Neoliberalismens fengslende arkitektur

Zaha Hadids BMW-fabrikk i Leipzig viser den neoliberale globaliseringens tidsalder uttrykt i glass og stål.

Mikkel Bolt
Bolt er professor i politisk estetikk ved Københavns Universitet og forfatter.
Email: mras@hum.ku.dk
Publisert: 02.01.2019

Når vi taler om den neoliberale globalisering, taler vi ofte om uregulerede finansmarkeder, gæld og spareprogrammer. Vi taler sjældent om arkitektur – men neoliberalismen har faktisk et distinkt arkitektonisk udtryk. Et godt eksempel på dette finder vi i den fabrik som den nyligt afdøde irakisk-britiske stjernearkitekt Zaha Hadid tegnede for BMW i Leipzig. Fabriksanlægget har modtaget en lang række priser siden det stod færdigt i 2005. I 2013 blev det kåret til den bedste fabrik i Europa, og det har også vundet prestigiøse arkitekturpriser som Deutscher Architekturpreis og RIBA European Awards i 2005. Såvel arkitekterne som erhvervslederne der har præmieret fabrikken, har fremhævet dens «dynamik» og «transparens» og sammenhængen mellem arkitektur og produktion.

Fleksibilitet i fokus

Ifølge Hadid Architects og BMW muliggør bygningen nye arbejdstidsmodeller, hvor der arbejdes fra 70 til 140 timer om ugen, hvorved det bliver muligt hurtigt at tilpasse sig fluktueringer i efterspørgslen. Dermed er fabrikken en del af en bredere udvikling, hvor europæiske bilproducenter tilpasser sig det såkaldte Toyota Production System (TPS). Her er det helt essentielt at materialerne er tilgængelige præcist når der er brug for dem. Der er ansat 5 500 arbejdere på Leipzig-fabrikken, og hver dag ruller der 650 nye BMW 3-seriebiler ud af anlægget. På årsbasis kan der produceres 1,4 millioner biler.

Fabrikken er badet i hvidt lys, kun afbrudt af et blåt LED-lys fra samlebåndet, der skærer gennem hele bygningen. Både indvendigt og udvendigt er fabrikken skinnende ren – næsten aseptisk. Indenfor er bygningen meget åben og karakteriseret af linjer og bevægelser; udenfor framstår den mere lukket – men stadigvæk dynamisk. Aflange vinduesbånd og et blåt lys kører vandret på væggene over store rillede søjler der «løfter» en bygningsdel og markerer indgangen til en bagvedliggende glasfacade. Fleksibilitet er kodeordet – men det handler i sidste instans selvfølgelig om at producere og sælge biler. I dag inkluderer dette et udvidet arsenal af æstetiske gestus såsom ekspressiv arkitektur og nye arbejdsformer.

Reklamearkitektur

Partnerskabet mellem Hadid Architects og BMW giver rigtig god mening. Hadids fabriksanlæg er et samtidigt eksempel på hvad den tyske arkitekt Erich Mendelsohn i 1920’erne kaldte «reklamearkitektur», hvor den moderne arkitektur bliver en art massekommunikation der tjener den urbane omstrukturering der finder sted som et væsentligt element i framkomsten af den moderne storby. Arkitektur som et udtryk for kapitalismens vilje til at integrere hele samfundet. Hadid og Patrik Schumacher, Hadids højrehånd og husteoretiker, taler om at BMW-fabrikken spejler «en urbanisering af produktionen», hvilket betyder at bygningen reproducerer den (post)moderne bys kompleksitet og bruger dens endeløse kvantitet af udtryk, affekter og sprog.



… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer. (Du har allerede lest 3 gratis artikler.)


Gratis prøve
Kommentarer