Venstrepopulistisk luftslott

Mikkel Bolt

Bolt er professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet og forfatter.

Email: mras@hum.ku.dk
Publisert: 01.08.2018

De seneste års dramatiske politiske udviklinger – fra Brexit til Trump og det dramatiske kollaps af de store regeringsbærende partier i lande som Frankrig, Spanien og Italien – analyseres ofte som et udtryk for at der har fundet sted et højrepopulistisk backlash i kølvandet på finanskrisen. Store dele af dem der overhovedet gider at stemme, nægter at stemme på de traditionelle partier eller kandidater og protesterer mod det repræsentative demokrati ved at stemme mod systemet. De stemmer populistisk og vender ryggen til et politisk system der på tværs af partiskel og den traditionelle højre–venstre-distinktion synes at have accepteret neoliberal afregulering til fordel for multinationale firmaer som den eneste gangbare politik. Og dét selv efter finanskrisen, der ikke resulterede i nogen nævneværdig politisk selvkritik i de store regeringsbærende partier i USA og Europa. 

Populismen – både problemet og løsningen?

I løbet af de seneste par år er det neoliberale hegemoni så blevet udfordret af forskellige partier og bevægelser der iscenesætter sig som modstandere af systemet, de såkaldte populister. Neoliberalismen har nu voldsomme besværligheder med at reproducere sig politisk (gennem valghandlinger) og er nødsaget til at gribe til teknokratregeringer (som i både Grækenland og Italien) eller erstatte globalisering med etnonationalistisk retorik i et forsøg på at dæmme op for folkets utilfredshed. Uanset hvor vi kigger hen i det gamle Vesten, står tiden i populismens tegn, med xenofobi over hele linjen. I USA har Trump ikke blot travlt med at bekæmpe pressen og FBI, han uddeler samtidig gigantiske skattelettelser til erhvervslivet og de allerrigeste og indfører told på udenlandske varer. I USA kombineres neoliberalisme med protektionisme i en hidtil uset bizar blanding med en crazy Ubu Roi ved roret. Det er ikke meget bedre i Vesteuropa, hvor de store partier flere steder er i frit fald eller voldsomt udfordret af partier der præsenterer sig som systemkritiske og lover at værne om de nationale fællesskaber.

Det nye venstres identitetspolitikk har fremmedgjort arbeiderne og overlatt dem til høyrefløyen, hevder Greider og Linderborg.

Med bogen Populistiska manifestet intervenerer de to svenske journalister og forfattere Göran Greider og Åsa Linderborg i denne udvikling. De slår et slag for venstrepopulismen, der ikke blot skal tage kampen op mod højrepopulismen, men endnu vigtigere gøre det af med den neoliberalisme der selv er ansvarlig for populismens nuværende styrke. Populismen er således ikke blot et problem, men også løsningen, viser det sig. Målet er at erstatte højrepopulisme med venstrepopulisme. Som de formulerer det: «Populismen signalerer et opbrud fra det markedsliberale paradigme.» Det er blot et spørgsmål om at give populismen en anden retning. Greider og Linderborg vil bruge den (højre)populistiske modstand mod hvad de kalder markedsliberalismen for at puste nyt liv i socialdemokratismen og igen gøre den til et folkeligt projekt der kan samle arbejderklassen. 

… OBS. teksten fortsetter …