Suburbia på Vestbredden

Amerikanske innvandrere utgjør langt flere israelske bosettere enn deres andel av befolkningen skulle tilsi.

Hans Henrik Fafner
Fafner er ny kritiker i Ny Tid.

City on a Hilltop. American Jews and the Israeli Settler Movement

Sara Yael Hirschhorn

Harvard University Press

USA

Den store bosættelse Efrat, som ligger umiddelbart syd for Betlehem på Vestbredden, betragtes af mange som lidt af en gøgeunge. Den står markant ud fra resten af bosætterbevægelsen med sin velbjergede borgerlighed, og den mangler den karske pio-
nerånd som man finder i mange af de øvrige bosættelser. Efrat er en forkælet mellemøstlig forpost for New Jersey, siger man.

Mødet med Efrat kan kun bekræfte dette. Der høres mindst lige så meget amerikansk som hebraisk, og livsstilen på stedet minder grangiveligt om et lille stykke USA. Med til billedet hører den dynamiske rabbiner Shlomo Riskin, der forlod Manhattan i 1983 og var med til at sætte Efrat på landkortet. Han stod tæt på den amerikanske borgerrettighedsbevægelse og er stadig en varm fortaler for kvinders ligestilling indenfor ortodoks jødedom, og alligevel har han associeret sig med bosætterprojektet, der forekommer at være alt andet end progressivt.

Stedseksempler. Denne på mange måder himmelråbende modsætning finder vi analyseret på blændende vis af Sara Yael Hirschhorn. Hun er forsker ved Oxford University og har netop begået en bog med den sigende titel City on a Hilltop, hvor hun giver os svar på hvorfor hele 15 procent af de israelske bosættere har amerikanske rødder, og hvorfor dette er endnu mere udpræget i den ideologiske del af bosætterbevægelsen.

Hun gør det ved at stille skarpt på tre bosættelser, der hver for sig er markante repræsentanter for tre epoker. Vi begynder i Yamit, den største af de israelske bosættelser på Sinaihalvøen indtil området blev givet tilbage til Egypten i 1982. Kernegruppen var netop ankommet fra USA, og de ønskede at udleve en pionerdrøm der dog skulle kombineres med suburbia, den behagelige forstadstilværelse. Projektet var dog dømt til at mislykkes; dels fandt bosættelsesprojektet sted mens den israelske regering i det skjulte førte fredsforhandlinger med Egypten, slik at bevillingerne blev holdt tilbage; dels faldt forstadsdrømmen til jorden fordi amerikanske akademikere havde vanskeligt ved at finde meningsfulde jobs midt ude i Sinaiørkenen.

Bedre gik det i Efrat, som ligger i kort afstand af Jerusalem – men også her havde grundlæggerne gjort regning uden vært. Rabbiner Riskin forsøgte i starten at overføre sine pluralistiske ideer til Mellemøsten, men kom til kort overfor bosætterbevægelsens ideologer og ikke mindst de palæstinensiske naboer der ikke så nogen grund til at acceptere de amerikanske bosættere i deres midte.

Happy endings kan man ikke ta for gitt i den virkelige verden – især ikke på Vestbredden.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here