Aarhus Teater og Teater SORT/HVID 2018

Selvutslettelsens krampelatter


Med Revolution utstiller den kontroversielle danske dramatikeren Christian Lollike det moderne menneskets handlingslammelse og avmagt.

Fast bidragsyter til NY TID.
Email: moestrup@gmail.com
Publisert: 2018-09-03

Helt stivt sidder han der bag keyboardet, mens vi andre sætter os til rette foran scenen. Så længe sidder han der, og så fuldstændigt urørligt at publikum bliver i tvivl om hvorvidt det er et menneske eller en dukke vi ser på. Men så sker der noget. Eller – det gør der næsten ikke. For godt nok træder andre individer ind på scenen, og godt nok begynder skikkelsen bag keyboardet at bevæge sig, men disse skikkelser antager næsten ikke nogen menneskelig form: De bevæger sig i slowmotion og i mønstre der synes fastlagte på forhånd, som var de programmerede dukker der blot udførte en forventet ageren. 

I Christian Lollikes stykke Revolution, der netop har haft dansk premiere i Aarhus, befinder vi os vitterligt i et dukkehjem. Rummet foran os er oplyst af markante flader, der kaster et sterilt lys udover en stue med karakter af en institution af den værste slags – eller måske en minimalistisk indrettet dagligstue fra Ikea. Det er her vi møder de zombieagtige  skikkelserne, som alle fire bærer uhyggeligt udtryksløse transparente masker. Nu åbner en af dem munden, og ud kommer ord – men ikke fra munden: De forvrængede ordene strømmer langsommeligt og stykvist ud fra en skjult højttaler et sted i nærheden. 

Formbrud

Man burde egentlig ikke blive overrasket over dette formudtryk. Christian Lollike har for vane at sætte viltert i scene. Kaster vi et blik udover hans oeuvre og stykker som Det normale liv, Dom over skrig og Manifest 2083 (baseret på Anders Behring Breiviks manifest), vil vi få øje på gentagne provokerende mobiliseringer hvor Lollike udvider teaterrummet og måden hvorpå et teaterstykke kan fortælles. Tematisk har han ofte kredset om menneskets problematiske situation i verden, og i og med at hans stykker søger at undersøge den virkelighed vi står midt i, bliver resultatet politisk teater. Lollike råber ikke nødvendigvis højt, men hans betændte, tabuiserede emner iscenesættes sådan at man ikke kan undgå at få øje på dem. Reaktionerne er da heller ikke udeblevet. Mest opmærksomhed fik Lollike op mod premiere på Dom over skrig, hvor politiske kræfter truede med at fjerne støtten til Aarhus Teater hvis stykket blev sat op. Der er næsten altid en vis mængde polemik og virak når Lollike kommer med nyt, og de …


Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?

Abonnement halvår kr 450

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)