Grusomhetens teater

Nyere kunstaktivistiske projekter

AKTIVISME / Den voksende del af samtidskunsten intervenerer i igangværende politiske debatter og bruger kunstens relative autonomi som afsæt for kunstaktivistiske indgreb uden for kunstrummet.

Den 22. november 2017 vågnede den tyske politiker og ledende medlem af det højreekstreme parti Alternative für Deutschland (AfD), Björn Höcke overrasket i sit fine gamle træhus til lyden af maskiner og håndværkere, der var i fuld gang med at opføre en række betonkonstruktioner på nabogrunden. Efter fem dages arbejde viste det sig at være en udvidelse af Peter Eisenmans Mindesmærke for Europas myrdede jøder i Berlin, der var blevet opført lige uden for vinduerne af Höckes brune treetages trævilla i den ellers stille landsby Bornhagen i Thüringen neden for en pittoresk borgruin.

Det var den Berlin-baserede kunstgruppe Zentrum für politische Schönheit#, der stod bag opførelsen af de 24 grå betonsteler lige ved siden af Höckes hus. I januar 2017 havde Höcke, som er en af de ledende kræfter i den såkaldte ‘social-patriotiske’ fløj i AfD, i en tale kritiseret Holocaust-mindesmærket og krævet «en 180 grader vending i tysk erindringskultur». Ikke flere monumenter, der mindede om de frygtelige begivenheder under nazismen. Det var tid til at komme videre og være stolt af Tyskland, udtalte Höcke, der ved flere lejligheder er gået et skridt videre og har relativeret nazismens forbrydelser . . .

Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)

Mikkel Bolt
Mikkel Bolt
Professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet.

Relaterte artikler