Utforskningen av de journalistiske grenser

Grænsesøgende journalistiske projekter og en dansk digter på hæsblæsende biljagt.

Steffen Moestrup
Email: moestrup@gmail.com
Publisert: 17.03.2016

Der er givetvist noget på færde i udforskningen af de journalistiske grænser i disse år. Journalistikken og definitionen af denne har som sådan altid været til forhandling. Tænk blot forholdet mellem litteraturen og journalistikken og en genre som den litterære reportage, der i den grad har lånt fortællemæssige teknikker fra litteraturen og i den forstand udfordret og diskuteret journalistiske konventioner som autenticitet og sandfærdighed.
Men disse år er vi vidne til en række nye journalistiske udtryk, der både anvender nyere teknologiske muligheder, men også udfordrer de gængse opfattelser af journalistrollen og det råderum, som traditionelt set har været tildelt journalisten.

AnitaAnita har brækket hjernen. Den multimodale non-fiktions-fortælling er en historie, der er journalistisk fremskaffet via research og interview, men iscenesat ved at kombinere forskellige type medier og modaliteter såsom lyd, billede, foto og film. Tanken er, at de forskellige modaliteter har forskellige funktioner, og når de optræder sammen, afgiver de en styrke til fortællingen, som de ikke kan tilvejebringe hver for sig. Et eksempel på den multimodale, journalistiske fortælling er Anita har brækket hjernen, der omhandler en kvinde, der hører stemmer.
Straks man træder ind på sitet, mødes man af en iscenesættelse af temaet. Et rystet billede, der viser et udsnit af et ansigt med fokus på øret, vibrerer på skærmen, mens en kvindestemme begynder at fortælle om, hvordan hun hører en masse mennesker, som ikke er der. Derpå følger en længere iscenesættelse af et portræt af en kvinde, der samtidig fungerer som case til at forklare om en sygdom, der rammer hen ved 40 000 danskere hvert år.
Det skrevne er nok det mest tungtvejende element ved fortællingen, men man kan heller ikke se bort fra de mange fotografier, der bryder fortællingen om og muliggør andre indgange og måske en anden form for indlevelse, ligesom man heller ikke kan se bort fra de forskellige, fakta-baserede grafikbokse samt små lydklip, der kan vælges til og fra undervejs. Netop interaktiviteten eller valgmuligheden er en central del af den multimodale fortælling, hvor brugerens valg resulterer i en vis variation af hvordan historien stykkes sammen.


… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer