«Villa, Volvo og vofs» og de teknologiske innovasjonene 

Krav om fortsat økonomisk vækst på en begrænset planet har affødt den globale og systemiske krise.

Nielsen er bosatt i København.

Den Europæiske deltagerkrise – Stormagtspolitik, massedeltagelse og ideologi i det 20. århundrede

Curt Sørensen

Frydenlund

Danmark

Trods en voksende global ulighed, en fortsat øget CO2-udledning, og flere større komplekse kriser i verden, så fortsætter de korporative teknologiske systemers udvikling med det formål at sikre fortsat økonomisk vækst.

Denne ikke-bæredygtige teknologi og innovation har et værdisystem udtrykt i nyliberalismen og den herskende bevidsthed som grundlag: Krav om fortsat økonomisk vækst på en begrænset planet har affødt den globale og systemiske krise. Global, fordi økonomien som den basale drivkraft har indtaget hele planeten som en dominerende og hegemoniserende kraft. Og systemisk, fordi «krisen» kun kan overskrides, hvis det sker i et nyt paradigme.

Som bidrag til at overvinde krisen, understøtter staten til stadighed indførelse af mere avancerede teknologiske innovationer. Fra barnsben inkorporerer vi teknologier som naturlige og det præger vores omverdensyn. Design af koncepter, processer, kulturgenstande og stadig mere komplekse informationssystemer – sprogbrug, det skrevne ord, alfabetet, den trykte presse, radioen, fjernsynet, computeren –  alle er de som menneskehedens teknologiske opfindelser milepæle i udviklingen af en moderne menneskelighed.

Rosa Luxemburg kaldte det en periode af «konvulsiviske krampetrækninger, konflikter, krig og katastrofer.»

Tilværelsens ældste og mest kraftfulde teknologier er vores sprogbrug og anvendelse af begreber. Det giver os mulighed for at kortlægge sammenhænge og høste erfaringer fra bevidsthedsudviklingen, så vi kan handle på et «metadesign»-niveau. Det giver mulighed for at påvirke samfundsformationen. Selvfølgelig vil der være forskel på, hvorvidt vi betragter verden og menneskene i et klassekampens lys, eller om vi vælger at have fokus på systemkrisen og fremtidens udfordringer for communities, samfundene og økosystemerne.

En ny begyndelse. Det knager i samfundets fuger og bånd. Sådan skrev Marx i indledningen til Det kommunistiske Manifest. Den tid vi nu lever i, udtrykker heller ikke en orden af fremgang, fred og harmoni, men kan karakteriseres ved det Rosa Luxemburg kaldte en periode af «konvulsiviske krampetrækninger, konflikter, krig og katastrofer» og som indledning til en ny historisk periode. Det har givet forfatter og forsker Curt Sørensen anledning til – højst aktuelt – at belyse Europas dramatiske nyere historie.

Værket Den Europæiske deltagerkrise – Stormagtspolitik, massedeltagelse og ideologi i det 20. århundrede er som étbindsværk en sammenskrivning af forfatterens tidligere udgivne trebindsværk Stat, nation, klasse, men nu med fokus på det 20. århundredes politiske bevægelser, ideologier og regimer.

Teorien om den ujævne og kombinerede udvikling gennemsyrer værket. Sørensen har efter et halvt århundredes forskning fremlagt egne forskningsresultater – i et tværfagligt og internationalt samarbejde med baser i Wien, Prag, Budapest og Århus og med løbende kontakt til 23 forskningscentre. Værket «indføjer sig i en begyndende og international refleksion og diskussion om Europas dramatiske nyere historie og problematiske fremtid».

Som omdrejningspunkt for sit værk har Curt Sørensen valgt «den dobbelte europæiske deltagelseskrise».

Deltagerkrise? Set i lyset af civilisationens hele historie er det ikke længe siden Europa var præget af lokale sociale kampe og en opstigende kapitalistklasses kampe om territorier, ressourcer, magt og indflydelse. Derefter blev våre oldeforældre, bedsteforældre og forældre «indsluset» i samfundet ved kampen for deltagelse og indflydelse som den første deltagelseskrise. Den anden sådan krise omfatter konflikterne mellem stormagterne i det internationale politiske system fra slutningen af det 19. århundrede og til i dag.

Fra at magthaverne havde kunnet regere relativt suverænt lokalt, så blev det 20. århundrede dramatisk. Indslusningen og indførelse af en ny massepolitik forløb ganske vist forskelligt i de forskellige lande og regioner i Europa, men overalt var der tale om voldsomme og konfliktfyldte forløb. Disse fremkaldte stærke spændinger mellem eliter og befolkninger og også sammenstød mellem de nye massebevægelser indbyrdes.

Vi kender i dag hele systemet af suveræne nationalstater, funderet i en moderne industriel økonomi med en moderne rationel-bureaukratisk stat og med nationalismen som sammenbindende cement og drivkraft. Disse nationalstater har – ifølge Curt Sørensen – deres baggrund i Berlin-kongresserne i 1878 og 1885. Med nationalstaternes moderniseringsbestræbelse udvikledes en indbyrdes konkurrence i modstridende alliancer – som udløstes i 1. verdenskrig og med efterfølgende strukturer – der kom til at præge resten af århundredet.

Den dobbelte deltagelseskrise endte i en eksplosion af krig, massemord og udryddelse.

Den dobbelte deltagerkrise, der altså omfatter befolkningsmassernes indslusning og heraf massepolitik samt rystelserne mellem de europæiske samfund, foregik delvist samtidigt. En sådan udvikling er understøttet av en intensiveret globalisering af nye teknologier, der virker tilbage på en konfliktfyldt politisk proces i de enkelte nationalstater. Men også efterfølgende ved samarbejde mellem nationerne, som det blandt andet efter 2. verdenskrig ved genopbygningen af Europa.

For den europæiske udviklingshistorie op til 1. Verdenskrig utviklede politisk massedeltagelse i Europa sig i to hovedformer, en demokratiseringsprocess og en nationalistisk udvikling med en mere eller mindre præget radikaliseret antisemitisme: Demokratiseringsprocessen – som den mest fredelige – udfoldede sig med «inclusiveness» og «liberalization» (med fokus på valgretsudvidelser) som omdrejningspunkter, og nationalismen med fokus på «det suveræne folk» samt den fælles historie og kultur (delvis også etnicitet).

Den blodige og voldsomme periode 1914–1945 blev overordentligt krisefyldt. Yderligere så følte overklassen og de dominerende eliter sig truet af den begyndende demokratisering og den opstigende socialistiske arbejderklasse. Perioden var præget af et kompliceret spil mellem masser og eliter, mellem eliter indbyrdes og nede i bunden af samfundet, med eliter som ikke kunne «handle uden en betydelig massetilslutning».

Rational choice. I Rusland, hvor krigstrætheden havde meldt sig, kom bolsjevikkerne til magten i et komplekst forhold mellem elite og masse og med «elementer af spontanitet, selvorganisering og det man kunne kalde en slags massernes ’rational choice’». Ikke for at gennemføre socialismen ovenfra, men for «at hugge kæden over i dens svageste led» i et Europa hærget af imperialisme og krig. Ikke Rusland, men Europa som helhed, var modent for revolution. Som «revolutionær internationalist» – på dét tidspunkt – mente Lenin (og Trotskij), at en revolution i Rusland kunne blive gnisten, der fængede.

Med Lenins involvering i den russiske revolution var der tale om metadesign, der skulle sprænge «barbariets koalision» og bane vej for en socialistisk udvikling baseret på arbejderråd. Kæden kunne hugges over med udsigt til et paradigmeskifte.

Revolutionens aktualitet? Betingelserne for en revolution er i dag ikke tilstede. Punktum. Den avantgarde, der kan artikulere den brede befolknings utilfredshed er for eksempel fraværende. Arbejderklassen i Europa har i kølvandet på Marshall-hjælpen over en lang periode yderligere nydt godt af en materiel fremgang med indslusning til «villa, Volvo og vovse» og de teknologiske innovationer.

Den dobbelte deltagelseskrise endte i en eksplosion af krig, massemord og udryddelse. Revolutionens dør i Lenins og Trotskijs udgave synes nå lukket. Men med udsigt til en mega miljøkatastrofe og en ikke usandsynlig udfoldelse af «den såkaldte menneskelige naturs plasticitet» er der behov for metadesign og for «bigger picture»-aktivisme.

Således som arbejderklassens frigørelse var arbejderklassens egen sag, må det på civilisationens vegne være nærliggende at spørge: Hvilke sociale lag og eliter tager i dag ansvar og designer en vision og strategi for civilisationens overlevelse?

---
DEL