Opplysning er opprør

Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Udviklingen af konkurrencestaten har de seneste årtier medført at en ny type standardisering hamrer på døren for at blive lukket ind og implementeret. Kunstig intelligens, big data, robotter, nanoteknologi, avanceret dataanalyse, automatisering og såkaldt deep learning er værktøjer som understøtter en mekanistisk algoritmetænkning i alarmerende rask fremvækst. Ny teknologi bør naturligvis indgå i samfundsudviklingen, men – som i tilfældet med kniven – bør en konkret anvendelse bero på en kvalitativ vurdering.

Materialisme. På det seneste vinder et nyt privat universitet, Singularity University, frem og er nu under etablering i Danmark. Universitetet har futuristen og Google-udviklingschef Ray Kurzweil som en af dets inspirationskilder. Mobile computere/smartphones, cloud computing og selvkørende biler har været blandt Kurzweils forudsigelser, og i The Singularity Is Near (2005) folder han et fremtidsbillede ud hvor maskinintelligens og mennesket flyder sammen og fusionerer, og machine learning vil blive den dominerende læringsform.

Udviklingen mod Singularity-standarden har længe været undervejs. Ja, allerede i 1600-tallet, med den videnskabelige tænknings eksperimentelle metoder og den tilhørende matematisk-fysiske logik, blev grundlaget lagt. Alle kompleksiteter med baggrund i den menneskelige erfaring er siden blevet søgt udviklet og reduceret til rene fysiske forløb som kan behandles i små, isolerede «pakker» og eksakt måles.

Sosialkredittsystemet skal utgjøre et hypereffektivt menneskedressursystem.

Kina på banen. Forud for nyliberalismens fremmarch havde samfundskritikeren Lewis Mumford analyseret moderne samfundsplanlægning og konstateret at den i altovervejende grad var uforenelig med menneskets behov. I The Pentagon of Power (1971) taler han om kundskabens automatisering og mener at den gængse tro på mekanisk kvantificering uden samtidig menneskelig kvalificering gør hele uddannelsesprocessen latterlig.

Systemet af internationale institutioner opbygget efter den anden verdenskrig – med det militærindustrielle innovative drive, afkoloniseringen afløst af neokolonisering og med nyliberalismens fremmarch – har været en støtte til den vesterlandske udviklingsmodel. Men fra en helt anden kulturbaggrund melder Kina sig nu ind i kampen om verdensherredømmet. Kinas nye overvågningsteknologier kan associeres med et totalitært regime uden fortilfælde, idet et socialkreditsystem baseret på kybernetisk tænkning nu er under implementering. Dette er ikke nogen kinesisk, men en amerikansk opfindelse, og den skal udgøre et hypereffektivt menneskedressursystem.

Periodens karakter. Voksende CO2-udledning, klimaflygtninge, stigende ulighed og politisk ustabilitet bidrager til en opløsning af den verdensorden vi har kendt siden efterkrigstiden. Men allerede i 1991 kunne forfatter og senere præsident i Tsjekkia Václav Havel ytre følgende:

«Jeg tror at hvis verden skal forandre sig til det bedre, så må noget forandre sig først og fremmest i den menneskelige bevidsthed, i selve det nutidige menneskes humanitet; mennesket må på en eller anden måde komme til sig selv; det må befri sig for den skrækkelige involvering i alle det totalitæres åbenbare og skjulte mekanismer, fra konsum over repression og reklame til tv-manipulation; det må gøre oprør mod rollen som magtesløs del af en gigantisk maskine der styrer gud ved hvorhen; det må atter i sig selv finde en dybere ansvarlighed for verden – hvilket betyder ansvarlighed over for noget højere end det selv.»

Oplysning og fællesskab. I sin nye bog Se frem. Fra opløsningstid til oplysningstid folder Tor Nørretranders Immanuel Kants (1724–1804) filosofiske bidrag ud gennem sidst-

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.