Mens vi venter på kommunismen

Alain Badiou: Un parcours grec. Circonstances, 8. Éditions Lignes

Vi befinner oss i den siste fasen av en reaksjonær periode som har vart i 40 år, mener Alain Badiou: Snart gjenoppstår den kommunistiske idé.

Mikkel Bolt
Bolt er lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet og forfatter.

Un parcours grec Circonstances, 8

Alain Badiou

Éditions Lignes

Den franske filosof Alain Badiou er ikke bare en af de vigtigste og mest indflydelsesrige nulevende filosoffer – det er vel kun Giorgio Agamben, Judith Butler og Jürgen Habermas, der er lige så store – han er også en engageret filosof, der siden sin tidlige ungdom har analyseret igangværende historiske udviklinger og kommenteret politiske begivenheder. Det seneste opus fra Badious hånd er en sådan situationsanalyse, hvor han tager udgangspunkt i Grækenland og det voldsomme forløb, landet har været gennem i kølvandet af finanskrisen – med spareprogrammer, oprør, regeringsdannelser og fremvæksten af fascistiske partier og grupperinger. Badiou zoomer ind på Grækenland, men mere end en snæver politisk-historisk analyse af Grækenlands nyere historie, fungerer landet som et prisme for Badiou, ved hjælp af hvilket han kan foretage en kritisk kortlægning af situationen i verden i dag.

Grækenland i opløsning. Grækenland er selvfølgelig valgt som case, fordi Badiou dermed kan accentuere opløsningstendenserne. Scenen er sat for kaos og krise. «Vi lever i en desorienteret tid,» skriver Badiou: en tid som ikke tilbyder ungdommen nogen principper, den kan orientere sig efter. Der er ingen idéer eller fortællinger, som kan skabe rammen for politisk handlen. Og dette er selvfølgelig et problem for filosoffen, for hvem revolutionær handling netop er en subjektiv iværksættelse af den kommunistiske idé om lighed, statens bortfald og ophævelse af adskillelsen mellem håndens og åndens arbejde. Men det betyder også, at hvis denne idéen mangler, slik tilfældet er i dag, så mangler præmisserne for revolutionær handlen. Derfor er det så vigtigt for Badiou at forsøge at tænke den kommunistiske idé og deltage i formuleringen af en sådan.

Grækenland er selvfølgelig et oplagt objekt for en kritisk samtidsdiagnose. Efter at finanskrisen ramte Europa sent i 2008, blev landet hurtigt af politikere og mainstream-pressen identificeret som det brodne kar i EU, hvor staten ikke havde indkrævet skatter, men levet over evne for lånte penge. Diskursen var, at Grækenland havde en ineffektiv offentlig sektor og en doven befolkning. Sandheden er imidlertid, at EU og de forskellige ledere i de europæiske lande så udmærket godt vidste, at Grækenland slet ikke levede op til Maastricht-traktatens budgetmæssige kriterier, men det var vigtigt geopolitisk hurtigt at få Grækenland med i EU’s indre marked. Konteksten var borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien og opløsningen af Sovjetunionen. Derfor blev der set igennem fingre med, at landet ikke levede op til de formulerede krav; de geopolitiske forhold var vigtigere.

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

---

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.