Tvungen nøjsomhed

.Austerity When It Works and When It Doesn’t

Midt i denne nedskæringsæra mener tre økonomer at have fundet forklaringerne på, hvornår indstramningspolitik virker. De går imidlertid behændigt uden om spørgsmålet om, hvem det virker for.

Som barn af 1980’erne husker jeg de mærkelige ord som kartoffelkur, samfundssind og afregulering. Jeg husker også, at min storesøster – der gik fra gymnasiet «ud i ungdomsarbejdsløshed» – tog mig med, da hun skulle «»op på kommunen», som vi kalder det, der hvor jeg er vokset op. Senere har jeg lært, at folk som er placeret andre steder i sociogeografien kalder det «ned på kommunen».

Lykkeligt uvidende var vi dengang om, at fattigfirserne trods alt stadig var hæderlige. Det var ikke så vanskeligt at «komme på støtten», og min storesøster fandt lønnet arbejde efter ret kort tid. Det, der engang blev kaldt bistandshjælp, hedder nu kontanthjælp, og der er væsentligt færre kontanter at hente, og med væsentlig flere restriktioner. For eksempel at man er villig til at tage ikke-jobs, hvor man bidrager til nogen andres indtjening, uden selv at få en. Det er blevet en betingelse, at man arbejder (gratis) for at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Vi må jo alle udvise samfundssind.

Hvis virksomhederne ligefrem skulle betale (ordentligt) for arbejdskraften, og hvis arbejderne ligefrem kunne få deres skattekroner retur i form af understøttelse, når der ikke er arbejde at tage, hvor kunne det så ikke ende i disse krisetider?

- annonse -

Kjære leser. Du kan lese én fri artikkel per dag. Kom evt. tilbake i morgen. Eller hva med å tegne abonnement? Da kan du kan lese alt (inkludert magasinene) for 69 kr. Om du er det allerede, logg inn i menyen (evt mobilmenyen) i toppen.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

Du vil kanskje også likeRELATERT
Anbefalte