En venstrefløy for nasjonalstaten forandrer intet

Da globale protester skjøt fart i kjølvannet av finanskrisen, nasjonaliserte man protestene og bante vei for en autoritær isolasjonisme

Mikkel Bolt
Bolt er lektor i kulturhistorie ved Københavns Universitet og forfatter.

De fleste af os ved det jo godt: I dag er politik intet andet end et deprimerende skuespil, hvor vi tvinges til at vælge mellem den ene mere intetsigende politikervare end den anden. Politik og vareproduktion er smeltet helt sammen: Vi har varer at vælge imellem – politikerne; vi har forbrugere – vælgerne; og så har vi et veludviklet reklameapparat der ikke blot skal sælge kandidaterne, men også denne politiske elendighed i sin helhed. Valg betyder ikke rigtig noget – der er i de senere år ikke kommet nogen virkeligt afgørende samfundsmæssige ændringer gennem valghandlinger.

I krisetider betyder de endnu mindre, for regeringer har reelt ikke noget manøvrerum, men er tvunget til at spare og privatisere, såfremt de da ikke vil afskaffe pengene og gå over til almindelig fordeling af nødvendigheder. Syrizas triste skæbne taler sit tydelige sprog. Det er ikke muligt at lægge begrænsninger på kapitalen. Hvis de skal finansieres, har regeringer ikke noget andet valg end at opretholde økonomien og dens sociale og økologiske misere. Det er præmisserne. Du kan godt få magten, som Syriza gjorde det, men du kan ikke ændre økonomien, det vil si produktion og fordeling.

Saken er åpen for Ny Tids abonnenter. Logg inn i toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

Kommentarer
DEL