Spørgsmålet om teknikken

Tingene er ikke længere, hvad de har været. I takt med at flere og flere ting udstyres med sensorer, tildeles en netværks-adresse og forbindes til internettet, er tingene nemlig begyndt at opføre sig på helt nye, og somme tider temmelig uforudsigelige, måder. Som når din nye ’smarte’ baby-alarm helt umotiveret begynder at spille The Police’s 80’er-overvågningsvise Every Breath You Take midt om natten efterfulgt af ukendte mandsstemmer, som råber grove skældsord af seksuel karaktér efter dit spædbarn. Eller mere dramatisk, når din Teslas autopilot, som det skete i USA for et par år siden, sender dig i fuld fart ind i siden på en lastbil med døden til følge.

«Smarte» devices

De to medieteoretikere Mercedes Bunz og Graham Meikle har med deres nye bog The Internet of Things skrevet en kritisk og læseværdig introduktion til denne nye tingenes orden, hvor antallet af internet-opkoblede ting for længst har overgået antallet af mennesker på kloden. I 2017 var der således 8,4 milliarder ting med forbindelse til nettet, medens rapporter fremskriver dette tal for 2020 til at ligge mellem 26 og 50 milliarder «smarte» devices.

Da Googles nyudviklede algoritme «genkendte» et billede af to sorte mennesker som gorillas, vakte det naturligvis skandale.

Tingene er begyndt at opføre sig, kunne man sige, med tanke på Marx’ analyse af vare-tingens «metafysiske nykker og teologiske spidsfindigheder», som om de var begavet med eget liv og besad en egen vilje. Marx’ mest berømte eksempel er velkendt for de fleste og omhandler et dansende bord.
. . .

Kjære leser. Du kan lese artikler fritt via en leserkonto basert på din epost. (Om du er abonnent allerede, logg deg inn.)

Abonnement kr 195 kvartal