Sort tåge og sort turisme

Sammen med atomkapløbet opstod den hemmelige by. Los Alamos blev lagt på kortet i 1943 dybt inde i New Mexicos ørken og er nok det kendteste eksempel på denne særlige form for bebyggelse, der lige fra starten blev overset af kartografer. Stribevis af den slags samfund opstod i USA og Sovjetunionen, men også i England, Frankrig og Kina, og de tjente udelukkende til at udvikle det dødbringende våben.

Ganske vist skabte Gorbatjov og Reagan historie i 1986, da de på topmødet i Reykjavik besluttede at sætte fart i nedrustningen, men denne proces er aldrig rigtig blevet ført til ende, og Donald Trump har flere gange truet med helt at annullere aftalerne fra dengang. Og ikke mindst eksisterer de hemmelige byer stadig. Mercury, som mellem 1951 og 1992 tjente som atomar forsøgsstation i et fjernt hjørne af Nevada, har fortsat 500 indbyggere, og i Rusland lever mere end en million borgere fortsat en privilegeret tilværelse i hemmelige byer.

Dette er på mange måder atomvåbnenes essens. De findes og de findes ikke, det hele er omgivet af sproglige eufemismer, og de forplumrer grænsen mellem krig og fred. Men der er alligevel en målestok i det rent fysiske. Ved at finde frem til alle de mange pletter på landkortet, hvor alt fra forsøgsstationer til udvinding af uran indgår i denne mægtige industri, kan man skabe et overblik og ikke mindst etablere et godt fundament for protesten mod at alt dette fortsat står på. Dette hører under disciplinen radikal geografi, og som en af fagets markante udøvere har Becky Alexis-Martin fra University of Southampton nu skrevet bogen med den sigende titel Disarming Doomsday.

Nuklear imperialisme

Omfanget . . .



Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)
Abonnement kr 195 kvartal