Spådom om verdens overgang

Terje Osmundsen: 2030-bevegelsen. Frekk Forlag, 2017

2030-bevegelsen
Forfatter: Terje Osmundsen
Forlag: Frekk Forlag, 2017,

I romanen 2030-bevegelsen fører miljøkrisen til en vellykket kursendring. 

Først var der FN’s Millennium Development Goals (2015-målene) med otte udviklingsmål for ulandene, som verdenslederne i dag henviser til som delvist opfyldte – primært på grund af udviklingen i Kina, hvor millionvis af kinesere er bragt ud af fattigdommen.

I opfølgningen af 2015-målene stod det tidligt klart, at nye FN-mål – først og fremmest under indflydelse af den globale opvarmning – for de næsten 15 år måtte have et helhedsperspektiv og omfatte planeten og hele civilisationen.

Således kunne 190 nationer på FN’s generalforsamling i september 2015 vedtage de 17 nye verdensmål.

17 vejledende verdensmål. Det kan synes opmuntrende, at verdens nationer nu har vedtaget mål, der angiver en bæredygtig retning for verdensudviklingen – en udvikling som i FN-sammenhæng påbegyndtes med FN’s Stockholm-miljøkonference i 1972 og i 1992 blev fulgt op af vedtagelserne på Rio-konferencen om udvikling og miljø.

- annonse -

Sammen med de 17 verdensmål eksisterer i dag et stort antal forskellige lokale, regionale og transnationale platforme for omstilling. For manges vedkommende, hvor overlevelse ikke er et spørgsmål om 5, 10 eller 30 år, men hvor klimaændringer allerede i dag har handler om liv eller død.

Respekten for det politiske miljø og tilliden til om vore politikere kan stå i spidsen for en omstilling af vore samfund er i dag meget lille. Vore dages politikere satser primært på at skulle genvælges, og det sker i et udviklingsunivers, hvor gamle begreber er døde og de nye slet ikke er på plads.

Spørgsmålet er i dag om de 17 verdensmål overhovedet er et stærkt nok værktøj til at matche de udfordringer verden står overfor. De 17 verdensmål er helt uden ansatser til et alternativ til den økonomiske model, der har forårsaget mange af de problemer verdens står med. Ej heller indeholder verdensmålene noget forslag til reduktion af befolkningstilvæksten og så beror opfyldelsen af verdensmålene – tilvejebragt gennem kompromisser – i øvrigt helt og holdent på det lokale initiativ.

2030-bevægelsen.
. . .

Kjære leser. Du kan lese én fri artikkel per dag. Kom evt. tilbake i morgen. Eller hva med å tegne abonnement? Da kan du kan lese alt (inkludert magasinene) for 69 kr. Om du er det allerede, logg inn i menyen (evt mobilmenyen) i toppen.

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Du vil kanskje også likeRELATERT
Anbefalte

En landbrugsklynge – et topmoderne industrielt kompleks

MAD: Problemet er adgangen til mad. Alle skal spise for at leve. Skal vi spise, må vi købe. For at købe, må vi arbejde. Vi spiser, fordøjer, og skider.

Dydens diktatur

KINA: Kinas kommunistparti praler i dag med, at det er i stand til at genkende enhver af landets 1.4 milliarder borgere inden for få sekunder. Europa må finde alternativer til den stigende polarisering mellem Kina og USA – mellem et statsligt overvågende diktatur og den liberalistiske individualismes hensynsløse selvudlevelse. Måske en form for anarkistisk samfundsorden?

Protest kan koste deg livet

HONDURAS: Nina Lakhanis farlige søken etter sannheten bak drapet på miljøaktivisten Berta Cáceres ender opp i flere spørsmål enn svar.

Det kulturelle bindemiddelet

ROMAN: DeLillo iscenesetter en slags allmenn, paranoid tilstand, en mistenksomhet som har global rekkevidde.

Kreativ ødeleggelse

SØPPEL: Norge er ikke rigget for tekstilsortering. Selv om vi sorterer søppel, er vi ikke i nærheten av steder i Japan, som kan resirkulere i 34 ulike kategorier. Der er målet at kommunene ikke sitter igjen med noe avfall – og uten søppelbiler!

Kontrollsamfunnet og det uregjerlige

SENMODERNE: Mennesker i dag får mer og mer kontroll over omgivelsene – men mister kontakt med verden. Hvor går grensen for målinger, kvalitetssikringer, kvantifiseringer og byråkratiske rutiner?