Det onde: åndens avmakt

Den fransk-tunisiske filosofen Mehdi Belhaj Kacem vil lære oss veien til det gode gjennom en økt innsikt i det onde.

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

Transgression of the Inexistent. A Philosophical Vocabulary

Mehdi Belhaj Kacem

Bloomsbery Academic

Først bragede han igennem med en roman som 21-årig, så fik han en pris for sin rolle i filmen Wild Innocence (2001), hvorefter han trak sig tilbage til landet for at hellige sig filosofien der kulminerede med fadermordet på hans gamle lærermester Alain Badiou (Apres Badiou, 2011). Her angriber han forestillingen om at filosofien skal være en procedure for det gode liv, for ingen kan bruge dette til noget i deres eget liv, og slet ikke i dag, hvor teknologien har taget over. Men hvad så, sker der noget nyt i filosofien der er værd at lytte til? «Hvis filosofferne er så smarte,» spørger Kacem, «hvorfor er der så ingen der tror på dem? Hvorfor er det religion der dominerer vores selv-erklærede sekulariserede tidsalder?» Som Lenin spørger han: Hvad bør gøres? Hans svar er at vi må forsøge at forstå det onde som en del af både naturen, civilisationen og menneskets egen dramatiske proces. Som selvlært antifilosof vil han opfordre os til at forlade universitetsfilosofiens skoler og i stedet, med Reiner Schürmann (affødt tysk-fransk filosof), rette opmærksomheden mod den tragiske konflikt og spænding der udmærker selve eksistensen.

Kanskje er humanismen kun mulig som en form for sorgarbeid.

Det onde. Vi er vant til at tænke det onde som en moralsk fejltagelse, en defekt af det gode. Men man behøver ikke at ulejlige djævlen for at forstå det onde, som Rüdiger Safranski udtrykker det. Det onde er en del af dramaet om den menneskelige frihed. Mennesket er ikke ren natur, men river sig løs og gør sig fri og lader sig stå åbent overfor en horisont af muligheder. Det vinder noget, men taber også noget, nemlig den ubetingede samhørighed med alt levende. Det er derfor også i mennesket at striden mellem principperne opstår, den mellem lysets kraft og mørkets magt. Hos dyrene findes denne modsætning ikke. Hos Gud er den bragt til en enhed; hos mennesket forbliver den en prekær situation. Spørgsmålet er: Kan mennesket overskride sig selv med selvoplysning, selvtranscendens, overvindendelse af egoismen, altså med kærlighed, den lyse side? Det er frihedens opgave at bevare princippernes rangorden. Mennesket er frit fordi det kan vælge både det gode og det onde, som Schelling sagde. Men på grund af livsangsten forråder mennesket de afgørende principper. Det forråder ånden fordi det negligerer den rest, det regelløse ved tingenes grund, der ikke lader sig opløse i forstanden. Denne forråelse er en del af det ondes struktur, den er mere end noget moralsk forkasteligt, den er forbundet med en synd mod Helligånden, en åndelig kraft. For Kacem er problemet imidlertid ikke løst med kristendommens lære om arvesynden, bevidsthedens løsrivelse fra helligheden og paradisets have. Religionen kan ikke tænke det helende som et skabende element (katarsis). Filosofien må tage over. Den første opgave vil være at takle samtidens rod, som er nihilismen.

«Misjonering er å bringe sannhet til makten. Politikk handler om å vinne makten for å forsvare sannheten.» 

Du har nå lest 4 frie artikler denne måned.

Logg inn (krever online abonnement, 69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.