Overmoden økonomi

Allan Nasser tager i sin nye bog et nyttigt opgør med myten om USA som landet, hvor enhver kan realisere sine drømme.

Overripe Economy. American Capitalism and the Crisis of Democracy
Forfatter: Alan Nasser
Pluto Press, England

Det amerikanske samfund synes at være båret frem af en ukuelig optimisme. Enhver er sin egen lykkes smed, og myten om avisdrengen der ender som mangemillionær, er med til at drive værket.

Men i de senere år er der gået alvorlige skår i den amerikanske drøm. Almindelige mennesker får sværere og sværere ved at få økonomien til at hænge sammen, og politiske fænomener som Tea Party-bevægelsen og Green Party er tydelige tegn på at tænkningen er under forandring. Og ikke mindst er den betydelige interesse omkring Bernie Sanders og hans «bløde socialisme» en tilkendegivelse af et begyndende opbrud i det klassiske topartisystem. Det republikanske parti er blevet invaderet af Donald Trump, og Demokraterne har slået ind på en økonomisk kurs der – ligesom dengang Tony Blairs New Labour regerede i Storbritannien – mest af alt tilgodeser eliten.

USAs mirakel

Dette er blandt de beske konklusioner Alan Nasser når frem til i sin nye bog Overripe Economy. American Capitalism and the Crisis of Democracy. Nasser, som er professor emeritus i politisk økonomi og filosofi ved The Evergreen State College i delstaten Washington, byder på en både progressiv og provokerende analyse af voksende sociale uligheder og demokratisk forfald – og dette gør han gennem en detaljeret læsning af kapitalismens vej op gennem amerikansk historie.

I 396 måneder fra 1867 blev den amerikanske kapitalisme formet. I bare 199 av disse voksede økonomien; i 197 var den i krise.

Forfatteren sporer udviklingen helt tilbage til den tid hvor de store teknologiske landvindinger efter almindelig opfattelse lagde grunden til Amerikas økonomiske mirakel. Det bedste eksempel er nok jernbanen. I 1869 var der lagt skinner fra kyst til kyst, og henimod århundredets afslutning havde landet det mest vidt forgrenede jernbanenetværk i verden.

Men amerikanernes højt besungne frihedsideal og en næsten total mangel på central styring gav det hele en mørk slagside. Der blev nemlig investeret i den grad at man snart stod med en voldsom overkapacitet, hvilket førte til en uendelig række konkurser. I 1876 var næsten halvdelen af alle jernbaneaktier stort set værdiløse, og når bunden falder ud af markedet, fører det til massefyringer og pressede lønninger.