Racismens ritualisering

NARKOTIKAPOLITI: I Colombia har både narkokartellernes og myndighedernes voldsanvendelse fået noget rituelt over sig.

Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 01.09.2019
           The War on Drugs and the Global Colour Line
Forfatter: Kojo Koram
Pluto Press, Storbritannien

Da Sydafrika i 1994 gik til valg, såmange det som en markering af den fire år lange demokratiseringsproces efterapartheidstyrets sammenbrud. Nelson Mandela og hans parti ANC vandt enoverbevisende sejr, og mange mente at være på vej mod et samfund med socialretfærdighed og ligestilling mellem alle borgere, uanset hudfarve.

Sådan er det imidlertid ikke gået. Ifølge Shaun Shelly og Simon Howell, der begge er forskere ved sydafrikanske universiteter, blev det sydafrikanske samfund stillet overfor en række nye udfordringer, og det bestod ikke prøven. Da kampen for frihed var omme, forsvandt også den fælles sag, som havde forenet de undertrykte og marginaliserede dele af befolkningen. Fokus skiftede til individuelle behov og et kapløb om at få del i de goder, som blev omfordelt i forbindelse med de nye tider. Der var sorte og farvede, som det hed i apartheid-dagene, som klarede sig og rykkede op i middelklassen. Men de fleste blev hængende på den sociale bund, og som følge heraf blev det nye Sydafrika til et nyt klassesamfund med store sociale forskelle og kæmpe arbejdsløshed.

Da kampen for frihed var omme, forsvandt også den fælles sag,
som havde forenet de undertrykte.

Dette er udgangspunktet for de to forskeres analyse af den sydafrikanske tilstand i den globale krig mod narkohandel og misbrug. Deres essay indgår i en ny antologi fra det progressive forlag Pluto Press. Det overliggende tema er, hvordan krigen mod narko er racistisk, eller sagt på en anden måde, hvordan man har lettere ved at komme i narkotikapolitiets ubehagelige søgelys, hvis hudfarven er en anden end hvid. Og hvad det angår, er Sydafrika faktisk et grelt eksempel.

NOTTING HILL CARNEVAL

Vestindien og Eton

En følge af det sydafrikanske systemskifte var, at boykotten faldt bort, og det åbnede op for samhandel med resten af verden. Dette gjaldt også narkotika, og fordi masser af sydafrikanere følte sig rodløse i omstillingen, eksploderede misbruget.

Myndighederne har reageret. Men der er ikke ressourcer til ordentligt politiarbejde, så derfor vælger man at gå efter de nemme mål. Dem finder man ved at sende store politistyrker på natlige raids i fattigkvartererne, hvor den sorte eller farvede befolkning bor. Anholdelser i stort tal tager sig godt ud i statistikken. Det giver indtryk af en målrettet indsats mod uvæsenet, og så betyder det mindre, at stort set alle anholdte er småhandlende eller misbrugere. Narkotikamisbruget finder også sted i Sydafrikas hvide middelklasse, men der skrider man sjældent ind, så på mange måder har indsatsen samme ubehagelige skævhed som myndighedernes adfærd i apartheid-dagene.


… OBS. teksten fortsetter …
Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)

Gratis prøve