Noen er mer usynlige enn andre


Werker Collective har samlet 365 fotografier av arbeidet som ikke blir sett, og som foregår i hjemmet – eget eller andres.

Trige Andersen er frilansjournalist og historiker.
Email: nina.trige.andersen@gmail.com
Publisert: 2018-07-02
Konsept: Werker Collective (Rogier Delfos og Marc Roig Blesa) 365 Days of Invisible Work
Forfatter: Binna Choi og Yolande van der Heide (red.)
Spector Books, Tyskland

Det siges, at hvis mænd udfører husarbejde, er det som oftest støvsugning eller noget andet larmende, for gud forbyde at de skulle foretage sig noget, som ingen ser eller hører. Bogen 365 Days of Invisible Work forsøger at synliggøre det usynlige arbejde og stiller dermed samtidig spørgsmålstegn ved, hvad der tæller som arbejde. Et Silvia Federici-citat fra 1970’ernes Wages for Housework-kampagnen slår på bogens første side tonen an: «Vi har arbejdet isoleret i hjemmet, da I havde brug for det, og vi har taget endnu et arbejde, da I havde brug for det. Nu vil vi selv bestemme, HVORNÅR vi arbejder, HVORDAN vi arbejder, og HVEM vi arbejder for. Vi vil kunne vælge SLET IKKE AT ARBEJDE – ligesom jer.»

365 Days handler om husarbejde, og husarbejde er vist blevet lidt hipster, ligesom Federici. Spørgsmålet er, hvem der vinder på dén gentrificering. Mit gæt er, at det ikke er husarbejdere.

I eget eller andres hjem

Bogens bagmænd (ja, mænd) er «Marc og Rogier fra Werker Collective», som de med falsk beskedenhed præsenterer sig selv i hvad der vel kan betegnes som bogens forord. Marc og Rogier – der naturligvis optræder med fuldt navn adskillige steder i bogen, modsat dem, der har taget bogens 365 fotos – er veletablerede kunstnere, der begge underviser ved kunstakademiet Gerrit Rietveld i Amsterdam. Altså personer, hvis arbejde langt fra er usynligt. De har efter eget udsagn udviklet bogen sammen med «adskillige selvorganiserede fagforeninger for migranthusarbejdere», og fotografierne er indsamlet af amatørfotografer, der kalder sig Domestic Worker Photographer Network. Man skulle derfor tro, at bogen primært beskæftigede sig med det arbejde, nogle udfører i andres hjem, ofte langt fra deres eget. Men nej. Langt størstedelen handler om det arbejde, folk, der identificerer sig som kulturarbejdere af forskellig art, udfører i eget hjem.

Kulturarbeiderens ganske logiske opptatthet av egen evne til å lage larm overdøver bokens radikale potensial.

At arbejde i eget hjem eller hjemme hos venner og kolleger med henblik på at (for)blive synlig, er – vil jeg mene – noget radikalt andet end at arbejde i fremmede menneskers hjem, hvor hele pointen er, at man skal (for)blive usynlig. Werker …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)