Et rasende ritt mot kapitalismen

Bernard Maris: Økonomen Houellebecq. Den Franske Bogcafés forlag

Bernard Maris’ lesning av Michel Houellebecqs verk er en vesentlig og velfundert kapitalismekritikk.

Controversial, award-winning French author Michel Houellebecq stands next to his x-rayed skull as he visits his exhibition at Manifesta 11, the roving European Biennial of contemporary art, on June 10, 2016 in Zurich. Houellebecq shows X-rays and other visual results of his head and body in an exhibition entilted "Is Michel Houellebecq OK ?" / AFP PHOTO / FABRICE COFFRINI
Steffen Moestrup
Moestrup er mediekritiker og for tiden ph. d.-student i Berkeley.

Det var under en af de vitterligt lumre danske somre. Huset, bygget i træ af min hustrus morfar i 1950’erne, var og er vor faste tilflugtssted i de få varme uger. Kysten er tæt på. Der er altid salt i luften. Læsning har hen ved de sidste 20 års tid været en af vores primære aktiviteter i det hus. Således også den sommer, hvor både min hustru og jeg stiftede vort første bekendtskab med den franske forfatter Michel Houellebecq. Bogen Platform var med i stakken af sommerhus-lekture. Vi læste den på skift. Jeg erindrer en svimlende og ophidsende læsning. På skift blev jeg ramt af liderlighed og af frustration over de dybt seksualiserede men også kyniske skildringer af relationerne mellem mennesker på et resort i Thailand.

Jeg havde – så vidt jeg erindrer – ikke læst værket med blik for det økonomiske, men kan i retrospekt godt se, at det er nærliggende at tolke de mange transaktioner mellem køn og kontanter som iagttagelsen af en markedsplads, hvor syd kommer med kønnet, mens nord har de nødvendige kontanter. I det veloplagte 150 sider lange essay Økonomen Houellebecq udsætter journalist og økonom Bernard Maris Houellebecqs værker for en økonomisk læsning, eller med andre ord, han prøver at destillere dets kritik af økonomi og kapitalisme. Og den får ikke for lidt, hvis man nu skulle blive i tilnærmelsesvist seksualiserede termer. Maris’ skriv er fremdeles et tordenskrift mod pengemaskineriet. Et nødråb før det hele crasher. Et rablende ridt mod kapitalismen.

Den skumle videnskab. Essayet er struktureret i fem stort set sammenhængende dele samt prolog og epilog. I prologen får Maris på næsten underspillet vis argumenteret for den økonomiske optik. Til gengæld er han bestemt ikke underspillet i sit syn på økonomiens forsøg på at lege videnskab. Her toner Maris rent flag og citerer blandt mange den skotske historiker Thomas Carlyle (1795–1881) for at kalde økonomien «the dismal science», altså «den skumle videnskab». Ifølge Maris er økonomi fyldt med tågesnak, (selv)modsigelser, kedsommelighed, bagklogskabsforklaringer og indsovsede ligninger.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here