På Berkeley: Høyrefløyen om ytringfriheten

Berkeley-universitetet er igjen skueplass i diskusjonen om ytringsfrihet. Men denne gang er det høyrefløyen som leder an.

Steffen Moestrup

Omtrent ti mennesker sidder i en dagligstue i San Francisco. De spiser pizza og drikker vand, enkelte en øl eller et glas vin. Hvis det ikke var for samtalen, der er centreret omkring teoretisk tunge tekster, skulle man tro at det var begyndelsen til en fest. Det som foregår er imidlertid en del af undervisningen på Universitetet i Berkeley, hvor jeg for tiden befinder mig. Og grunden til at vi opholder os i et hus i San Francisco og ikke på campus i Berkeley, har sit udspring et par uger tilbage. Højrefløjen har nok en gang meldt sin ankomst til byen, og ikke mindst til universitetet. Det er sket gentagne gange i det forgangne år, og ofte med voldsomme reaktioner til følge. Da højrefløjskommentatoren Milo Yiannopoulos skulle have gæstet campus i februar, fulgte en jævn strøm af større moddemonstrationer, og materielle skader for nærmere en million kroner, hvorefter besøget blev aflyst med kort varsel og præsident Trump truede med at skære i Berkeleys offentlige støtte. Denne gang har højrefløjen proklameret hele fire dage med taler i forbindelse med den såkaldte Free Speech Week, hvor ytringsfriheden ikke blot skal fejres, men dens rammer testes, ifølge The Berkeley Patriot, der står bag de annoncerede protester. Mange sejl er sat til for at undgå uroligheder denne gang. Alene det enorme politiopbud koster omkring seks millioner kroner. Men kan man sætte en beløbsgrænse på ytringsfriheden?

Et spesielt sted. Hvorfor er der så meget på spil? Her skal vi længere tilbage i historien for at finde de centrale årsager. I midten af 1960’erne blev Berkeley stedet hvor mange af årtiets kampe for rettigheder, øget lighed og ikke mindst retten til at ytre sig blev forenet i bevægelsen Free Speech Movement. På den centrale plads Sproul Plaza holdt aktivisten Mario Savio en tale hvor han lagde vægt på at de studerende ikke længere blot skulle være brikker i et stort maskineri, men komme til orde og have lov til at udføre politiske aktiviteter på campus. Efter flere dages kampe mod politiet og et utal af arrestationer, fik aktivisterne mere eller mindre gennemført det de havde sat sig for. Det frie ord blev vitterligt sat fri.

Går man en tur rundt på campus anno 2017, mærker man hurtigt at dette sted fortsat svøber sig i ytringsfrihedens klæder. Mange steder er der fotografier fra Free Speech-bevægelsens vigtigste kampe. Markante citater florerer. Stedets ånd er fortsat rodfæstet i den kritiske tænkning og dét at bestandig stille spørgsmål ved autoriteter og de vedtagne sandheder.

Netop derfor er det noget ganske særligt når højrefløjen ankommer for at ytre sig. Højresiden har med Berkeley valgt et ekstremt symbolsk sted at udfolde deres opinion på, og samtidig problematisere om stedet nu også giver rum til alle former for stemmer. De rammer præcist ind i det paradoks som er blevet helt centralt for Berkeley-universitetet: Skal man fastholde den grænseløse ytringsfrihed, hvor alle grupperinger får lov at ytre sig, uanset hvor mange millioner det koster i sikkerhedsudgifter og hvor mange studerende og ansatte der måtte føle sig intimiderede? Eller skal man selektere i hvilke grupper der får lov at anvende Berkeley som talens platform og dermed blive anklaget for kun at fremme venstreorienteret tankegods?

Du har nå lest 3 gratis artikler denne måned. Er du abonnement, logg inn i
toppmenyen eller tegn online abonnement (69kr) for å lese videre.

DEL

Legg igjen et svar

Dette nettstedet bruker Akismet for å redusere spam. Lær om hvordan dine kommentar-data prosesseres.