Teknotid og mennesketid

Nymotens apper som skal gjøre oss mer produktive gjennom planlegging og effektivisering, viderefører en to hundre år lang tradisjon med selvhjelpslitteratur om det samme.
Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 02.01.2019
Counterproductive. Time Managem ent in the Knowledge Economy
Forfatter: Melissa Gregg
Duke University Press, USA

Jeg installerede for nogle år siden appen Todoist i et desperat forsøg på at holde styr på mine opgaver – der er freelancerens evige udfordring, og tilsyneladende mange såkaldt almindeligt ansattes også. Straks begyndte appen at sende mig beskeder hvor min produktivitet blev værdisat. Altid formuleret i positive termer, også selvom jeg ikke fulgte mine egne planer og fik krydset mindre og mindre af, fordi nye opgaver meldte sig og væltede gårsdagens planer. Efter hvert begyndte det at føles meningsløst at gå ind og omregistrere prioritetsrækkefølgen hos min nye teknologiske hjælper, der mere og mere mindede om en stalker.

Omtrent på samme tid blev mit gamle træningscenter opkøbt af FitnessWorld, som uden min tilladelse begyndte at registrere mine besøg og sende mig beskeder om hvorvidt denne uges træningsfrekvens havde været mere eller mindre flittig end sidste uges. Jeg fik maksimalt spat og sendte både en rasende mail til FitnessWorld og holdt op med at åbne Todoist.

Efter at have læst Counterproductive. Time Management in the Knowledge Economy, fik jeg endelig taget mig sammen til at afinstallere den app, som i mellemtiden havde opgivet at stalke mig, men som med sit lille enerverende ikon på computerskrivebordet alligevel havde lykkedes med dagligt at gå mig på nerverne. Hver gang jeg sirligt opdaterer min papirlap med deadlines, projektrelaterede delopgaver og ukurante ting som jeg burde have gjort for længst, men aldrig rigtig når, gribes jeg af overvældende mange følelser: kontrolglæde, apati, selvtilfredshed, panik, forventning, angst, begejstring, virkelyst, klaustrofobi. Ofte i en stor pærevælling.

Mere end noget praktisk

At jeg ikke er alene om denne forstyrrende grad af følelsesmæssig investering i forsøgene på at holde styr på min tid, anede mig. Min aldeles resultatløse Todoist-erfaring var da også oprindeligt et eksperiment som jeg kastede mig ud i på anbefaling fra en freelancekollega (som dog samtidig advarede om at hun selv var gået tilbage til papirlapper).

Omfanget af dette «begær efter produktivitet» – og de redskaber der bliver tilbudt til tidsstyring og tidsoptimering – bliver i Counterproductive elegant udforsket af computeringeniør og forskningsleder i Intel, Melissa Gregg. Bogen er en odyssé gennem to århundreders fodring af «fantasien om at tid kan administreres».

Det startede som en «pervers hobby», skriver Gregg om sine indkøb af brugte selvhjælpsbøger der lover svaret på hvordan man får tingene gjort. Efterhånden som titlerne hobede sig op, og gentog sig selv på nye måder, begyndte Greggs interesse imidlertid at antage større dybder.

Vendingen fra kollektiv produktivitet til individuel excellence var et produkt af omorganiseringen af økonomien 1960’erne og 1970’erne.

«Jeg konkluderede at bøgernes funktion må være andet og mere end noget rent praktisk, for ellers ville vi aldrig have brug for så mange varianter af de samme råd,» som hun skriver. Greggs søgen efter svaret på hvad dette andet og mere er, blev til et historisk studie, der forbinder nutidens mindfulness-teorier og tidsstyringsapper med det 19. århundredes studier af bevægelsesmønstre og produktivitet i både hjemmet og på arbejdspladsen.

Produktivitetsimperativet

Under hele studiet ligger en subtil kritik af det slør produktivitetsstudier og -selvhjælpsbøger lægger hen over samfundets produktionsmåde og arbejdsdeling.

«Der er en afgørende selvmodsigelse i aspirationen mod højere produktivitet, i en tid hvor den løn arbejde kompenseres med, falder i forhold til virksomhedsoverskud,» konstaterer Gregg. Hun beskriver selv sin bog som «en udforskning af hvordan produktivitet i det 20. århundrede opstod som en måde at tænke arbejdspladsperformance på, og hvilke konsekvenser det har for nutidens organiseringen af arbejde».

Min nye teknologiske hjælper mindede mere og mere om en stalker.

Gregg analyserer de forskellige perioder og paradigmer indenfor tidsoptimeringslitteratur: det tidlige 1800-tal, hvor den ikke mindst var rettet mod organisering af arbejde i hjemmet – og blandt andet produceret af kvinder til andre kvinder; det tidlige 20. århundredes tayloristiske tidsstudier på fabrikkerne, samt det bagkatalog af lignende studier og teorier som Frederick Winslow Taylors klassiker The Principles of Scientific Management trak på; 1960’erne og 1970’ernes vending fra tidsoptimering af fabrikken til tidsoptimering af kontoret, og ikke mindst den vending fra kollektiv produktivitet til individuel excellence, som var et produkt af denne omorganisering af økonomien.

Postsekulær vækkelse

Endelig lander Gregg i det 21. århundredes tidsstyrings- og produktivitetsapper og den måske frisættende mindfulness-litteratur og –kultur, som dog ikke kan siges at være løsrevet fra eller nødvendigvis i modsætning til produktivitetsimperativet. Mens tidligere tiders optimeringslitteratur var eller hævdede at være videnskabelig, karakteriserer Gregg nutidens selvoptimerende teknologiske værktøjer – og præsentationen af dem – som nærmere religiøse eller postsekulære.

Det 21. århundredes «techprofeter» får nogle «meget gamle ideer – bekendelse, afholdenhed og frelse – til at genopstå som rehabiliterende træk»: Jeg var også afhængig af sociale medier, men hør hvordan jeg frigjorde mig og blev et langt mere produktivt individ, lyder det fra producenter af – ja, teknologi der lover den enkelte frihed fra teknologiens forstyrrende indgriben, så vi kan holde op med at spilde tiden.

Counterproductive. Time Management in the Knowledge Economy giver tankevækkende, forstyrrende og begavet intellektuel stimulans til alle os der tror at hver dag kan blive mere effektiv end den foregående og ofte er ved at kløjes i en sær cocktail af adrenalin, angst, begejstring og amnesi i vores nådesløse – og destruktive – begær efter at have styr på tiden.

Kommentarer