Vi er nødt til å snakke om Duterte

Vulgært språk, snedig-aggressiv bruk av sosiale medier og et nonchalant forhold til menneskeliv har plassert Filippinenes folkekjære president solid på den internasjonale scenen. Det er gode grunner til å snakke om Rodrigo Duterte, skriver antologi-redaktør Nicole Curato.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

A Duterte Reader. Critical Essays on Rodrigo Duterte’s Early Presidency

Nicole Curato (red.)

Ateneo de Manila University Press

Filippinene

«Diktatorer er som myg,» sagde en filippinsk bekendt engang, og fortsatte: «De udklækkes i et usundt miljø.» Det var Marcos-æraen, han talte om, og han havde selv arbejdet for regimets propagandaapparat, indtil han ikke længere kunne holde det ud og migrerede til Danmark.

Ferdinand Marcos var ved magten i Filippinerne fra 1965 til 1986 og regerede fra 1972 pr. dekret, mens hele landet var under militær undtagelsestilstand. I dag er landets sydlige del, Mindanao, igen under militær undtagelsestilstand og har været det i snart et år, for nylig forlænget til udgangen af 2018.

Det er første gang i filippinsk historie post Marcos med så vidtrækkende en undtagelsestilstand, der i praksis betyder, at borgerlige rettigheder er ophævet for omkring en fjerdedel af landets befolkning. Præsidenten, der sidder med ansvaret for denne situation, er også den første i filippinsk historie post Marcos, der aktivt forsøger at rehabilitere den gamle diktator, og selv flirter (eller joker?) med muligheden for at gøre sig til enehersker. For at kunne få tingene gjort, som han siger.

Brutalitet som regjeringsprinsipp. Rodrigo Duterte har allerede radikalt forrykket grænserne for, hvad en præsident kan foreta sig, og han vil med rette kunne sige, at hans indførelse af brutalitet som regeringsprincip skete med folkets opbakning.

Antologien A Duterte Reader undersøger, hvordan det lykkedes Rody, som han blandt andet kaldes i folkemunde, at opbygge sin «multiclass base». Den undersøger anatomien i hans spektakulært vulgære sprog, hans snedig-aggressive brug af sociale medier og mildt sagt nonchalante forhold til menneskeliv. Men den går videre, og den går bagom. Den spørger og søger svar og tager på alvor, hvor andre bliver stående og enten måber i forargelse eller hujer i begejstring.

Indtil videre har intet kunne stoppe Duterte. Ikke højesteret og ikke Kongressen. Ikke landets ngo’er eller det såkaldt internationale samfund. Han har beordret formodede narkokriminelle sendt til lighuse i bundter og frihedsberøvet folk uden rettergang i fængsler, der nu er oppe på 558 procents overbelægning. Han forfølger eller freder landets virksomheder, alt efter om deres ejere har bevist deres loyalitet mod præsidenten, sådan helt personligt og betingelsesløst. Han har sendt forhenværende justitsminister Leila de Lima bag tremmer uden mulighed for kaution, angiveligt på anklager om narkokriminalitet, men aktionen er nok ikke helt uden forbindelse til de Limas tidligere rolle i efterforskningen af organiserede dødspatruljer i Davao, den by, Duterte regerede som borgmester i perioderne 1988-1998 og 2001-2011.

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.