Spydtaktik og rettighedernes camuflage

MAGTMISBRUG: Menneskerettigheder og ret i det hele taget er en positiv værdi, der dog kan ende i kynisk manipulation. Ny bog perspektiverer begrebet.

Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 29.07.2019
Rights as Weapons. Instruments of Conflicts, Tools of Power
Forfatter: Clifford Bob
Princeton University Press, USA

I 2010 blev tyrefægtning forbudt i Catalonien. Det var en markant sejr for dyreværnsgrupper, men den kom på mange måder lidt ind ad bagdøren. Allerede i 2008 havde den største af grupperne, Plataforma Prou, indsamlet 180.000 underskrifter mod tyrefægtning, hvilket forpligtede det regionale parlament til at reagere. Men politikerne viste ingen interesse for sagen, så der skete ikke rigtig noget. Et par år senere faldt der imidlertid dom i en helt anden sag. I juni måned afviste forfatningsdomstolen i Madrid det catalanske krav om at blive anerkendt som særlig nation indenfor det spanske nationalfællesskab, og det udløste store demonstrationer i Barcelona og andre catalanske byer. Lige pludselig fik catalanske nationalister øjnene op for initiativet fra Plataforma Prou, og en måned efter havde det regionale parlament vedtaget en lov, der fritager tyrene fra en smertefuld og ydmygende død i arenaen.

Verden over blev dette skildret som en stor dag for dyreværnssagen. Derimod blev det stort set overset, at de catalanske nationalister havde markeret sig ved på denne måde at lægge afstand til tyrefægtning som et stykke spansk kulturarv. At dyrenes velfærd kun kom i anden række, blev nemlig understreget ved at de samme parlamentarikere et par uger efter statuerede ved lov, at correbous – en ligeså brutal praksis, hvor tyre jages gennem byens gader – er en del af Cataloniens kulturelle arv.

MARCO DE ANGELIS. SEE WWW.LIBEX.EU

Clifford Bob, som er professor i statskundskab ved det amerikanske Duquesne University, ser i sin seneste bog på, hvordan ret og rettigheder ofte er blevet til et instrument i en konfliktsituation. Det er sagen fra Catalonien et lysende eksempel på, for her blev dyrevelfærden som ret taget kynisk i anvendelse i en helt anden sags tjeneste, og herfra begiver han sig ud på en rundtur, der til sammen kommer til at stå som en slags rettighedernes typologi.

Spydtaktik

Det catalonske eksempel er rettigheder som camouflage. Denne taktik ser man ofte anvendt hos marginaliserede grupper, som når den højreradikale gruppe English Defence League søger folkelig opbakning ved at kritisere halal-slagtning. Påstanden er her, at den islamiske slagtemetode krænker dyrevelfærden, mens gruppens egentlige ærinde er islamofobisk.

Man påberåber sig flertallets ret og træder mindretallets ret
under fode.

En anden aktionsform er hvad Clifford Bob betegner som spydtaktikken. Man kunne lige så godt kalde det en nålestiksoperation, for dette er fremgangsmåden når en lille gruppe med begrænsede ressourcer retter angreb mod etablissementet. Han tyr til et klassisk eksempel: I begyndelsen af årtusindet lagde Soili Lautsi sag an mod den italienske stat, fordi hendes to ateistiske sønner følte sig krænkede over det krucifiks, som hang i hvert klasselokale på deres skole. Sammen med en lille gruppe italienske ateister vandt hun sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

TWITTER @CLIFFORD BOB

Krucifikser i skolen er naturligvis kun en meget lille del af hele spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat og den enkelte borgers frihed til at vælge eller fravælge in tro. Men det er hele ideen. Den lille gruppe valgte at gå ind i en begrænset sag i stedet for at rette det store frontalangreb mod hele det kirkelige etablissement, og sejren ved domstolen førte til en bredere debat, der skabte håb om mere principielle ændringer. Et begrænset mål skaber bedre chancer for gevinst, og det kan være en fordel at tabe det retslige opgør i første omgang. Lautsi blev først underkendt i det italienske retsvæsen, hvilket åbnede mulighed for at appellere til den europæiske domstol, og det skabte helt automatisk øget opmærksomhed om sagen.

Flertallets interesser

Omvendt ser man også rettigheder som magtens instrument og en metode til at retfærdiggøre undertrykkelse og tilsidesættelse af et mindretal. Da Nigeria således i januar 2014 gennemførte skrappe forbud mod ethvert udtryk for homoseksualitet, imødegik man den internationale kritik ved at hævde nigerianernes suveræne ret til at bestemme, hvordan deres samfund skulle indrettes.

Vi behøver imidlertid ikke drage så langt ud i verden for at finde tilsvarende eksempler. I det seneste år har flere europæiske regeringer vedtaget love, der angiveligt skal beskytte flertallets interesser. Schweiz har indført forbud mod at bygge minareter, og flere steder er muslimske kvinder blevet pålagt begrænsninger i deres ret til at bære tørklæde. Man påberåber sig flertallets ret og træder mindretallets ret under fode, og den officielle forklaring for et tørklædeforbud er ofte kvindens ligestilling, mens den egentlige årsag er frygt for fremmed kulturindflydelse.

Rettigheder har altid været et janushoved. De bruges ikke kun defensivt, men i lige så høj grad offensivt. Rettigheder påberåbes ikke kun i kampen for befrielse, men bruges lige så meget til at retfærdiggøre eller fremme undertrykkelse.

Gratis prøve