Kjærlighet til monsteret


«Vi har ikke annet valg enn å elske det monsteret vi selv har skapt,» sier social-science-fiction-forfatter Peter Frase. 

Routhier er fast kritiker i Ny Tid.
Email: q.routhier@gmail.com
Publisert: 2017-12-01
Four Futures: Life After Capitalism
Forfatter: Peter Frase
Verso Books, USA

Den politiske utopi har længe været udskældt, og utopiens forsvarere henvist til skammekrogen, hvorfra de kunne skrive sætninger af fra Kommunismens sorte bog og opregne deres anpart i alt fra Stalins til Pol Pots forbrydelser. Men i dag, små fire årtier efter at Margaret Thatcher i firserne populariserede den berømte neoliberale «There Is No Alternative»-doktrin, kan vi igen bevidne en åbning af den politiske horisont og en reaktivering af den utopiske forestillingsevne. Kapitalismens åbenlyst destruktive amokløb hvad angår klima, natur og mennesker har nemlig betydet et vældigt hak i den neoliberale ideologis spejlglatte overflade. Mange, især yngre mennesker, har svært ved at genkende sig selv i forestillingen om at kapitalismen er uden reelle politiske alternativer. Den historiske afvikling af neoliberalismen har affødt en strøm af litteratur, der mere eller mindre åbent vedkender sig en nymarxistisk orientering mod utopien. Et af de seneste skud på stammen af politisk fremtidslitteratur er Peter Frases bog Four Futures: Life After Capitalism, publiceret i 2016.

Luksuskommunismen. Frase skriver sig ind i en igangværende diskussion om teknologiens frisættende potentialer, hvor fællesantagelsen på tværs af forskellige positioner synes at være at kapitalismen på trods af sig selv frembringer midlerne til sin egen overvindelse. Den britiske BBC-journalist og debattør Paul Mason står med sin bestseller Postcapitalism: A Guide to Our Future (2015) som bannerfører for denne nye genrelitteratur, hvor spekulationer om automatisering af produktionen møder de mere traditionelt socialistiske forestillinger om en anden og mere retfærdig fordeling af arbejde, indkomst og samfundsgoder.

Helt centralt i Frases bog, så vel som i den øvrige litteratur på området, er ideen om automatiseringens velsignelser – at avanceret teknologi og maskiner helt eller delvis vil erstatte arbejdslivets trængsler med en slags fuldt ud automatiseret luksuskommunisme. Om vi ligefrem er på vej mod en «kommunisme de luxe» kan naturligvis debatteres, men meget tyder faktisk på at betingelserne for en totalautomatiseret produktion er godt undervejs. Prognosen for fuld automatisering støtter sig op af en Oxford-studie fra 2013, som peger på at op mod 47 procent af alle amerikanske jobs vil være overflødiggjort frem mod 2050. Der er altså tilsyneladende grund til optimisme, hvis man – som fortalerne for …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?

Abonnement kr 195/kvartal

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)