Selvmonitorering: Kjenn deg selv gjennom tallene dine

Selvovervåkning med helse-apper og fitnessarmbånd har blitt populært, men fenomenet påkaller også en kritisk diskusjon.

Steffen Moestrup

Måske kender du fænomenet. Måske er du allerede selv en del af det, eller du har på sociale medier bemærket, at nogle af dine venner uploader resultater fra deres seneste løbetur. Du kan se deres distance, deres tid og måske også den rute, de har løbet. Du kan derved måle dig selv i forhold til dine tidligere præstationer, og måle dig selv i forhold til de andre i dit netværk. Tallene bliver en guideline og en motivationsfaktor. Det er tallene, der tæller.

Fænomenet kaldes Quantified Self, eller på dansk Det kvantificerede selv. Begrebet kom for alvor i brug i 2007, da to redaktører fra magasinet Wired navngav den gryende interesse for at måle og monitorere de ting, vi går og foretager os såsom fysisk aktivitet, søvnrytme og fødevareindtag.

Siden da er udviklingen nærmest eksploderet. I takt med teknologiens udvikling i retning af lettere, mere tilgængelige og billigere enheder, der kan anvendes til monitorering, har vi de seneste år set en voldsom vækst. Værdien af denne industri, der tæller navne og apps som FitBit, Apple Health og Endomondo, er forudsagt til at vokse fra fem milliarder dollars i 2014 til mere end 50 milliarder dollars i 2019.

Mottoet hos Quantified Self-folket lyder «Self Knowledge Through Numbers» – så man tror altså på, at man kan lære sig selv bedre at kende og leve bedre liv, hvis man begynde at spore og måle sig selv. Der kan da også være mange positive aspekter i anvendelsen af selvmonitorering. Flere studier viser, at brugerne faktisk bliver mere aktive, lever sundere liv og generelt føler sig bedre tilpasse, efter de er startet med at måle sig selv. Alle disse positive aspekter ændrer dog ikke ved, at fænomenet Quantified Self er en kompleks størrelse, hvor mange interesser er på spil.

FitBit laver så en platform, hvor arbejdsgiveren kan tilgå de data, som medarbejderne generer.

Matcher det neoliberale verdenssyn. Til at hjælpe os med afdækningen af denne kompleksitet, skal vi møde Btihaj Ajana, der er forsker ved King’s College i London og for tiden ansat som gæsteforsker ved Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet i Danmark. Hendes forskning kredser især om overvågning og problemstillinger vedrørende privatlivets fred. I de senere år har Ajana for alvor gransket Quantified Self, og hun mener, at der især er to grunde til den voksende udbredelse:

«Der en vekselvirkning mellem nogle behov for måling og en teknologisk udvikling, der understøtter disse behov og supplerer med nye behov. Samtidig taler behovene også ind i den omkringliggende kultur, som er præget at det neoliberale livssyn. Vi lever i en tid, hvor optimering og effektivisering ikke kun gælder i arbejdslivet, men efterhånden også mere og mere i fritiden,» forklarer Btihaj Ajana, og uddyber:

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.