Abonnement 790/år eller 190/kvartal

Økolandsbyer

ØKO-FÆLLESSKAB / Aktualiseret af «krigen i Europa» (Ukraine) er de europæiske lande i dag tvungne til at øge hastigheden i udviklingen af vedvarende energi – som med solvarme og vindmøller.

I den antropocæne tidsalder socialiseres befolkningerne til et fossilt afhængighedsforhold med en på forhånd given magtstruktur, økonomi og kamp om naturens ressourcer.

I dag ved vi, at den «udvikling» ikke kan fortsætte. Ud af ni indikatorer har eksempelvis Stockholm Resilience Centre fastslået, at Jorden har overskrevet planetens grænser på fire ud af de ni.

Derfor må verdenssamfundet indrettes så udviklingen kan omstilles. Oprindeligt artikulerede arbejderbevægelsen et alternativ til kapitalismen, men arbejderbevægelsen forstillede og tilpassede sig som bekendt, da den økonomiske vækst gav «the establishment» mulighed for økonomiske goder til grupper af arbejdere.

Over hele verden har økosamfund ud fra forskellige økologiske temaer – og som modvægt til den materialistiske forbrugsverden etableret levefællesskaber som alternativer til the «american way of life». Dette er blevet yderligere aktualiseret ved udgivelsen af de skræmmende rapporter fra FN’s IPCC.

Affaldssortering og madforsyning

Ideen om at etablere økosamfund eller#økolandsbyer påbegyndes sædvanligvis ved, at individer går sammen og – underifrån – beslutter sig for socialt at påbegynde et alternativt projekt uden for samfundets institutionelle ramme. Hvor omfattende en tematik, der vil indgå i et økosamfund eller økolandsby, vil afhænge af de tilsluttede beboernes kundskaber og entreprenante færdigheder – samt af de økonomiske ressourcer.

At udøve selvforvaltning og selvforsyning helt afsondret fra samfundets institutionelle rammer.

Med årene er «alternative livsstile» blevet udviklet til i økende grad bevidste infrastrukturelle indsatser mhp. at kunne udøve selvforvaltning og selvforsyning. Kun i enkelttilfælde er det dog lykkedes at udvikle egentlige off grid systemer, der er helt afsondret fra samfundets institutionelle rammer.

Affaldssortering, egen delvise madforsyning i form af grøntsager, frugt og nødder samt egen energiforsyning har hidtil været dominerende temaer i etableringen og udviklingen af øko-samfundene og eco-villages. Etablering af biotoper, centre for udvikling af inkluderende beslutningsprocesser og fokus på udvikling af personlig myndighed af beboerne i et økosamfund indgår desuden ofte som mere eller mindre parallelle temaer. Uden en interesse for din næste og ønsket om læring af konfliktløsning, vil intet øko-fællesskab kunne overleve. Dialogen med det eksisterende etablerede samfund udfordrer mere og mere de alternative øko-samfund – det sker på såvel kommunalt som på regionalt myndighedsniveau.

En mosaik-governance

I byen, hvor forskellige lejelighedstyper (eje, leje og andel) indgår i større eller mindre karreer, er beboerne ofte splittede op i forskellige interesser. Nødvendigheden af en transformation bringer temaer som biodiversitet, affaldssortering og genbrug, energifællesskaber, fælles IT- og TV-løsninger op på agendaen.

Her har borgerne – ud fra erkendelser og motivation – mulighed for at agere som selvstændige borgere og i lokale fællesskaber, som ofte finder sammen med kommunen og således understøtter dennes ønsker om at arbejde tæt sammen med kommunens beboere, evt. organiseret i distrikter eller byområder. En hensigtsmæssig governance-struktur omhandler således hverken en bottom-up eller top-down struktur, men kan karakteriseres som en mosaik-governance, hvor den samlede orientering søges rettet mod at søge den almene interesse i et liv inden for planetens grænser.

Er etageboligbyggerierne i byerne en udfordring ved omstillingen til bæredygtighed, så udgør parcelhuskvartererne (villaer) i omegnen om bycentrene dog en hel anden udfordring. Ikke blot ved den private værdiøgning, men også ved sit arealforbrug og – med omfattende udlægninger til friserede græsarealer – ofte helt uden tanke på biodiversiteten. Ved en omlægning af de omfattende parcelhuskvarterer vil kommunernes indsats forblive utilstrækkelige og vil på sigt fordre statslig indgriben.

Aktualiseret af «krigen i Europa» (Ukraine) er de europæiske lande i dag tvungne til at øge hastigheden i udviklingen af vedvarende energi (med solvarme og vindmøller). Hermed åbnes op for et lokalt og regionalt engagement i vedvarende energi – og for mere selvorganiserede og selvstyrende løsninger. Men også for løsninger, der er bæredygtige og resiliente – væk fra imperativet om vedvarende økonomisk vækst på en planet med begrænsede ressourcer.


Anbefalt litteratur:

Det hållbara samhället – kan det byggas underifrån? Redigert av Mats Friberg, Adlibris 2014

Communities, councils and a low carbon future – What we can do if governments won’t? Forfatter Alexis Rowell, Green Books 2010

Niels Johan Juhl-Nielsen
Niels Johan Juhl-Nielsen
Juhl-Nielsen er bosatt i København.

Relaterte artikler