I takt med en stadig mere udviklet materialisme med økonomisk vækst har alle dele af verden udviklet alternativer måder at indrette sig på i «everyday life». Club of Rome skrev Grænser for vækst for 50 år siden, hvor i øvrigt også FN’s første konference om miljøet fandt sted, Stockholm-konferencen. En opposition til mainstream tog form i spiren til etableringen af økosamfund og økolandsbyer.
Til inspiration har redaktør Frederica Miller nu samlet en mangfoldighed af forskellige modeller for økosamfund/økolandsbyer, etableret med forskellige forudsætninger og prioriteter, men alle med ønske om en verden med bæredygtighed.
Karise Permatopia
Eksempelvis omtales landsbyfællesskabet Karise Permatopia. Med indflytning fra 2018 – har de virkeliggjort et beboerdrevent visionært projekt. Her har planlæggere og beboerne i forening formået at sammenkæde fælles beboelse, biodynamisk landbrug og produktion af vedvarende energi i et levefællesskab. Det er sket inden for rammerne af en udviklet cirkulær ressource-økonomi, som skal blive til et selvforsynende, økonomisk bæredygtigt community med lave leveomkostninger. Samlet udgør landsbyfællesskabets fysiske grundareal en halv kvadratkilometer.
Efter princippet «community before building» har Permatopia-foreningen siden 2014 afholdt et utal af workshops (– m beslutningsprocessen og den sociale organisation, det centrale varmesystem, læreprocesser mv. – sammen med eksperter. En projektleder – arkitekten – har været ansvarlig for koordination, layout, design og indflytning.
Karise Permatopia – beliggende i Faxe Kommune, syd for København – har i et omfattende forarbejde omsat erfaringer fra tidligere community-projekter over hele verden i det nye levefællesskab. Fra starten har man villet prioritere, at man kunne tilbyde så vel at leje, at eje sin bolig, eller at bo på andelsbasis. Der er indrettet fælleshus, eget økologisk landbrug, et professionelt drevet husdyrhold, forskellige netværksmodeller inden for permakultur og økonomi. Alt sammen bundet sammen således, at tankerne ledes hen på et off-grid system – et sammenhængende system uden for den etablerede institutionelle infrastruktur. Men på grund af lovgivningen er Karise Permatopia dog – i beskedent omfang – tilsluttet den kommunale renovations- og spildevandsløsning.
En delebil-ordning med billig strøm fra stedets vindmølle.
Karise Permatopias har et fælleshus i den gård som oprindelig lå på stedet. Her finder man også tøjvaskerum, butik, café og administration. En delebil-ordning med billig strøm fra stedets vindmølle bidrager til beboernes bæredygtige mobilitet.
Økologiske standarder
Landsbyfællesskabet omfatter i alt 90 huse, der er opdelt i otte grupper. Der er fem hustyper, der varierer fra to- til seksrums lejligheder. Fælleshuset, gården, infrastrukturen og delebilsystemet indgår som fire separate dele, hvor alle husstande ejer en andel. 44 af boligerne er almene og indgår i Sydkystens Boligselskab, som er en del af Københavns Almene Boligselskab.
Indretningen af boligerne har fulgt økologiske standarder med mest muligt dagslys, gode – udendørs og indendørs – rumindretninger, miljøvenlige materialer, lavenergiløsninger, med et minimum af vedligeholdelse, og en lav prissætning som følge af en rationel planlægning.
Opsamlet og renset regnvand dækker behovet for tøjvask, vanding og toiletbesøg.
Den tekniske infrastruktur er baseret på en bæredygtig veltestet og ikke-krævende vedligeholdelse. Vandtilførslen sikres fra et i nærheden beliggende vandværk, men opsamlet og renset regnvand dækker behovet for tøjvask, vanding og toiletbesøg. Derfor kan prisen for vandforbruget reduceres med en tredjedel.
Rumopvarmning og elektricitet
Alle lejligheder har separationstoiletter, som reducerer vandforbruget. Det grå og sorte spildevand udledes til et lukket pilerensningsanlæg. Urinen fra separationstoilettet, komposteret pil samt det organiske køkkenaffald omdannes til gødning på jorderne. Derfor vil yderligere animalsk gødning eller anden tilsætning ikke være nødvendigt. Affaldsadskillelse i forskellige fraktioner, kompostering og genbrug vil reducere behovet for renovation.
Hurtig internet-forbindelse via IP phones og TV via fiberoptik.
Karise Permatopia har et centralt varmeanlæg til rumopvarmning, og varmt vand med 9 km jordrør og varmepumper driver elektriciteten fra en 47 meter høj vindgenerator. En central varmtvandsbeholder har tilstrækkelig kapacitet til også at levere rumopvarmning, også i perioder, hvor der ikke er vind. Elektricitet kommer fra den samme vindgenerator og behovet for elektricitet er reduceret med energibesparende belysning, ved valg af udstyr og husholdningsapparater. De fælles faciliteter, fællesspisning og fælles vaskeri formår yderligere at reducere energiforbruget. Karise Permatopia har i øvrigt indrettet sig med en hurtig internet-forbindelse via IP phones og TV via fiberoptik.
Gården drives af økologiske bønder velbevandret i permakultur og med få timers fælles ugentligt arbejde for beboerne. Det gør stedet selvforsynende med bæredygtig føde til ca. den halve pris.
Forskellig slags frugt og grøntsager er tilgængelige, delvis baseret på drivhuse. Om få år påregner beboerne, at der vil blive et overskud til salg eller bytte. Drivhuset får affaldsvarme fra stedets centrale varmesystem og benytter CO2 fra komposteringsprocesser til at øge plantevæksten. De forskellige faser i landbruget sker helt uden anvendelse af fossile brændsler og drives i øvrigt af elektriske maskiner, hvad der giver mulighed for en intensiv og udbytterig produktion.
Haven vil på sigt levere næsten al frugt, nødder og bær, der er behov for. Mere end 200 høns vil sikre beboerne så mange æg, at de vil kunne sælges fra gårdbutikken. 500 kyllinger og nogle få grise vil dække behovet for kød. Dyrene vil indgå som en integreret del af gårdens drift.
På stedet bor ca. 140 voksne og 60 børn, så stedet rummer mange børnefamilier. Men det er ikke mindst takket være «det grå guld», at stedets mange økologiske aktiviteter hænger sammen i et hele. Karise Permatopia levendegør således i hverdagen – via sin «infrastruktur» – en økologisk livsførelse.
Anbefaler også en artikel af Mikkel Klinge, pioneren bag Karise Permatopia, på internet.
