninge og migranter behandlet som masser, horder, som et uønsket, uvelkomment, farligt forstyrrende element, hvis kroppe og liv er uden værdi.
Ai Weiweis seneste dokumentar kommer til at have premiere i København, hovedstaden i et land, som i de senere år er lykkes med at forbløffe selv den i stigende grad følelsesløse vestlige verden med ydmygende behandling af flygtninge.
The Rest er forbilledligt ydmygt komponeret og giver stemme til de mennesker, ingen ønsker at høre
«Vi tilbød jer vores menneskelighed, og dette er takken?» siger en fortvivlet flygtning til kameraet. Europa har ganske rigtigt solgt ud af menneskeligheden – dem, der vover at krydse grænser, og dem, der med alle midler forsøger at holde dem ude, har henholdsvis fået den frarøvet og mistet den selv.
Fra Junglen i Calais til Italien og Grækenlands kyster bliver der ført krig mod de mennesker, der flygtede fra den. En krig så brutal, at nogle endda vælger at tage tilbage til det sted, de forlod i desperation – så rystede over de vilkår de blev mødt med, at de begyndte at tvivle på, om det umulige valg de havde truffet, var forkert, vel vidende at det heller ikke kan være rigtigt at tage tilbage. I deres søgen efter en fremtid opdager mange, at de ikke har nogen.
Med The Rest giver Ai Weiwei sit bidrag til at redde individualiteten og menneskeligheden hos dem, der bliver behandlet som undermennesker; vi ser flygtninge i en mudret lejr spille klaver under et stykke plastik i regnen, vi ser den kvinde, som besluttede, at det hun ville tage med sig den lange vej fra Syrien til Sverige, var sin kat.
Måtte The Rest også bidrage til at redde menneskeligheden hos dem, der er så bange for at dele deres egen komfort, at de hellere vil være medskyldige i deres medmenneskers bogstavelige og symbolske død.
Ai Weiwei Verdenspremiere: CPH DOX
