Tidsskrifter: mars

Tre svenske tidsskrifter med lokale redaksjoner og internasjonale visjoner.

Carsten Juhl
Juhl var i en årrekke teoriansvarlig ved Kunstakademiet i København.

Til at begynde med har jeg valgt tre svenske tidsskrifter, der udmærker sig ved at være meget velredigerede og alligevel ganske søgende, hvad angår de behandlede emner og de forfattere, der er blevet indbudt. Altså ingen main stream overhovedet. Endvidere er de alle tre internationalt orienteret og har alligevel redaktionspaneler af lokale forfattere:

Subaltern nr. 3-4 udkom december 2017. Det nummer omhandler «matriarkatets læsbarhed» med udgangspunkt i nogle af de historikere, der har grundlagt emnerne «moderret» og «gudindens sprog»: Bachofen og Gimbutas. Subaltern har ændret lay out i 2016, fået flere nye redaktører ind og i den forbindelse skiftet til en ny serie. Det første nummer i serie II, 1-2 fra 2016, havde «kapitalistiske livsformer» som tema. Det placerede sig beslutsomt i nærheden af den udvidelse af «ultra left», der kendetegner vor samtids systemkritiske tænkning omkring Giorgio Agambens og Den usynlige Komités arbejde. Moses Dobruskas «Utvikling utifrån Jacques Camatte och Pierre Klossowski» samt Amadeo Bordigas nyklassiker «Rum mot betong» oversat fra hhv. fransk og italiensk angav brudflader, der går gennem marxismen og splitter den i to dele, hvorved antropologien adskilles helt fra økonomien. I den forbindelse var Giorgio Cesaranos Manuale di sopravvivenza fra 1974 [Håndbog i overlevelse] citeret og anvendt af Dobruska: Det var den bog, der bidrog til de filosofisk begrundede antipolitiske omlægninger, som den italienske februar-marts-bevægelse stod for i 1977.

Kris och Kritik nr. 9-10, juni 2017 er om tid, historie og køn. Det er redigeret af et team omkring det dygtige par Nils Järvinen og Hannh Ohlen Järvinen. Ligesom Subaltern er Kris och Kritik også vanskelig at karakterisere med få ord. Også her er der mange oversatte tekster, men det er mit indtryk, at det redaktionelle arbejde har en mere udpræget ambition om at formidle forskningsoversigter. Nils Järvinens artikel «Den krympande tiden» i nr. 9-10 er i det mindste et eksempel på en sådan tilbøjelighed. Samtidig med dette nummer udkom i øvrigt også Nils Järvinens oversættelse af Benjamins Begreppet konstkritik i den tyska romantiken, forlaget Opulens, 2017. Og kunstkritik er givetvis ganske til stede i Kris och Kritik. Således bragte nr. 7-8 fra september 2016 oversættelsen af Hito Steyerls «Till de fattiga bildens försvar» fra hennes samling The Wretched of the Screem, Sternberg Press, 2012. Den Berlin-baserede Hito Steyerl er den førende forsker-kunstner i Europa: Henie Onstad Kunstsenter viste et fint udvalg af hendes arbejder sommeren 2010.

Kritiker nr. 45-46, 2017 (årgang 100!) er en anden slags tidsskrift. Dette nummer omhandler «Dramaturgier» og udmærker sig ved et indledende essay af en af Nordens absolut førende kunstteoretikere og filosoffer, Sven-Olov Wallenstein, der denne gang skriver om Lessings «Hamburgerdramaturgi». Kritiker er mere litterært end de forrige to tidsskrifter og har ofte bidrag fra skønlitterære forfattere, selvom lige dette nummer er atypisk ved at være domineret af dramaturger, teatervidenskabsfolk, ja, det har endog et bidrag af den serbiske kostumedesigner og scenograf Maja Mirkovic, der på få sider får præsenteret de helt anderledes forhold, der indskriver teateroplevelsen i en kollektiv, økonomisk og håndværkspræget æstetik. Endelig er Kritiker i stand til at benytte layout, vignet-tegninger og ikke mindst omslagstilrettelæggelse af den grafiske designer Fanny Wacklin Nilsson, der kombinerer materialebevidsthed med en fornemmelse for et litterært «look», som er sjældent smagfuldt.

---
DEL