USA: Guds eget land

Klok og velskrevet analyse gir oss svar på hvorfor USA så ofte misforstår resten av verden.
Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 01.11.2018

Why America Misunderstands the World. National Experience and Roots of Misperception

Paul R. Pillar

Columbia University Press

USA

Da amerikanerne i sin tid forberedte invasionen af Irak, overså de en af de nok vigtigste følger. Det stod ingen steder i planen, at krigen ville føre til en tilnærmelse mellem Irak og Iran, som hos præsident George W. Bush var en vigtig del af «ondskabens akse». Men dette blev ikke desto mindre tilfældet. Det kaos, som hurtigt bredte sig i landet, efter at diktatoren Saddam Hussein var blevet fjernet, førte nemlig til sekteriske spændinger, og de irakiske shiamuslimers tiltagende magt som følge af dette skaffede samtidig iranerne forøget indflydelse på den irakiske udvikling.

At amerikanerne ikke havde set dén komme, er ifølge Paul R. Pillar ikke spor usædvanligt. Den slags diplomatiske bommerter er et tilbagevendende fænomen, og det giver Pillar, som er forsker ved Georgetown University, nu en forklaring på i en usædvanligt velskrevet og skarp analyse.

Overdreven selvbevissthet

Der er en stribe grunde til at USA på denne måde misforstår verden, og det starter og begynder med landets geografiske placering. Hele Europas historie kendetegnes af krige og grænsestridigheder, mens dette altid har set anderledes ud i Nordamerika. Da USA først var etableret som nation, var konflikterne med de to naboer, Mexico og Canada, få og uskadelige, og Atlanterhavet har dannet en mægtig barriere, der har holdt de europæiske konflikter på effektiv afstand. Det er ofte blevet hævdet, at Kina har levet i en lignende afsondrethed, men at kineserne måtte bygge deres enorme mur mod urolige naboer, devaluerer straks denne sammenligning.

Uvitenhet, myter og monolittiske oppfatninger utgjør på mange måter ryggraden i det
amerikanske samfunnet.

Dertil kommer et gunstigt udgangspunkt fra naturens hånd. Klimaet er de fleste steder tempereret og behageligt, jorden fed og frugtbar, og undergrunden er fuld af råstoffer. Det er et rigt land, hvor det er en forholdsvis enkel sag at blive velhavende. Heri ligger en stor del af forklaringen på, at amerikanere generelt set har et meget tættere gudsforhold end andre, fordi den materielt set begunstigede situation fik mange tidlige amerikanere til at konkludere, at de levede i Guds Eget Land. De var Guds særligt udvalgte, og det er de stadig, og det skaber en ubevidst fornemmelse af at være en smule bedre end andre, og langt hen ad vejen også ufejlbarlig.

Amerikanernes selvbevidsthed får kun et ekstra nøk ved at de ret beset kom ufattelig let til deres land. Det var ikke mennesketomt, da de første indvandrere ankom, men den indfødte befolkning stod svagt overfor nybyggernes ildkraft og var nemme at underkue. I den moderne amerikanske mytologi, som blandt andet kommer til udtryk i westernfilm, fremstilles rødhuderne ikke desto mindre som en drabelig fjende, og det fører til en ubevidst undervurdering af styrkeforholdet overfor fjender i Irak, Vietnam og andre steder i verden.

Uvitenhet

Dog melder spørgsmålet sig, hvordan dette kan lade sig gøre i en nation, der har nogle af verdens bedste universiteter og ikke mangler begavede analytikere. Pillar understreger at dette akademiske miljø skam findes, men at indflydelsen på de politiske beslutningstagere ofte er ringe. Man tænker på Donald Trump, der hellere skyder fra hoften, men ifølge denne analyse står han langt fra alene. Præsidenter som Ronald Reagan og George W. Bush byggede deres magtbase på en stribe populistiske opfattelser, og da Lyndon B. Johnson besluttede at optrappe situationen i Vietnam til en større krig, mente han at Ho Chi Minh deltog i en verdensomspændende kommunistisk strategi.

USAs materielle overflod skaper en selvtilfrog i mange henseender også en hensynsløshet som skyver den miljømessige ansvarsfølelsen til side.

Drejede alt dette sig om en fjern bananrepublik, var den globale skadevirkning måske til at overse. Men her taler vi om en nation, der aldrig behøver bekymre sig om ikke at have nok af alt. Denne materielle overflod skaber en selvtilfredshed og i mange henseender også en hensynsløshed, der for eksempel skyder den miljømæssige ansvarsfølelse til side. Hvorfor bekymre sig om den slags, når der er rigeligt at tage af? Ligeså bekymrende er det, at denne mentalitet har ført til minimal interesse for resten af verden blandt såkaldt almindelige amerikanere. Kun omkring en fjerdedel af alle amerikanere kan føre en samtale på andet end engelsk, og det at det er så relativt mange, hænger sammen med den store andel af befolkningen med spansktalende baggrund. I Europa kan en tilsvarende del af borgerne føre en samtale på hele to fremmedsprog.

Uvidenhed, myter og monolitiske opfattelser udgør på mange måder rygraden i det amerikanske samfund, og dette får selvsagt stor indflydelse på udenrigspolitikken. For eksempel mente amerikanerne at kunne omdanne Irak til et multietnisk demokrati efter amerikansk forbillede ved at rykke militært ind i landet. Dette ræsonnement tager forfatteren kraftig afstand fra, idet han påpeger at amerikanernes opfattelse af deres eget samfund som den store etniske smeltedigel med lykkelig demokratisk udgang i sig selv er naiv mytetænkning. USA har aldrig været så homogent som amerikanerne selv tror, skriver han.

Naturligvis har USA haft visionære ledere med forståelse for de globale problemer, og der er kommet mange gode initiativer fra Det Hvide Hus i Washington. Men ofte forholder det sig bedre, at problemerne forstås bedre af mennesker der lever i nationer, som er mindre frie, mindre sikre, mindre velhavende – og mindre store. Og for at USA skal vise sig som den virkeligt store i dette forhold, er der brug for flere ledere, der for alvor forstår dette misforhold.

Kommentarer