Kender du det, når vandet fra hanen er så beskidt at man må sætte en klud om for at filtrere det værste fra? Eller når man står op om morgenen, tænder bruseren og der kun falder et par dråber ud? Eller når man opdager at alt vasketøjet er fuld af sæbe, fordi der ikke var mere vand da maskinen var halvvejs i programmet? Formentlig ikke. Men sådan er hverdagen for flertallet af Mexico Citys indbyggere.
Ikke i downtown, naturligvis – der rinder vandet lystigt. Ligesom det gør på byens fabrikker og i indkøbscentrene. Det betyder også at når en stor virksomhed åbner i et område af byen, kan tusinder af lokale beboere risikere at miste deres vandforsyning. Vand er en social kampplads i millionbyen, og sådan havde det ikke behøvet at være. Som professor i latinamerikanske og caribiske studier Matthew Vitz skriver i . . .
Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)
