PROTESE OG VISIR AV ANSGAR OLE OLSEN FOTO: ANSGAR OLE OLSEN

Mjøsa: Stedssans og bærepose

ESSAY: Det konstante fokus på arbejde, travlhed og produktivitet fjerner os fra et naboskab mellem tingene – hver dag er der mennesker der kan mærke at noget også går i stykker i dem.

Alexander Carnera
Carnera er frilansskribent, bosatt i København.
Email: ac.mpp@cbs.dk
Publisert: 28.05.2019

Forleden så jeg den nye dokumentarfilm Marianne & Leonard – Words of Love, en film om kærlighedshistorien mellem den canadiske sangskriver Leonard Cohen og hans norske muse Marianne Ihlen. Men det er også en film om den magiske tid i tresserne på den græske ø Hydra, om at eksperimentere med livet, kroppen og naturen. Folk tog til de græske øer for at finde andre fællesskaber og et andet liv, indlede en samtale med sted, mennesker og natur. Selvfølgelig fik det en slagside med stoffer og ensomme børn overladt til sig selv.

Men også i dag findes der en længsel efter at udforske liv og fællesskaber på nye måder. Affødt af usikkerhed i politik og økonomi såvel som eksistentielt – at vi alle er udsatte. Også i en erkendelse af at vores uddannelses- og kulturinstitutioner er i krise. En fornemmelse af at kommunikations- og diskurskampe har mistet evnen til at give udtryk for vores samtid. At vi har brug for alternative fortællinger der ikke forfalder til nostalgi, koncept- og nationsdyrkelse, brug for nye redskaber til at tænke med. Nye eksperimenter til at lære at se med. Det er ved at gå op for os, at det som omgiver os mennesker, er langt mere end menneskelige fællesskaber. At vi er omgivet af natur, steder, ting, dyr, maskiner, netværk, tegnsystemer. At vi er indblandet i komplekse, midlertidige og flade systemer, som vi er ansvarlige for. Vi lever et liv i provisoriske rum. Et liv i flere medier, flere steder, på én gang. Et liv i samtidighed, et liv med arkivets tegn og billeder.

Det er samlerens fortælling, den vandrende, den feminine. Kroppen som græsmark.

Det er i lyset af alt dette vi skal se Mjøsa – et kunstprojekt og konferencen «Nye territorier? Desentralisert kunstpraksis» (Hamar, 28 marts). I et samarbejde mellem syv kommuner har Mjøsa skabt grundlaget for en hybrid kundskabsopbygning hvor fagligheder indenfor kunst, teknologi, natur, økonomi, håndværk og kulturformidling har banet vejen for en ny type af social innovation. Dermed også en sjælden brobygning mellem tanker om livsform og kunst på den ene side og kulturformidling og dokumentation på den anden.

PROTESE OG VISIR AV ANSGAR OLE OLSEN FOTO: JIRI HAVRAN

Stedssans

Som afslutning på en 5-årig lang kundskabsopbygning med kunst i landskabet omkring søen Mjøsa, der er Norges største indsø – over 10 mil lang og en strand på omkring 40 mil – har 12 kunstnere haft 2 ½ år til at vælge sted, udføre og bearbejde et værk. Alle har de et særligt tilhørsforhold til stedet.

Det er tale om værker der forbinder sig med stedets elementer, der bruger stedets elementer til at tænke med: Søylegang Helgøya (Espedal), der gør brug af stedets vegetation; skulpturen Protese og visir (Olsen), der bruger sten fra Mjøsas strand for at vise andre måder at skabe reparation og beskyttelse på; skulpturen Himmelen er skyet (Kurdøl) placeret i strandkanten, der udforsker forholdet mellem beskyttelse og tilhørsforhold. Flere af projekterne bekræfter det jeg kalder en resonans mellem mennesket og det ikke-menneskelige: at kunstværket skaber forbindelser og styrkeforhold mellem elementer, der før indgik i andre forbindelser: skrøbelighed og stof (handling, Österberg); tiden og historiens sorgarbejde (Lyden av tåke, Aagaard) og jordens skælven (Verdens ende, Li Stensrud) – hvor både elementerne og tiden arbejder sammen.

Ny Tid i julegave
TØMMERBLYANTENE AV MARIANNE STRANGER

Den relativt set lange skabelsestid har åbnet for en vigtig samtale med stedet omkring søen. Ensamtale kendetegnet ved en «åben situation» (Per Bjarne Boym), hvor mådenstedet påvirker kunstneren på, er mindst ligeså central som hvordan kunstnerenpåvirker stedet.

I dag er mange steder forvandlet til abstrakte rum(byrum, landskaber) reproduceret i det uendelige. Hvad vi trænger, er
… OBS. teksten fortsetter …


Kjære leser. NY TID trenger din støtte for å lage avisen. Derfor ber vi deg vennligst abonnere. Om du allerede gjør det, logg inn eller bare registrer deg som leser (inkluderer nyhetsbrev) for å lese mer gratis. (Du har allerede lest et par gratis artikler.)

Legg igjen en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.