Bestill vårutgaven med varslerbilaget her

På den mørke side af sandheden

Where Truth Lies. Digital Culture and Documentary Media after 9/11

MEDIER: Kampen om sandheden – og dermed om dokumentarismen – er blevet brutal. En ny bog analyserer hvordan sandhedspåstande og digital kultur former vores politiske virkeligheder.

(Maskin-oversatt fra Norsk av Gtranslate (utvidet Google))

Der er en ganske særlig træthedsfornemmelse forbundet med påstanden om, at medierne bærer skylden for valget af Donald  Trump i 2016. Det er blevet gentaget så ofte, at det nærmest ikke er værd at overveje, hvad der ligger i det. Det er til gengæld værd at bemærke, at påstanden sjældent, hvis nogensinde, bliver fremsat af folk uden for mediernes univers.

De, der lever af at producere, udgive og analysere medier og medieindhold, har tendens til markant at overvurdere mediernes magt og til skamløst at overse de (andre) livserfaringer, som former folks politiske bevidsthed.

I den forstand skriver Kris Fallons nye bog Where Truth Lies. Digital Culture and Documentary Media after 9/11 sig ind i denne tradition for afkoblet forståelse af, hvordan verden fungerer og hvorfor.

Begivenheder, der omfattede afsløringer af hemmelige fængsler, tortur, menneskeretsovergreb, flere end hundrede tusind civile tab, to oversøiske krige.

«I 2016, da ejendomsspekulantarvingen og reality-tv-figuren Donald  Trump uventet blev valgt til præsident for USA, var det mediernes skyld», åbner Fallon sin fortælling, og den sætning fik mig ærligt talt nær til at aflyse anmeldelsen. Jeg så for mig 200+ siders gennemført kedsomhed og rastløs irritation.

- annonse -

Heldigvis – formentlig på grund af bogens inciterende titel – hang jeg på et par sider mere, og indså hurtigt, at dette var noget andet. Fallon fik mig ikke overbevist om, at Trump er mediernes skyld (eller, må vi formode, at det havde været mediernes fortjeneste, hvis han ikke var blevet valgt?), men han fik mig overbevist om, at en kritisk analyse af nutidens medielandskab i lyset af den historiske udvikling af dokumentarisk praksis og digitale teknologier er både betimelig og politisk relevant.

De mørke kræfters banehalvdel

Det empiriske udgangspunkt for Fallons kortlægning af den indædte kamp om sandheden, som præger nutidens medier, er den snart tyve år gamle udmelding fra den amerikanske regering om, at terrorisme kun kan bekæmpes, hvis det godes forkæmpere bevæger sig «over på de mørke kræfters banehalvdel».

I bagklogskabens lys, skriver Fallon, indvarslede daværende vicepræsident Dick Cheneys bemærkninger efter 9/11-angrebet i 2001 om at være nødsaget til at «opholde sig på  efterretningsverden ens skyggesider» en «lang periode af dyb politisk uro og konflikt over begivenheder, der endnu ikke var indtruffet, begivenheder, der omfattede afsløringer af hemmelige fængsler,  tortur, menneskeretsovergreb, flere end hundrede tusind civile tab, to oversøiske krige og en hidtil uset undergravning af civile rettigheder for den gennemsnitlige hjemlige statsborger».

Informatione-Stampa Imbavagliata Da Soldi. ©Kap.. Se Libex.Eu-

Fallon analyserer ikke disse begivenheders gang, ej heller deres politisk-økonomiske kontekst, men i stedet hvordan  dokumentari sk praksis og digitale  teknologi er spillede sammen med disse begivenheder, og han gør det med indsigt, historisk overblik og en kølig sans for beskrivelse.

«Opløsningen af juridiske og politiske grænser mellem enheder og aktiviteter, der hidtil havde været adskilt – som for eksempel mellem civile og oprørere, eller mellem militær intervention og nationsopbygning – producerede en tilstand af generel forvirring», hævder Fallon. Herpå analyserer han overbevisende forbindelsen mellem de tilslørende politiske strategier, der iværksættes i «den virkelige verden», og brug av formidlingsredskaber der forventes at redegøre for, hvordan tingene virkelig foregår.

Digitale fortælleredskaber

Nye hybride medieformer og ny dokumentarisk  æstetik var allerede undervejs i årtierne op til 9/11, og mediearbejdere begyndte at eksperimentere med disse metoder for at afdække det, som mere end nogensinde blev opfattet som bevidst tilslørede sandheder. Sandheder, som militær, stater, økonomiske eliter, efterretningstjenester, institutioner, politiske partier og andre magtfulde agenter gjorde sig mere og mere umage for at skjule. Denne situation gav også anledning til en opblomstring i, hvad Fallon kalder «konspirationsmedier».

Ifølge Fallon går klassisk  dokumentarfilm grundlæggende ud på «at indsamle information om verden, organisere disse data i en socialt meningsfuld form, og derpå præsentere denne information for offentligheden».

Sandheder, skjult  av militær, stater,  økonomiske eliter, efterretningstjenester,
institutioner, politiske partier og andre magtfulde agenter.

Men for en stadigt mere polariseret offentlighed, under en regering som åbent havde erkendt at den opererede i skyggerne, blev det stadigt vanskeligere at vurdere, hvad der var  troværdigt, og stadigt mindre indlysende hvilke narrativer, der var socialt meningsfulde og for hvem.

Fallon sætter de nye  medier og digitale fortælleredskaber i kontekst af en historisk analyse af dokumentarisk praksis – som den har været anvendt af både magthavere og opposition – fra 1930erne op til i dag. Gennem læsninger af konkrete dokumentariske værker og modtagelsen af dem undersøger bogen på elegant vis det komplekse spørgsmål om Where Truth Lies, og ja, titlens dobbelttydighed er naturligvis tilsigtet.

Errol Morris

En af de dokumentarfilmskabere, hvis værker og metoder bliver undersøgt i den historiske og politiske kontekst i hvilken de virker (eller ikke virker), er  Errol Morris.  Film som The Thin Blue Line (om en omstødt dom for mord) og The Fog of War (om den forhenværende amerikansk forsvarsminister og præsident for Verdensbanken Robert McNamara). Morris er bredt anerkendt som en af sin tids største dokumentarister og har længe været pioner inden for brugen af nye digitale fortælleredskaber og deres kritiske potentiale.

Tilfældigvis faldt udgivelsen af Where Truth Lies sammen med at Morris selv blev offer for den polariserede politiske situation, der løber som en understrøm gennem Fallons analyse. Med sin seneste film  American Dharma, der går på kritisk opdagelse i Steve Bannons mentale univers, er instruktøren blevet beskyldt for at promovere en alt-right-ideolog.

«Det havde jeg godt nok ikke set komme», har Morris udtalt. «Det kan skyldes, at jeg er idiot. Muligvis.»

Where Truth Lies foreslår mere overbevisende forklaringer. Ikke på American Dharma-modtagelsen specifikt, men på hvordan kampen om sandheden – og dermed om dokumentarismen – er blevet så brutal, og hvordan det at skabe social mening er blevet en så vanskelig og uforudsigelig øvelse.

Nina Trige Andersen
Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.

Du vil kanskje også likeRELATERT
Anbefalte

Siste artikler

Journalistikk / «Stinkjournalistikk» mot varslereProfessor Gisle Selnes skriver at Harald Stanghelles kronikk i Aftenposten 23. februar 2020 «ser ut som en støtteerklæring, [men] ligger som en ramme rundt det forterpede angrepet på Assange». Han har rett. Men har Aftenposten alltid hatt dette forholdet til varslere, som for eksempel i tilfellet Edward Snowden?
Om Assange, tortur og straffNils Melzer, FNs spesialrapportør om tortur og annen grusom, umenneskelig eller nedverdigende behandling og straff, sier følgende om Assange:
Med ryggrad og etisk kompass intaktVARSLING Vi trenger en mediekultur og et samfunn bygget på etterrettelighet og sannhet. Det har vi ikke i dag.
Gimmick / Theory of the Gimmick (av Sianne Ngai)Sianne Ngai er én af sin generations mest originale marxistiske kulturteoretikere. Men hun synes opsat på at trække æstetikken ned i sølet.
Samlivsbrudd / Les ruptures conjugales en Afrique subsaharienne musulmane (av Alhassane A. Najoum)Det er dyrt å gifte seg i Niger selv om brudeprisen varierer, og ved skilsmisse plikter kvinner å betale brudeprisen tilbake.
Etikk / Hvilke etiske prinsipper ligger bak de første vaksinestikk?Bak myndighetenes vaksineringsstrategi råder et etisk kaos.
Kronikk / Norge på Europa-toppen i nasjonalisme?Vi hører stadig at Norge er verdens beste land, men det er ikke nødvendigvis slik det oppleves for det store flertallet av nordmenn og folk som flytter hit.
Filosofi / Disobey! A Philosophy of Resistance (av Frédéric Gros) Hvorfor, hvor, når og hvor lenge er vi lydige?
Essay / Jeg var helt ute av verdenForfatteren Hanne Ramsdal forteller her hva det vil si å bli satt ut av spill – og komme tilbake igjen. En hjernerystelse fører blant annet til at hjernen ikke klarer å dempe inntrykk og følelser.
Prio / Når man i stillhet vil disiplinere forskningenMange som reiser spørsmål om legitimiteten til USAs kriger, synes å bli presset ut fra forsknings- og mediainstitusjoner. Et eksempel er her Institutt for fredsforskning (PRIO), som har hatt forskere som historisk sett har vært kritiske til enhver angrepskrig – som neppe har tilhørt atomvåpnenes nære venner.
Spania / Er Spania en terrorstat?Landet får skarp kritikk internasjonalt for politiets og sivilgardens utstrakte bruk av tortur som aldri straffeforfølges. Regimeopprørere fengsles for bagateller. Europeiske anklager og innvendinger ignoreres.
Covid-19 / Vaksinetvang i skyggen av koronakrisen (av Trond Skaftnesmo)Fra offentlig hold ytres det ingen reell skepsis til koronavaksinen – man anbefaler vaksinering, og folket er positive til vaksinen. Men er omfavnelsen av vaksinen basert på en informert beslutning eller et blindt håp om en normal hverdag?
Militært / De militære sjefene ville utslette Sovjet og Kina, men Kennedy sto i veienVi tar for oss amerikansk strategisk militærtenkning (SAC) fra 1950 til i dag. Kommer den økonomiske krigen å bli supplert ved en biologisk krig?
Bjørneboe / HjemlengselJens Bjørneboes eldste datter reflekterer i dette essayet over en mindre kjent psykologisk side ved sin far.
Y-blokka / Arrestert og satt på glattcelle for Y-blokkaFem demonstranter ble ført vekk i går, blant dem Ellen de Vibe, tidligere direktør i Oslos plan- og bygningsetat. Samtidig havnet Y-interiøret i containere.
Tangen / En tilgitt, lutret og salvet korguttFinansnæringen tar kontroll over norsk offentlighet.
Miljø / Planet of The Humans (av Jeff Gibbs)For mange er grønne energiløsninger bare en ny måte å tjene penger på, hevder regissør Jeff Gibbs.
Mike davis / Pandemien vil skape en ny verdensordenIfølge aktivisten og historikeren Mike Davis ligger det i ville reservoarer, som blant flaggermus, opptil 400 typer koronavirus som bare venter på å smitte over til andre dyr og mennesker.
Samhold / Newtopia (av Audun Amundsen)Forventningen om et paradis fritt for moderne framskritt ble til fortellingen om det motsatte, men mest av alt handler Newtopia om to svært ulike menn som støtter og hjelper hverandre når livet er som mest brutalt.
Anoreksi / Selvportrett (av Margreth Olin, …)Ublu bruker Lene Marie Fossen sitt eget forpinte legeme som lerret for sorg, smerte og lengsel i sine serier av selvportretter – aktuelle både i dokumentarfilmen Selvportrett og i utstillingen Gatekeeper.