Vår konstante travlhed

SØVNEN: Samtidens arbejdsliv og økonomi har skabt et mentalt klima, der fremmer individer som konstant er optaget, interagerende, responderende, kommunikerende – og dermed en mennesketype der vænnes fra at dvæle, tøve, undre sig eller dagdrømme.

Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 2019-10-01
        24/7. Senkapitalismen og angrebene på søvnen
Forfatter: Jonathan Crary Oversat af Mathias Ruthner
Antipyrine, Danmark

Når man går en tur i det offentlige rum i de europæiske hovedstæder, kan man støde på bænke med riller i. Man kan godt sidde på bænken, men man kan ikke sove. Det er ubehageligt at ligge ned. Folk der ønsker at tage sig en lur, må gå et andet sted hen.

Det lille eksempel er ikke kun et billede på hvordan man fjerner uønskede elementer fra det offentlige rum, for eksempel hjemløse, fattige, skæve eksistenser – det er også et angreb på det hvilende, uproduktive menneske.

Mange ting er i disse år under angreb: den frie legende tid, pensionsalderen, venskab, uddannelse og klogskab, mental sundhed, alt sammen fordi vi skal producere, løbe stærkere, konsumere, døgnet rundt, 24/7. Men vi har dog søvnen tilbage, vores helle. Den kan de ikke tage fra os. Stedet for hvile, tilbagetrækning, genopladning, drømmeriets frizone, det sande liv, den fase, hvor vi bearbejder håb, bekymringer og uro. Søvnen er måske det sidste sted, der skaber et brud med det evigt aktive vågne og stadig mere målstyret liv.

pixabay

Den søvnløse soldat

Men også søvnen er under angreb. I USA findes en spurveart der kan holde sig vågen op til syv dage i stræk under trækperioderne. Det amerikanske forsvar har undersøgt hjerneaktiviteten hos disse fugle under de søvnløse perioder i håb om at det kan bruges på mennesker. Kan man reducere behovet for søvn, har man opskriften på den perfekte soldat: mere effektiv, mere lydig, billig i drift. Historien viser at de tiltag der foretages i hæren, ender med at indtage andre samfundsområder: Den søvnløse soldat ender som den søvnløse arbejder og den søvnløse forbruger. Søvnens skandale er nemlig at ingen værdi kan udvindes af den.

Under industrisamfundet sørgede man for arbejderens hvile, fordi han bagefter var mere effektiv. Men ikke i videnssamfundet, hvor hvile og genopladning er blevet for dyrt for kapitalismen. Kravet om en hurtig output, fravær …

Kjære leser. Du har lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Abonnement halvår kr 450
       

Legg igjen et innlegg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.