Myanmars lange vej til fred

Myanmars historiske parlamentsvalg leder ikke nødvendigvis til fred i landet, efter mere end et halvt århundredes konflikt med landets mange minoritetsgrupper.

Screen Shot 2015-11-11 at 11.05.56«I dag er en historisk og vigtig dag for Myanmar. Vejen til fremtidig fred er nu åben.» Med så store ord indledte Myanmars præsident Thein Sein fornyelig sin tale i hovedstaden Nay Pyi Taw under overværelse af flere hundrede regeringsmedlemmer, politikere, etniske repræsentanter og diplomater fra mere end 45 lande. «Der er ingen vej tilbage,» fastslog han. Præsidenten henviste ikke til landets afgørende parlamentsvalg der blev afholdt den 8. november, som ellers har haft omverdenens opmærksomhed, men i stedet til den fredsproces, som han har indledt med landets væbnede etniske grupper. Underskrivelsen af en fælles våbenhvileaftale med otte af de væbnede grupper i oktober er den foreløbige kulmination i den proces. «Dette er et kæmpeskridt på et afgørende tidspunkt for Myanmar,» bekræfter analytiker Richard Horsey fra den internationale tænketank International Crisis Group. «Aftalen baner vejen for en mere altomfattende politisk løsning efter valget.»
Myanmar har officielt mere end 100 folkeslag, og cirka 35 procent af befolkningen er af anden etnisk herkomst end majoriteten burmanerne. Landets pt. 21 væbnede etniske grupper har i mere end 60 år kæmpet for delvist selvstyre og etniske rettigheder. Militæret overtog magten i landet ved et kup i 1962 på grund af uoverensstemmelser om, hvor meget magt de etniske grupper, som ikke tidligere havde været underlagt centralregeringen skulle have. Det problem er fortsat uløst.
Langt fra alle er overbeviste om, at den fælles våbenhvileaftale er vejen frem, især fordi den har skabt splid mellem de væbnede grupper, der har skrevet under, og de, der ikke har. «Disse stridigheder risikerer nu at blive dybere samtidig med at internationale aktører tilsyneladende støtter dette,» udtaler Seng Raw Lahpai, som er en ledende civilsamfundsaktør. Hun understreger: «Våbenhvileaftalen er ligesom parlamentsvalget. De store spørgsmål forbliver uløst: Hvad sker der efter at aftalen er underskrevet?» Foreløbig er de væbnede kampe fortsat, især i den nordlige del af landet hvor mere end 6000 mennesker er blevet drevet på flugt i de seneste uger. Derudover lever 120 000 fortsat i lejre for internt fordrevne i Kachin stat på grænsen mod Kina – og kun få af de mere end hundredetusinde flygtninge i Thailand er endnu vendt hjem.

Saken er åpen for Ny Tids abonnenter. Logg inn i toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

Kommentarer
DEL