Sorgens eksistentielle interesse


SORG: Sorgen genopdages som en rituel tænkende praksis.

Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 2019-06-30
       
Det sørgende dyr
Forfatter: Svend Brinkmann
Forlag: Klim, Danmark

Også i de rige vestlige demokratier ser det ud til at mennesket har ondt i livet som aldrig før. Og hvor skal det gå hen? Hverken religionen, traditionen, arbejderklassen eller familien synes længere at kunne udfylde behovet for mening. Hvad så med arbejdet? Arbejdet er min identitet, siger vi. Men nu er det som om at også arbejdet er ved at slå sprækker. Som om præstations- og accelerationssamfundet ikke kun gemmer på stress, pseudoarbejde og endeløs identitetsjagt, men på en flugt og en kompensation?

Nu forlyder det at vi lever i «sorgens århundrede» – og måske depressionens – indledt med terrorangrebene den 11. september 2001. Sorggrupper skyder op som aldrig før. Børn og unge rammes af depression og sorg i en stadig yngre alder. Et øget antal bevillinger søges og gives til projekter om sorg, stress, spørgsmål om livskvalitet etc. Måske et udtryk for at vi lever i en post-sekulær tid hvor religion er ved at forsvinde, og hvor psykologien er blevet erstatningsreligion? Har psykologerne overtaget taleretten i et individualiserende samfund hvor alt terapeutiseres?

En måde at leve og tænke på

Det sørgende dyr er dog ikke en bog om sorgen som sygdom, som psykisk lidelse, som en målbar størrelse til udvikling af symptomlister for klinisk håndtering, men om sorgen som eksistentiel interessant. Sorgen er et refleksionsfelt i sig selv, en mulighed for at vi kan gøre os tanker om hvad det vil sige at være menneske.

Den store sorg forbinder vi med et tab, når ens elskede er uigenkaldeligt borte. Døden og kærligheden er nødvendige betingelser for sorg. Men det sorgfulde og melankolske er også «en grundtone i livet» som mistænkeliggøres i vores «positivitetsorienterede og lykkefokuserede tid». Denne grundtone, som også kaldes «den lille sorg», forbinder sig med vores daglige erfaring af sårbarhed, udsathed og ikke mindst den dødelighed som vi hegner ind i vores sociale liv og konstante aktivitet. Man kan se den dybe sorg som ifølge Brinkmann er en «ekstrem version af den hverdagssorg, vi oplever og hele tiden konfronteres med, når vi søger at vende opmærksomheden fra vores endelighed over mod en nødvendig fortsættelse af livet». Det handler om hvordan vi er opmærksomme …


Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?