Mikkel Wold (red.): Tag etikken tilbage. Markedstænkningen og dens konsekvenser

Når alle ting i livet får en prislap på sig, bliver de let korrumperede.

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.

Økonomi og religion

Tag etikken tilbage er et opråb til en verden, der de seneste årtier har gjennomgået en udvikling hvor de sociale og menneskelig relationer i forbløffende høj grad er omdannet efter markedets mønster: hvor brugen af økonomiske incitamenter ses som en efterhånden alment accepteret måde at løse sociale problemer på. Men når alle ting i livet får en prislap på sig, bliver de let korrumperede. Dette beror på, at markedet ikke kun fordeler varer, men også udtrykker og fremmer en særlig måde at forholde sig til værdier og de varer der udbydes på. Hvis et barn får betaling for at læse bøger, læser det muligvis flittigere, men det lærer også at betragte læsning mere som et pålagt arbejde end som en kilde til tilfredsstillelse og åndsudvikling. Det er dette mentale klima, skabt af homo economicus, der har fået invadere områder som uddannelse, arbejdsliv, klimaforståelse og sundhed. Men mennesket handler ikke kun ud fra ønsket om nyttemaksimering, men også gode relationer, samarbejde, nærhed og empati. (Noget også økonomerne gjorde opmærksom på i den danske dagpengekommission. Bedre sent end aldrig!) Overfor det nytteoptimerende, korrumperede menneskesyn af vindere og tabere, betoner Tag etikken tilbage nødvendigheden af at ta op igen et sprog for værdighed og respekt. Bogen trækker her på inspirationer fra den græske filosofi og den kristne etik, katolske reformprogrammer, dannelsestænkning i uddannelse og bæredygtig og social økonomiforståelse. Konkurrencestaten. Med henvisning til Ove K. Pedersens bog Konkurrencestaten, betoner Peter Kemp hvordan selvforsørgelse, og dermed arbejdskraften, er gået hen og blevet den egentlige værdimåler i det danske samfund. «Normalsubjektet» bliver det menneske der får pligter og rettigheder, og som regulerer og kontrollerer dets arbejde. «Jeg vil tilføje, at det er denne logik, der har bestemt vore markedspolitikeres revisioner på hele uddannelsesområdet: reformen af læreruddannelsen, hvor fagenes indhold skal fortrænges af metodelære; folkeskolereformen, der voldsomt forlænger børns skoletid; fremdriftsreformen, der indfører kadaverdisciplin for studenterne på universiteterne; og senest dimensioneringsplanen, der vil udrydde en række af universiteternes sprog- og kulturfag. Dertil kommer, at et såkaldt «kvalitetsudvalg» har ment, at de studerende kan arbejde 20 procent mere. De unge skal på kortest mulige tid uddannes til at kunne arbejde – få et job, som det hedder. Heroverfor sætter Kemp den klassisk selvbesindelse (antikkens filosofi) og den kristne idé om et universelt etisk fællesskab. Men det er ærgerligt at artikelforfatteren ikke giver sig tid til at udfolde disse vigtige ting ordentligt. Hvad betyder det, at vi helt har mistet et sprog for arbejdets kvalitet, og kun taler om produktion og effektivisering? Hvad betyder det, at vi stirrer os blind på løsninger, og ikke på dannelse og fordybelse? I dag har alle nemlig ret til at forstå, men ikke pligt til det samme. Heraf den fordummende uddannelsespolitik og det dysfunktionelle arbejdsmarked, hvor alt handler om effektivisering og verdioptimering, samt øget produktion. Adorno skrev, at der er en tæt sammenhæng mellem kortsigtet nytte, herunder pengebegær, og sproglig forenkling og fordrejning.

Banken har indtaget kirkens plads.

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

Kommentarer
DEL