«Villa, Volvo og vofs» og de teknologiske innovasjonene 

Krav om fortsat økonomisk vækst på en begrænset planet har affødt den globale og systemiske krise.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Den Europæiske deltagerkrise – Stormagtspolitik, massedeltagelse og ideologi i det 20. århundrede

Curt Sørensen

Frydenlund

Danmark

Trods en voksende global ulighed, en fortsat øget CO2-udledning, og flere større komplekse kriser i verden, så fortsætter de korporative teknologiske systemers udvikling med det formål at sikre fortsat økonomisk vækst.

Denne ikke-bæredygtige teknologi og innovation har et værdisystem udtrykt i nyliberalismen og den herskende bevidsthed som grundlag: Krav om fortsat økonomisk vækst på en begrænset planet har affødt den globale og systemiske krise. Global, fordi økonomien som den basale drivkraft har indtaget hele planeten som en dominerende og hegemoniserende kraft. Og systemisk, fordi «krisen» kun kan overskrides, hvis det sker i et nyt paradigme.

Som bidrag til at overvinde krisen, understøtter staten til stadighed indførelse af mere avancerede teknologiske innovationer. Fra barnsben inkorporerer vi teknologier som naturlige og det præger vores omverdensyn. Design af koncepter, processer, kulturgenstande og stadig mere komplekse informationssystemer – sprogbrug, det skrevne ord, alfabetet, den trykte presse, radioen, fjernsynet, computeren –  alle er de som menneskehedens teknologiske opfindelser milepæle i udviklingen af en moderne menneskelighed.

Rosa Luxemburg kaldte det en periode af «konvulsiviske krampetrækninger, konflikter, krig og katastrofer.»

Tilværelsens ældste og mest kraftfulde teknologier er vores sprogbrug og anvendelse af begreber. Det giver os mulighed for at kortlægge sammenhænge og høste erfaringer fra bevidsthedsudviklingen, så vi kan handle på et «metadesign»-niveau. Det giver mulighed for at påvirke samfundsformationen. Selvfølgelig vil der være forskel på, hvorvidt vi betragter verden og menneskene i et klassekampens lys, eller om vi vælger at have fokus på systemkrisen og fremtidens udfordringer for communities, samfundene og økosystemerne.

En ny begyndelse. Det knager i samfundets fuger og bånd. Sådan skrev Marx i indledningen til Det kommunistiske Manifest. Den tid vi nu lever i, udtrykker heller ikke en orden af fremgang, fred og harmoni, men kan karakteriseres ved det Rosa Luxemburg kaldte en periode af «konvulsiviske krampetrækninger, konflikter, krig og katastrofer» og som indledning til en ny historisk periode. Det har givet forfatter og forsker Curt Sørensen anledning til – højst aktuelt – at belyse Europas dramatiske nyere historie.

Værket Den Europæiske deltagerkrise – Stormagtspolitik, massedeltagelse og ideologi i det 20. århundrede er som étbindsværk en sammenskrivning af forfatterens tidligere udgivne trebindsværk Stat, nation, klasse, men nu med fokus på det 20. århundredes politiske bevægelser, ideologier og regimer.

Teorien om den ujævne og kombinerede udvikling gennemsyrer værket. Sørensen har efter et halvt århundredes forskning fremlagt egne forskningsresultater – i et tværfagligt og internationalt samarbejde med baser i Wien, Prag, Budapest og Århus og med løbende kontakt til 23 forskningscentre. Værket «indføjer sig i en begyndende og international refleksion og diskussion om Europas dramatiske nyere historie og problematiske fremtid».

Som omdrejningspunkt for sit værk har Curt Sørensen valgt «den dobbelte europæiske deltagelseskrise».

Deltagerkrise? Set i lyset af civilisationens hele historie er det ikke længe siden Europa var præget af lokale sociale kampe og en opstigende kapitalistklasses kampe om territorier, ressourcer, magt og indflydelse. Derefter blev våre oldeforældre, bedsteforældre og forældre «indsluset» i samfundet ved kampen for deltagelse og indflydelse som den første deltagelseskrise. Den anden sådan krise omfatter konflikterne mellem stormagterne i det internationale politiske system fra slutningen af det 19. århundrede og til i dag.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here