Partikulturen ødelægger demokratiet


FILOSOFI: Politikerens uafhængige integritet må overtrumfe partiideologi for at demokratiet skal fungere, mener Simone Weil.

Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 2015-08-19

Simone Weil. The Abolition of All Political Parties. New York Review of Books, 2014

Den netop afgåede socialminister for det danske parti Radikale Venstre Manu Sareen udtaler i et interview i avisen Politiken at han var ved at få kvalme over ikke at kunne sige sin egen mening og fremsige sin egen holdning indenfor vigtige mærkesager, men konstant skulle passe sig ind efter partitoppen. Han sagde aldrig det han mente – kun det han skulle. «Det svigtede løfte om øremærket barsel til fædre var en regulær ‘dårlig oplevelse’.» «Har man partimagt, har man intet at skulle have sagt.» Han udtaler at «vi har udviklet en meget negativ politisk kultur».

Partikulturens gravsten. Han er ikke et enestående tilfælde. Det er snarere blevet normen at folketingsmedlemmer ikke udviser selvstændig tankevirksomhed, men udelukkende følger partitoppens diktat. Men læser man den franske filosof og forfatter Simone Weil, er dette ikke et simpelt resultat af en strategisk konkurrencekultur; det er resultatet af en særlig logik der følger med selve partikulturen. I sin bog On the Abolition of All Political Parties (Om opløsningen af alle politiske partier) argumenterer hun for at en politikers første egenskab er integritet, og at dømmekraftens uafhængige integritet, rodfæstet i en stræben efter retfærdighed og sandhed, aldrig kan tilsidesættes af en partiideologi. Når disse fundamentale egenskaber tilsidesættes, forvandler folketingsarbejdet sig til et cirkus der kun kan skabe foragt fra offentligheden. Når de som stemmer foragter de repræsentative politikere, bringes demokratiet i akut fare. Weils skrift er en gravsten over moderne parti- og organisationskultur.

Godhed som legitimitet. Teksten er skrevet i 1943, kort før Weils tragiske, korte liv fandt sin afslutning. Hun var i London hvor hun var med til at samle den Frie Franske Organisation under général de Gaulle, men blev chokeret og skuffet over franske politikers forsøg på at vende tilbage til gamle og ødelæggende partipolitiske strategier – splittelse, rivalisering og nedgørelse af modstanderen. Teksten blev trykt første gang på fransk i 1950 i La Table Ronde og særligt fremhævet af André Breton (surrealismens grundlægger) og Alain/Emile Chartier (den store essayistiske filosof fra Sorbonne og Simone Weils tidligere lærer). Roden af «ordet ’parti’ er anglosaksisk, og har et element …


Kjære leser. Du har nå lest månedens 3 frie artikler. Så enten logg inn hvis du har abonnement, eller støtt oss gjerne ved å tegne et abonnement for fri tilgang?

Abonnement kr 195/kvartal