Bestill sommerutgaven her

Senfascismen er her

Avatar photo
Carsten Juhl
Juhl er bosatt i København.
KAPITALISME / Vestens «tynde» fascisme, som Bolt analyserer, er der især, fordi der p.t. ikke er andet. Hvad der dog ikke udelukker, at den en dag vokser sig lige så «tyk» som den russiske og kinesiske fascisme.

Et af problemerne med fascismen er, at der ikke findes nogen «almen fascisme», som muliggør en holdbar definition, dvs. en, der hjælper den interesserede, så den pågældende kan udbryde: «Se, dette er rigtig fascisme!» Der er naturligvis den historiske fascisme fra Mellemkrigstiden, hvor den italienske og tyske dominerede over de andre (spansk, rumænsk osv.), men alle er enige om, at finder vi en fascisme i dag i en eller anden udgave i et eller andet land, så gentager den ikke de to historiske, den italienske fascisme og den tyske nationalsocialisme – f .eks. med uniformerede partimedlemmer, der skal hilse en Duce eller en Fører med en eller anden stereotyp håndbevægelse.

Så fascismediagnosen må altid argumenteres frem: «Dette er sandelig fascisme, for sådan og sådan gør ’den’».

Siri Hustvedts tese

Men fascisme-termen er kommet frem igen i offentligheden, og det med ganske stort eftertryk i begyndelsen af 2021, da den afgående præsident Donald Trump opildnede sine tilhængere til at storme Capitol for at standse den procedure, hvorved resultatet af det afholdte præsidentvalg blev godkendt af Kongressen. Det var den 6. januar. Allerede ti dage senere kunne den amerikansk-norske forfatter Siri Hustvedt offentliggøre fire sider under titlen «Fascistisk spektakel» («Faschistisches Spektakel») i det tyske ugemagasin Der Spiegel. Og det fascismebefordrende var … det republikanske parti i USA. Hustvedts argumentation var gennemført med bravur: Partiet er racistisk, Trumps tilhængere blandt republikanerne mener eksempelvis, at det var den forkerte side, der vandt i den amerikanske borgerkrig 1861-65: Black Lives Matter er til fare for samfundet, svangerskabsafbrydelser lige så osv. Så Hustvedts tese var, at det ene af de statsbærende partier i USA har et massivt fascistisk flertal blandt sine tilhængere: Dette parti er til fare for retssamfundet. Det drejer sig med andre ord om fascisme oppefra.

Hvid velfærdsstat

Mikkel Bolts seneste bog Late Capitalist Fascism, der netop er udkommet på Polity Press (Cambridge, UK: 2022), placerer sig mellem analyse og advarsel: Fascismen er der allerede, men den er «tynd», som det hedder. Den bunder ikke i en «massepsykologi», som Wilhelm Reich forklarede i 1933. Men snarere i et sammenfald af omstændigheder tilvejebragt af en kapitalisme, der ikke kan skabe mere «uorden» i samfundet for at pine merarbejde ud af dets indbyggere.

Så ingen er rigtig overbevist om, at det, der sker, kan frembringe noget mere, og da slet ikke «città nuove», de nye byer, som Mussolinis folk faktisk fik bygget, eller det monumentale Tusindårsrige, som Hitlers arkitekter tegnede, hvor folket blev erstattet af statens fejring av sig selv.

Den fascistiske stat var en totalitær anordning som hviler på militærets loyalitet over for regeringen.

I den senkapitalistiske fascisme er der ifølge Bolt ikke noget at fejre, højst et spøgelse at vedligeholde, nemlig om en hvid velfærdsstat som i 1950’ernes slutning i Nordeuropa og Nordamerika – dvs. før Maj 68 og afroamerikanernes revolte i USA samt især før masseindvandringen til Vesten.

I Bolts sammenfald af omstændigheder må alle analyser aktiveres: Først og fremmest af den postkoloniale situation og dens økonomiske, men ubevidste forbindelse til hvide arbejderes forbrugsidealer, og dernæst af det for samtidshistorien afgørende, nemlig at opstandene i verden siden 2010 ikke fik styrtet kapitalismen og etableret distributiv lighed. Tværtimod, er afstanden mellem rige og fattige i de to største økonomier, den amerikanske og den kinesiske, større end nogensinde.

Ret til fascistisk opførsel

Og den berømte «fascistiske æstetik»? Med både billedkunst, film og arkitektur, som Bolt i øvrigt har skrevet afhandlinger om for år tilbage? Ja, æstetikken er erstattet af provokationer, så 1930’ernes bogbrændinger, de uhyggelige «fester» om natten, hvor al god tysk litteratur blev kastet i flammerne, er ynkeligt skrumpet ind til et par danske politikeres afbrændinger af Koranen. Det sker under politibeskyttelse og i ytringsfrihedens navn! Så ytringsfrihed er i dag en demokratisk ret til fascistisk opførsel, hvad der dog er med til at opretholde en akut forfølgelsestrang blandt de hvide europæere og amerikanere, der er bange for den pågående blanding inden for menneskearten.

Der er da også et par intellektuelle, der er gået over til provokationen i Danmark: De mener, at bevægelser som Black Lives Matter og MeToo bør forfølges som terroristiske! Men vi er alligevel meget langt fra den statsfascisme, der fra Münchenaftalen i 1938 til nederlaget i Stalingrad, februar 1943, så ud til at skulle vinde verden. Det psykotiske ved støtten til forfølgelse af de svagere eller kritiske medborgere er ikke desto mindre fortsat den samme.

Dertil kommer de objektive faktorer: Den økonomiske krise i verden siden 2009, som Mikkel Bolt vender tilbage til flere gange, samt spørgsmålet om militærets position. For når alt kommer til alt, så var den fascistiske stat en totalitær anordning, og den anordning hviler på militærets loyalitet over for regeringen. Mens Vestens «tynde» fascisme, som Bolt analyserer, er her i dag især, fordi der p.t. ikke er andet. Hvad der dog ikke udelukker, at den en dag vokser sig lige så «tyk» som den russiske og kinesiske fascisme …

- egenannonse -

Siste kommentarer:

Siste artikler

Ikoniske malerier og fotografier

Forbilleder: I offentlighedens Latinamerika blir afhængighedsheltene Bolívar og San Martin eller Che Guevara og Evita, gjennom malerier og fotografier enten forgudet eller satanisert. Denne bogen ser nærmere på hvorfor.

Permanent undtagelsestilstand

ESSAY: Strømmen går, valutakurser fluktuerer, brødpriser eksploderer, brændstof forsvinder. Det er også stadige spor efter eksplosjonen. Alligevel formår Beiruts hårdtprøvede borgere gang på gang at finde fodfæste i kaos. Og kaosset er medvirkende til Beirut aldrig bliver en pusse-nusse-by.

Muslimske eliter, maktutøvelse og terror

AFRIKA: Hva kan en bok si om Boko Haram eller den porøse grensen mellom dagens Kamerun og dagens Tsjad? Eller om det førkoloniale kongedømmet Kanem-Bornu?

Grænserne for vores levemåde

FREMTID: Miljøkatastrofer, global opvarmning, civilisationskrise og planetær apokalypse har givet anledning til forestillinger om jordens undergang og tidens afslutning. Gennem en radikal antropologi gjør et par forfattere et forsøg på at genrejse vores tro på verden.

Agamben: Et brennende hus

FILOSOFI: Italienske Giorgio Agamben beskriver og tenker andre forløp for vår tenkning enn dagens mer teknologisk nihilistiske viljedrevne produksjonsparadigme. To bøker søker inn i andre muligheter enn den 'brannen' han mener vi befinner oss i. I dette essayet forsøker Astrid Nordang å bringe frem noe av dette kompliserte materialet.

Et godt liv uten stadig mer av alt

GRØNN VEKST: NY TID har her valgt å trykke et utdrag av boken Grønt manifest av vår faste kritiker. «Livskvalitet framfor veksttvang»: Tre små, men kraftfulle ord, som gir en nøkkel til endret retning på samfunnsutviklingen, der vår evige streben etter 'mest mulig' heller justeres til verdsettelse av 'tilstrekkelig'.

Endetidstanker

FILOSOFI: Mens postmodernismen innebar en eksplosjon, innebærer dagens posthume tilstand ifølge Marina Garcés en avvikling av alle muligheter – en implodering. Ja, er de håp vi i dag klamrer oss til, bare markedstilpassede behov for håp?

Camille, Hannah, Lisa, Pauline og Flora

KVINNER: Kunst som er utført av menn, vies rett og slett mer oppmerksomhet: i samlinger, i utstillingsprogrammer, i kunstlitteraturen, i kunstmarkedet. Men hva med den store mengden kvinnelige kunstnere gjennom de siste 500 årene?

Jeg var helt ute av verden

Essay: Forfatteren Hanne Ramsdal forteller her hva det vil si å bli satt ut av spill – og komme tilbake igjen. En hjernerystelse fører blant annet til at hjernen ikke klarer å dempe inntrykk og følelser.

Når man i stillhet vil disiplinere forskningen

PRIO: Mange som reiser spørsmål om legitimiteten til USAs kriger, synes å bli presset ut fra forsknings- og mediainstitusjoner. Et eksempel er her Institutt for fredsforskning (PRIO), som har hatt forskere som historisk sett har vært kritiske til enhver angrepskrig – som neppe har tilhørt atomvåpnenes nære venner.

Er Spania en terrorstat?

SPANIA: Landet får skarp kritikk internasjonalt for politiets og sivilgardens utstrakte bruk av tortur som aldri straffeforfølges. Regimeopprørere fengsles for bagateller. Europeiske anklager og innvendinger ignoreres.

Er det noen grunn til å juble over koronavaksinen?

COVID-19: Fra offentlig hold ytres det ingen reell skepsis til koronavaksinen – man anbefaler vaksinering, og folket er positive til vaksinen. Men er omfavnelsen av vaksinen basert på en informert beslutning eller et blindt håp om en normal hverdag?

De militære sjefene ville utslette Sovjet og Kina, men Kennedy sto i veien

Militært: Vi tar for oss amerikansk strategisk militærtenkning (SAC) fra 1950 til i dag. Kommer den økonomiske krigen å bli supplert ved en biologisk krig?

Hjemlengsel

Bjørneboe: Jens Bjørneboes eldste datter reflekterer i dette essayet over en mindre kjent psykologisk side ved sin far.

Arrestert og satt på glattcelle for Y-blokka

Y-BLOKKA: Fem demonstranter ble ført vekk i går, blant dem Ellen de Vibe, tidligere direktør i Oslos plan- og bygningsetat. Samtidig havnet Y-interiøret i containere.

En tilgitt, lutret og salvet korgutt

Tangen: Finansnæringen tar kontroll over norsk offentlighet.

Michael Moores nye film: Kritisk til alternativ energi

MiljøFor mange er grønne energiløsninger bare en ny måte å tjene penger på, hevder regissør Jeff Gibbs.

Pandemien vil skape en ny verdensorden

Mike Davis: Ifølge aktivisten og historikeren Mike Davis ligger det i ville reservoarer, som blant flaggermus, opptil 400 typer koronavirus som bare venter på å smitte over til andre dyr og mennesker.

Sjamanen og den norske ingeniøren

SAMHOLD: Forventningen om et paradis fritt for moderne framskritt ble til fortellingen om det motsatte, men mest av alt handler Newtopia om to svært ulike menn som støtter og hjelper hverandre når livet er som mest brutalt.

Hudløs eksponering

Anoreksi: Ublu bruker Lene Marie Fossen sitt eget forpinte legeme som lerret for sorg, smerte og lengsel i sine serier av selvportretter – aktuelle både i dokumentarfilmen Selvportrett og i utstillingen Gatekeeper.