Kan det tænkes at hverdagen rummer kilden ikke kun til erkendelse men til den dybeste visdom om livet?
Flere forfattere og kunstnere har gang på gang påpeget dette. Men vi vier udenom, glemmer det, afviser det. Falder tilbage på en verden der kan måles, opdeles, beherskes. Måske fordi det som er nærmest, også er det som er vanskeligst for tanken at gribe? Ikke bare skal man trænge igennem en lang tradition som har gjort hverdagen og det som sker lige foran os, til en uværdig genstand for refleksion (naturvidenskab, økonomi etc.), men også fordi man her må træde tilbage fra den virksomme verden for at blive fyldt af undren. Så vi faktisk kan få øje på noget helt nyt ved verden. Således at de mest fortrolige ting, for eksempel en bold der kommer imod os, fremtræder på en forunderlig og . . .
Kjære leser.
For å lese videre, opprett ny fri leserkonto med din epost,
eller logg inn om du har gjort det tidligere.(klikk på glemt passord om du ikke har fått det på epost allerede).
Velg evt abonnement (69kr)
