Mennesket er som blomsten


FREMTIDEN: Vi lever i en ny tidsalder, hvor den kunstige intelligens udvikler sig på egen hånd og bliver vores redning, ikke vor død. Det sker først lidt senere.

Fast bidragsyter til NY TID.
Email: moestrup@gmail.com
Publisert: 2020-01-10
        Novacene – The Coming of Age of Hyperintelligence
Forfatter: James Lovelock
Allen Lane, Storbritannien

I disse uger ruller endnu et kapitel i den efterhånden uendelige Terminator-filmsaga over biograflærredet. Og nok engang har vi at gøre med en forestilling om cyborgs, der minder om os mennesker – men blot er os overlegne hvad angår styrke, hastighed og overlevelsesevne.

Men hvad om vi droppede disse cyborg-klicheer og i stedet forestillede os et væsen, der slet ikke er antropomorft. Et væsen som måske har form som en dråbe, en sfære eller en mikroorganisme. Dette væsen vil iagttage os og tænke om os på samme måde, som vi iagttager og tænker om blomsten.

Det store skridt er allerede taget

Det er den slags tanker, James Lovelock gør sig i bogen Novacene Bogen er noget så sjældent som et dybt visionært værk. Titlen henviser til den tidsalder, som Lovelock mener, at vi står på tærsklen af, ja, måske netop er gået ind i. Før den novacæne tid havde vi den antropocæne tidsalder, en tid kendetegnet ved menneskets evne til at påvirke planetens økosystem. Den novacæne tidsalder er en tid, hvor teknologien vokser ud af vores kontrol og hvor kunstig intelligens får evnen til at raffinere og videreudvikle sig selv og dermed for alvor blive et selvstændigt væsen.

I 1970’erne fremsatte Lovelock Gaiateorien.

Vi har allerede set eksempler på det, påpeger Lovelock, og nævner Googles computerprogram AlphaGo som et sigende eksempel. Tilbage i 2015 vandt programmet over et menneske i spillet Go, der er langt mere kompliceret end eksempelvist skak. Og i modsætning til IBM’s Deep Blu-computer, der besejrede Kasparov i skak tilbage i 1990’erne, så var AlphaGo ikke skabt ved at maskinen blev fodret med en masse data, som det så navigerede ud fra. I stedet kombinerede AlphaGo to systemer: dels menneskelige input i form af data og dels ved at udvikle evnen til at lære spillet på egen hånd undervejs. Sidstnævnte er det revolutionerende, argumenterer Lovelock, for det betyder, at den kunstige intelligens nu er nået et stadie, hvor intuition, autonomi og læringsevne bliver egenskaber, den kunstige intelligens besidder. Og når man så kobler dette med en håndtering af information der er tusindvis gange hurtigere end den menneskelige hjerne, så har vi udsigt til kunstig intelligens, der er os langt overlegen. Så har vi kunstig intelligens, …

Abonnement halvår kr 450

Kjære leser. Du har allerede lest månedens 4 frie artikler. Hva med å støtte NY TID ved å tegne et løpende online abonnement for fri tilgang til alle artiklene?


       

Legg igjen et innlegg

(Vi bruker Akismet for å redusere spam.)