Racismens ritualisering

NARKOTIKAPOLITI: I Colombia har både narkokartellernes og myndighedernes voldsanvendelse fået noget rituelt over sig.

Hans Henrik Fafner
Fafner er fast kritiker i Ny Tid. Bosatt i Tel Aviv.
Email: fafner4@yahoo.dk
Publisert: 01.09.2019
The War on Drugs and the Global Colour Line
Forfatter: Kojo Koram
Pluto Press, Storbritannien

Da Sydafrika i 1994 gik til valg, så mange det som en markering af den fire år lange demokratiseringsproces efter apartheidstyrets sammenbrud. Nelson Mandela og hans parti ANC vandt en overbevisende sejr, og mange mente at være på vej mod et samfund med social retfærdighed og ligestilling mellem alle borgere, uanset hudfarve.

Sådan er det imidlertid ikke gået. Ifølge Shaun Shelly og Simon Howell, der begge er forskere ved sydafrikanske universiteter, blev det sydafrikanske samfund stillet overfor en række nye udfordringer, og det bestod ikke prøven. Da kampen for frihed var omme, forsvandt også den fælles sag, som havde forenet de undertrykte og marginaliserede dele af befolkningen. Fokus skiftede til individuelle behov og et kapløb om at få del i de goder, som blev omfordelt i forbindelse med de nye tider. Der var sorte og farvede, som det hed i apartheid-dagene, som klarede sig og rykkede op i middelklassen. Men de fleste blev hængende på den sociale bund, og som følge heraf blev det nye Sydafrika til et nyt klassesamfund med store sociale forskelle og kæmpe arbejdsløshed.

Da kampen for frihed var omme, forsvandt også den fælles sag,
som havde forenet de undertrykte.

Dette er udgangspunktet for de to forskeres analyse af den sydafrikanske tilstand i den globale krig mod narkohandel og misbrug. Deres essay indgår i en ny antologi fra det progressive forlag Pluto Press. Det overliggende tema er, hvordan krigen mod narko er racistisk, eller sagt på en anden måde, hvordan man har lettere ved at komme i narkotikapolitiets ubehagelige søgelys, hvis hudfarven er en anden end hvid. Og hvad det angår, er Sydafrika faktisk et grelt eksempel.

NOTTING HILL CARNEVAL

Vestindien og Eton

En følge af det sydafrikanske systemskifte var, at boykotten faldt bort, og det åbnede op for samhandel med resten af verden. Dette gjaldt også narkotika, og fordi masser af sydafrikanere følte sig rodløse i omstillingen, eksploderede misbruget.

Myndighederne har reageret. Men der er ikke ressourcer til ordentligt politiarbejde, så derfor vælger man at gå efter de nemme mål. Dem finder man ved at sende store politistyrker på natlige raids i fattigkvartererne, hvor den sorte eller farvede befolkning bor. Anholdelser i stort tal tager sig godt ud i statistikken. Det giver indtryk af en målrettet indsats mod uvæsenet, og så betyder det mindre, at stort set alle anholdte er småhandlende eller misbrugere. Narkotikamisbruget finder også sted i Sydafrikas hvide middelklasse, men der skrider man sjældent ind, så på mange måder har indsatsen samme ubehagelige skævhed som myndighedernes adfærd i apartheid-dagene.

ETON-DRENGENE FRA THE SECRET GARDEN PARTY. FLICKR

Med dette i mente er det interessant at læse et andet essay i bogen, som beskriver tilstanden i England. Her fokuserer teksten på to musikfestivaler, Notting Hill Carnival og The Secret Garden Party. Det er to events med nærmest diametralt modsat social profil. NHC går faktisk tilbage til den tidligere britiske koloni Trinidad, og startede som en social sammenkomst for den hvide elite. Men efter slaveriets afskaffelse blev det til en frihedsfest for øens sorte befolkning, og i 1970’erne tog den vestindiske befolkning i England tråden op med en årlig musikfestival i Notting Hill, som er et kvarter i London.

SGP er af nyere dato. Den startede som en privat årlig sammenkomst for tidligere elever fra eliteskolen Eton, og da arrangementet viste sig at være populært, blev det åbnet for offentligeden. I dag tiltrækker SPP 30.000 deltagere årligt, men profilen er den samme – det er bevidst dekadent og hedonistisk. Til begge arrangementer er indtaget af euforiserende stoffer stort. Men myndighedernes holdning går i to meget forskellige retninger. De skrider til anholdelser begge steder, men de vestindiske deltagere bliver betragtet som gemene forbrydere og straffes derefter, mens Eton-drengene fra The Secret Garden Party bliver tilbudt hjælp til behandling.

Det er en helt anden historie, men ligesom i Sydafrika er der hudfarven og den etniske baggrund til forskel.

Limpieza

Alt dette forekommer, måske en kende forudsigeligt. De skandinaviske myndigheder har måske samme stereotype opfattelser af de befolkninger, de arbejder i, selv om man naturligvis skal være forsigtig med at anklage dem for racisme.

ETON-DRENGENE FRA THE SECRET GARDEN PARTY. FLICKR

Der, hvor bogen imidlertid har sin store berettigelse og sætter noget i gang, er på rundturen verden rundt. Man ser nogle fællestræk, som man måske ikke har været opmærksom på. For hvad skulle Notting Hill have at gøre med fattigkvartererne i Cape Town, eller med Brasilien eller Indonesien, for den sags skyld? Der er en rød tråd, som man får øje på, og den bliver rigtigt tankevækkende ved at et essay kigger nærmere på Colombia:

Dér lever man med begrebet limpieza. Det udspringer af de oprindelige indianske befolkningers kultur, og kan bedst oversættes til ritualiseret vold. Forfatterne, som begge er colombianske universitetsfolk, taler også om voldens apoteose, altså et stade, hvor volden får et guddommeligt tilsnit. De sætter den colombianske krig mod narkoen i relation til limpieza og beskriver fængslende, hvordan både narkokartellernes og myndighedernes voldsanvendelse får noget rituelt over sig. Respekten for det enkelte menneskeliv forsvinder, og modparten bliver til en anonym fjende, der skal bekriges med alle midler, og på den måde ender også Colombia i de samme stereotyper, som er racismens kendetegn.

Igen er Colombia en helt anden historie end de britiske musikfestivaler og Sydafrika efter apartheidstyrets fald, og alligevel sidder man tilbage med en klar fornemmelse af et fællestræk, som kunne kaldes racismens ritualisering. Det er den uhyggelige og tankevækkende historie, som denne bog fortæller.

Gratis prøve