Vannstyringens vanstyre

Vannkildene til Mexico City, en av verdens største byer, er i ferd med å løpe tørre. Dette er historien om en varslet katastrofe.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 02.01.2019
A City on a Lake. Urban Political Ecology and the Growth of a City
Forfatter: Matthew Vitz
Duke University Press, USA

Kender du det, når vandet fra hanen er så beskidt at man må sætte en klud om for at filtrere det værste fra? Eller når man står op om morgenen, tænder bruseren og der kun falder et par dråber ud? Eller når man opdager at alt vasketøjet er fuld af sæbe, fordi der ikke var mere vand da maskinen var halvvejs i programmet? Formentlig ikke. Men sådan er hverdagen for flertallet af Mexico Citys indbyggere.

Ikke i downtown, naturligvis – der rinder vandet lystigt. Ligesom det gør på byens fabrikker og i indkøbscentrene. Det betyder også at når en stor virksomhed åbner i et område af byen, kan tusinder af lokale beboere risikere at miste deres vandforsyning. Vand er en social kampplads i millionbyen, og sådan havde det ikke behøvet at være. Som professor i latinamerikanske og caribiske studier Matthew Vitz skriver i City on a Lake. Urban Political Ecology and the Growth of a City: «De tidlige koloniale landkort viser det vandområde hovedstaden engang lå i, som en påmindelse til lokalbefolkningen om den oprindelige civilisation der gik tabt.»

Offer for egne udskejelser

Iztapalapa, et af Mexico Citys fattigste byområder, ligger midt mellem det der engang var den mægtige Texcoco-sø og de to lidt mindre søer Xochimilco og Chalco. I dag er området støvet som en forladt fabrik, og den ramponerede betoninfrastruktur er fuld af meterstore huller og sprækker efter det seneste omfattende jordskælv i efteråret 2017. Da blev store dele af Iztapalapa fuldstændig afskåret fra vandforsyning i månedsvis, og fik den kun tilbage gennem lokale initiativer hvor nye vandrør og vandforsyninger blev indkøbt, røvet undervejs i transporten, generobret og endelig bragt frem til de lokale beboere.

Mexico City er «den første megaby der bliver offer for sine egne udskejelser»

Det er en utålelig situation – som bliver værre for hver dag. Og som Vitz’ historiske studie viser, var denne «økologiske katastrofe» allerede i midten af det 20. århundrede så iøjnefaldende at den blev et af hovedtemaerne i Excélsiors internationale kunstkonkurrence «Mexico City as Interpreted by Its Painters».

… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)

Ny Tid i julegave

Legg igjen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.