Myanmars lange vej til fred

Myanmars historiske parlamentsvalg leder ikke nødvendigvis til fred i landet, efter mere end et halvt århundredes konflikt med landets mange minoritetsgrupper.

Bosatt i Yangon, Myanmar

Screen Shot 2015-11-11 at 11.05.56«I dag er en historisk og vigtig dag for Myanmar. Vejen til fremtidig fred er nu åben.» Med så store ord indledte Myanmars præsident Thein Sein fornyelig sin tale i hovedstaden Nay Pyi Taw under overværelse af flere hundrede regeringsmedlemmer, politikere, etniske repræsentanter og diplomater fra mere end 45 lande. «Der er ingen vej tilbage,» fastslog han. Præsidenten henviste ikke til landets afgørende parlamentsvalg der blev afholdt den 8. november, som ellers har haft omverdenens opmærksomhed, men i stedet til den fredsproces, som han har indledt med landets væbnede etniske grupper. Underskrivelsen af en fælles våbenhvileaftale med otte af de væbnede grupper i oktober er den foreløbige kulmination i den proces. «Dette er et kæmpeskridt på et afgørende tidspunkt for Myanmar,» bekræfter analytiker Richard Horsey fra den internationale tænketank International Crisis Group. «Aftalen baner vejen for en mere altomfattende politisk løsning efter valget.»
Myanmar har officielt mere end 100 folkeslag, og cirka 35 procent af befolkningen er af anden etnisk herkomst end majoriteten burmanerne. Landets pt. 21 væbnede etniske grupper har i mere end 60 år kæmpet for delvist selvstyre og etniske rettigheder. Militæret overtog magten i landet ved et kup i 1962 på grund af uoverensstemmelser om, hvor meget magt de etniske grupper, som ikke tidligere havde været underlagt centralregeringen skulle have. Det problem er fortsat uløst.
Langt fra alle er overbeviste om, at den fælles våbenhvileaftale er vejen frem, især fordi den har skabt splid mellem de væbnede grupper, der har skrevet under, og de, der ikke har. «Disse stridigheder risikerer nu at blive dybere samtidig med at internationale aktører tilsyneladende støtter dette,» udtaler Seng Raw Lahpai, som er en ledende civilsamfundsaktør. Hun understreger: «Våbenhvileaftalen er ligesom parlamentsvalget. De store spørgsmål forbliver uløst: Hvad sker der efter at aftalen er underskrevet?» Foreløbig er de væbnede kampe fortsat, især i den nordlige del af landet hvor mere end 6000 mennesker er blevet drevet på flugt i de seneste uger. Derudover lever 120 000 fortsat i lejre for internt fordrevne i Kachin stat på grænsen mod Kina – og kun få af de mere end hundredetusinde flygtninge i Thailand er endnu vendt hjem.

Demokrati ingen garanti. Men er et forholdsvist frit parlamentsvalg så vejen frem for fred og demokrati for landets mindretal? To tredjedel af de 92 partier, der opstillede til valget i november, var etniske partier, som næsten alle har ønsket om en federal stat øverst på valgprogrammet. Samtidig blev valget aflyst i mere end 600 landsbyområder – alle i etniske områder.

Kun få ser valget som en automatisk løsning på landets etniske problemer.

«Vores mål er fred, demokrati og udvikling,» udtaler partileder Dr. Tu Ja for Kachin State Democracy Party i sit hjem i Myitkyina i Kachin-staten. Han er tidligere topleder i den store etniske organisation og hær Kachin Independence Organisation/Army (KIO/KIA), som ikke underskrev den fælles våbenhvileaftale. I 2009 trak Dr. Tu Ja sig tilbage fra KIO/KIA, stiftede sig eget parti og søgte om opstilling til parlamentsvalget i 2010, men myndighederne udelukkede ham og hans parti fra valget uden begrundelse. Denne gang har hans parti dog fået lov til at stille op, og han er forsigtig optimistisk. «Endelig har politiske partier fået en plads i fredsprocessen,» siger han med henvisning til møder mellem regeringens fredsforhandlere, de etniske oprørsledere og politiske partier som en del af våbenhvileforhandlingerne. Men han understeger også, at det er en lang vej til fred og demokrati for Myanmars etniske minoriteter. «Folk ønsker demokrati, men de har ingen idé om hvad det betyder. Dette er kun begyndelsen. Lederne kender ikke til demokrati, så vi ønsker at befolkningen forstår essensen af demokrati. … Men frihed er ikke nok, vi ønsker også retfærdighed for vores folk.»
Menneskerettighedsovertrædelser er meget udbredte i de etniske egne i Myanmar – fortrinsvis som resultat af militærets brutale metoder, og mange etniske civilsamfundsaktivister ønsker at stille militæret til ansvar. Et retsopgør ligger dog ikke lige om hjørnet. Bare det at finde fælles forslag blandt de etniske partier og grupper er i første omgang en stor udfordring. I Kachin-staten er der således mere end otte etniske partier foruden National League for Democracy (det store oppositionsparti ledet af Aung San Suu Kyi), det nuværende regeringsparti støttet af militæret og en række andre partier. Også de væbnede grupper er splittet med otte, der har underskrevet den fælles våbenhvileaftalen, og tretten, der ikke har. Dog har langt de fleste grupper eksisterende bilaterale våbenhviler med regeringen.

Lyst til å lese videre?

Logg inn eller registrer deg her

---
DEL

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here