Den danske forfatter Suzanne Brøgger er taget til Norge for at indfange hvad end, det særligt norske måtte være. Hun flanerer omkring på må og få og ser hvad hun kan støde ind i.
Derfor handler værket måske fremdeles om Brøgger selv. Naturligvis og all over. Som her på vej mod afgangen iført rød bowler: «Flødeskumsvagabonden har forladt sine træer og nyhøstede gule marker for at fare vild i Københavns Lufthavn, der bliver lavet om fra minut til minut. Disruption, hedder det. Engang for længe siden valgte jeg samhørigheden med et bestemt landskab – et sted – og at underlægge mig himlen over det, samtidig med at jeg oprindeligt, i bund og grund, har været on the road hele mit liv.»
Norge brukes ofte for å ha en anledning til å skrive om noe annet.
Det er altså den rejsende Brøgger, vi slår selskab med. Det er den vildfarne Brøgger, der kommer på afveje og afkroge i det norske land fra nord til syd. Og det er ikke mindst den selskabelige Brøgger, der for at hitte ud af det norske afsøger dette og hint menneske på sin færd. Falder i snak med alle fra Tomas Espedal og Erik Fosnes Hansen til Vanessa Baird og Finn Skårderud. Det kommer der stedvist spændende samtaler ud af, men også en del tom hyggesnak.
