Teknologiseringen af udbytning

Ubers algoritmer omskriver betingelserne for arbejde, mener teknologi-etnograf Alex Rosenblat. Men spørgsmålet er, om app-virksomheden ikke blot udnytter de eksisterende betingelser.
Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 01.02.2019
Uberland. How Algorithms are Rewriting the Rules of Work
Forfatter: Alex Rosenblat
University of California Press, USA

En af mine første – og sidste – oplevelser med Uber var en sen nat på vej gennem Mexico By. Pludselig bragede alle os på bagsædet op i taget af bilen, og den højeste af mine venner måtte efterfølgende gå med nakkekrave i ugevis. Chaufføren havde overset et af de utallige vejbump, som – i kombination med ureparerede jordskælvshuller i vejene – tvinger trafikken i denne megaby til skiftevis at speede op og bremse hårdt ned.

Chaufføren var tilsyneladende komplet utrænet, men kørte en skinnede ny og skinnende hvid overdimensioneret bil. Udover ‘fucking fjols’ husker jeg, at jeg tænkte om chaufføren: ‘Hvis du har råd til sådan en bil, hvorfor i himlens navn kører du så Uber?’ Svaret er formentlig – ved jeg nu, efter at have læst Uberland. How Algorithms are Rewriting the Rules of Work – at han havde leaset bilen af app-virksomheden til overpris. Måske var han endda slet ikke utrænet, men havde ladet sig lokke af appens opmuntrende/bydende/småtruende beskeder til at blive ved at køre, selvom han var for træt.

Uber har med algoritmen som styringsredskab taget den ansigtsløse udbytterrolle til et nyt niveau.

«ARE YOU SURE YOU WANT TO GO OFFLINE? Demand is very high in your area. Make more money, don’t stop now!», lyder en af de beskeder, Uber-chauffører modtager, når de forsøger at logge ud – hvilket i almindeligt arbejdslingo ville hedde ‘holde fri’.

Ingen er arbejdere, alle er kunder

Teknologietnograf Alex Rosenblat har kortlagt Uber-praksisser i Nordamerika gennem de sidste fire år og samlet sine observationer i bogen Uberland. Hun har interviewet hundredvis af chauffører, fulgt deres selvorganiserede online-fora og forsøgt at få indsigt de interne logikker i Silicon Valley-fænomenet Uber, som ikke lader nogen komme ind i deres hovedkvarter uden at underskrive en såkaldt Non-Disclosure Agreement, hvilket indlysende begrænser offentlighedens viden om, hvordan virksomheden fungerer.

Rosenblats påstand er, at Uber med sin algoritmestyrede forretningsmodel omskriver selve betingelserne for, hvordan arbejde foregår og værdisættes.

«En af de fascinerende aspekter ved Ubers tilgang er, at ifølge virksomheden er chaufførerne slet ikke arbejdere – de er ‘forbrugere’ af Ubers teknologitjeneste, præcis som passagererne er,» skriver Rosenblat. Det er ganske vist en nyskabelse, i hvert fald i så udtalt en form. Og den nyskabelse har vidtrækkende konsekvenser: Uber-chaufførerne (der i Uber-lingo kaldes ‘partnerchauffører’) er i de fleste kontekster ikke dækket af arbejdsmarkedslovgivning, og det eneste sted, de kan gå hen med deres krav og klager, hvis de for eksempel er blevet snydt for betaling for en tur eller har oplevet chikane fra en kunde, er Ubers kundeservice, der primært består af chatbots og tilfældige callcenteransatte.

Kører galskaben lidt længere ud

Jeg har aldrig brugt Uber i Norden, hvor virksomheden med rette har været udsat for fagforeningsblokader. Men i mange lande, heriblandt Mexico, giver den form for ‘socialt ansvarlig forbrugerisme’ ikke mening – arbejdsvilkårene for Uber-chauffører er hverken værre eller bedre end for folk flest, hvilket siger mere om et grundlæggende råt arbejdsmarked end om Uber.

Rosenblat dokumenterer, hvordan Uber på den ene side tilbyder en – i hvert fald midlertidigt – attraktiv indkomstmulighed, og på den anden side etablerer en økonomi, der er urimelig (og farlig) for både chauffører og passagerer gennem forskellige snedige tricks forklædt som objektiv teknologistyring. Men ret beset gør det ikke den store forskel, at udbytningen af og ligegyldigheden overfor både arbejdere og forbrugere foregår via en app. Uber har blot taget de eksisterende betingelser for, hvordan arbejde og infrastruktur – fysisk såvel som social – er organiseret, og kørt galskaben en tand længere ud.

Uber etablerer en økonomi, der er urimelig (og farlig) for både chauffører og passagerer.

Indirekte handler store dele af Uberland da også om, hvilke former for arbejde, Uber-chaufførerne har valgt fra, fordi Uber-kørsel trods alt fremstår mere løfterigt end det fabriksarbejde, lagerarbejde eller servicearbejde, de kommer fra – og om hvilke former for arbejde, Uber-chaufførerne ikke (længere) har adgang til på grund af strukturel diskrimination, ulighed og økonomisk omstrukturering i kølvandet på 2008-børskrakket.

Fremkaldervæske

Rosenblat argumenterer imidlertid ikke overbevisende for, hvordan Uber decideret omskriver betingelserne for arbejde. Det skyldes muligvis, at hun – af uvisse årsager – har fravalgt et arbejderhistorisk perspektiv. Det havde ellers netop kunne styrke analysen betragteligt og gjort det muligt at vise præcis hvordan forholdene i Uberland på én gang er særlige og helt almindelige under kapitalisme:

Uber-chaufførerne har ikke indsigt i, hvor meget af det, passageren betaler, som Uber skraber til sig – med andre ord hvor meget merværdi, de skaber for virksomheden; Uber-chaufførerne oplever, at drikkepenge bliver forvandlet til servicetillæg, som virksomheden beholder – et udbredt problem inden for servicebranchen; Uber-chauffører er underlagt uigennemskuelige systemer, som henholdsvis straffer og opmuntrer bestemte former for adfærd uden garanti for, at udvisning af ‘ønsket’ adfærd faktisk bliver belønnet – et fænomen, som er velkendt inden for alt fra fabriksarbejde over universitetsarbejde til kontorarbejde; Uber-chauffører betales per gennemført kørsel af en passager, men ikke for ventetid eller spildtid (heller ikke selvom det skyldes, at de har fulgt appens forslag), og det er Uber, der udstikker taksterne, mens chaufførernes kollektive forhandlingsret er stærkt begrænset – hvilket på forskellig vis er et vilkår for flertallet af såkaldt atypiske arbejdere lige fra industrial outworkers til journalistiske freelancere.

I det lys har Uber ikke omskrevet betingelserne for arbejde, men snarere tydeliggjort dem og med algoritmen som styringsredskab taget den ansigtsløse udbytterrolle til et nyt niveau. Dermed kan observationerne i bogen Uberland anvendes som en slags fremkaldervæske for et billede af vor tids økonomiske indretning.

Gratis prøve
Kommentarer