Forskellige typer af nye fællesskaber etableres i disse år – i en tid, hvor civilisationen har en sjette masseuddøen som bagtæppe. Fællesskaber, som ofte udvikles med en eller anden form for involvering af kommunen. Erfaringer fra initiativer med forskellige typer af organisatoriske fællesskaber er samlet i Fearless Cities – i netværk i en slags mosaik med forskellige typer partnere.
Den første Fearless Cities-begivenhed blev arrangeret af Barcelona En Comú i 2017 og samlede mere end 100 kommunale organisationer fra alle kontinenter (se NY TID, forår 2021).
Fearless Cities
Fearless Cities er en global bevægelse, der består af aktivister, organisationer og borgmestre. Her arbejdes (1) for at radikalisere demokratiet, (2) for at feminisere politik og (3) drive overgangen hen mod en økonomi, der tager vare på mennesker og miljø.
Behovet for at dæmme op for frygten for en usikker fremtid er i dag stor. For frygten har trængt sig ind i mange dele af samfundet. Hvad venter der f.eks. vore børn i deres liv? Det modsvar som systemet tilbyder, viser sig i stigende grad at være individualistiske løsninger, baseret på mistillid og frygt for ‘den anden’, hvorved frygten forstærkes. Racisme, fremmedhad, vold og autoritarisme vokser over hele verden.
I en invitation i efteråret 2022 til endnu en Fearless Cities-begivenhed (i Rosario, Argentina) hedder det: «Fearless Cities er på én og samme gang en strategi for fremtiden og for nutiden. En måde at søge mod en horisont, hvortil det er værd at gå, mens vi her og nu materialiserer det samfund, vi ønsker. […] Det handler om at genopfinde demokratiet derfra hvor demokratiet blev født, nemlig fra byen. Det er fra det nære, at det virkelige og det konkrete findes og skal udvikles – hvorfra vi skal bygge en ny politisk kultur, en ny måde at gøre tingene på, en ny måde at organisere os på». (se www.fearlesscities.com/)
I Rosario blev ved tre dages aktiviteter introduceret 25 temaer, som forbinder hverdagslivet med rummet for borgernes deltagelse i udformning af samfundet, lokalt og globalt: Hvordan ser kommunalistiske platforme ud i kommuner, byer og landdistrikter – ud fra hvilke principper og erfaringer? Hvordan udvikler man værktøjer og rum for samarbejde i et geografisk område? Hvordan bygger man en netværksplatform? Intentionerne bag Fearless Cities virke er grundlæggende, at man ikke giver op, men opfinder nye veje. Trods alt.
Intentional Communities
Søger Fearless Cities og netværkets pionerer indflydelse på samfundsudviklingen ved pres på kommunale og regionale myndigheder, så forholder det sig anderledes hos Intentional Communities. Her lever medlemsorganisationerne i mere uafhængige relationer til myndighederne.
I sommeren 2022 gjorde et forskernetværk – International Communal Studies Association ( ICSA ) – ved en konference status over forskningsaktiviteter i Intentional Communties.
(ICSA understøtter de lokale organiseringer i minisamfund ved alene at studere de forskellige typer af lokalsamfund og deres eventuelle fællestræk. Hvad kan communities, der arbejder og fungerer på forskellige værdigrundlag, lære af hinanden? I en mangfoldighed af forskellige communities kan man finde sammen med ligesindede og således lægge sig i læ for at undgå indflydelse fra mainstreamkulturens «larm». Som paraplyorganisation har Intentional Communities ingen intentioner om politisk at udvikle eksempelvis «den gode by» eller «den gode landsby». Se www.ic.org/
Det har derimod eksempelvis en af medlemsorganisationerne i Intentional Communities, pionererne i Global Ecovillage Network. Se: www.ecovillage.org. På alle kontinenter understøtter netværket og inspirerer til en alternativ, bæredygtig og resilient livsførelse.
Det er en stor interesse for at få etableret egen energiforsyning (vindmøller, solenergi mv.).
Naturligvis er også medlemsorganisationerne under Intentional Communities underlagt usikkerheden i det internationale samfund. Forsyningssikkerhed har således på det seneste vist sig særdeles udtalt på energiområdet. Derfor har det medført en stor interesse for at få etableret egen energiforsyning ( vindmøller, solenergi mv.) og der indgås aftaler med lokale gårdmænd og gartnerier, hvis der da ikke etableres egen selvforsyning og således udvikles større resiliens over for uforudsete hændelser. Alliancer med kommuner og institutioner kommer også på tale, når der skal etableres lokale energifællesskaber.
Interessen for at blive del af sammenhængende community-løsninger er i Danmark blevet så stor, at «developere» og entreprenører nu tilbyder direkte indflytning i nye typer færdigopførte bofællesskaber – ofte med aktiv medvirken fra kommunens side.
Intentionelle communities, specificeret
Bofællesskaber: Den hurtigst voksende type intentionelt fællesskab. Modellen stammer oprindeligt fra Danmark, hvor beboerne har deres egne boliger med mange fælles services og faciliteter.
Økolandsby: Med fokus på bæredygtighed på tværs af sociale, kulturelle, økonomiske og økologiske dimensioner af livet.
Boligforening (andelsforening): Medlemmer bor i boliger, de ejer og styrer selv, ofte studentergrupper.
Fællesbolig: Ubeslægtede mennesker deler bolig til deres gensidige fordel, også kaldet «co-living».
Spirituel/religiøs: Fællesskaber organiseret omkring delte åndelige eller religiøse overbevisninger.
Tiny house village: Intentionelle fællesskaber bestående af et flertal af små huse eller små hjem.
Seniorfællesskab: Intentionelle fællesskaber med 55+ eller andre aldersbegrænsninger for medlemskab.
‘Kommune’: Indkomstdelingsfællesskaber med arbejde, der kræves af medlemmerne. Udgør omkring 10 % af alle bevidste fællesskaber.
Traditionel/indfødte: Samfund med lange historier om intentionelle og fælles måder at leve på.
Transition Town: Græsrods community-projekter i eksisterende kommuner, der har til formål at øge selvforsyning og bæredygtighed.
Og yderligere…: aktivistkollektiver, kibbutzer, kunstnersamfund, Camphill-samfund, agrihoods, retrætecentre, ashrams, commynity land trusts, permakulturfarme!
(Se Foundation for Intentional Communities)
Beslægtede netværk med visioner om en alternativ livsførelse findes i de verdensomspændende organisationer RIPESS, a href=”https://www.ripess.org/”> www.ripess.org/ og i COOP International, www.ica.coop/ Inden for anti-globaliseringsbevægelsen – «En Anden Verden Er
Mulig» – med World Social Forum som samlende netværk (wikipedia.org/wiki/
World_Social_Forum) henvises ofte til initiativerne i Chikukwa, Via Campesina, Zapatista, Rojava. Initiativerne her udgør mere sammenhængende politiske platforme – helt uden for
OECD-tankeuniverset.
Se: www.baerebo.org og www.eco-village.dk.
Et konkret eksempel herpå er Karise Permatopia (NY TID sommer 2022).
