Sårbarhetens politiske potensial

Hannah Arendt: De retsløse og de ydmygede Informations Forlag. Danmark

Den politiske filosof Hannah Arendt flygtede i 1933 sammen med mange andre tyske jøder fra det nazistiske regime gennem Europa og til Amerika. Herefter blev hun politisk og socialt engageret og begynder at skrive essays om flygtninge, statsløse og rettigheder nu samlet i tekstsamlingen De retsløse og de ydmygede. Heri skriver hun: «Den rettighedsløse ulykke består ikke i, at de er berøvet liv, frihed og en stræben efter lykke eller lighed for loven og ytringsfrihed – formler, der var skabt til at løse problemet inden for et givet fællesskab – men at de ikke længere tilhører noget bestemt fællesskab overhovedet.» Det er dette spørgsmål om tilhørsforhold der er omdrejningspunktet i disse stærke tekster.

Identitetsforvirring. Når Arendt i det første essay Vi flygtninge lægger stor vægt på at skelne mellem flygtninge og migranter, er det ikke primært for at betone forskellen på folk der bryder op fra krig, undertrykkelse og forfølgelse og folk der forlader hjemstavnen på grund af økonomisk udsigtsløshed. Kun de første kommer som bekendt retmæssigt i betragtning som asylansøger. De sidste omtales i dag gerne som bekvemmelighedsflygtninge. Arendts pointe er snarere den at henlede vores opmærksomhed på sammenhængen mellem eksilpsykologiens udsathed og den sociale og politiske værdikamp.

Hun beskriver problemet for den nyankomne jøde til Amerika som en kamp mellem nationalstatens krav om assimilation og vanskeligheden for at bevare . . .

Kjære leser. Opprett/åpne din frie leserkonto med din epost over for å lese videre.
(Har du abonnement, logg inn her.)

Abonnement kr 195 kvartal